Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lange telefonopkald til ud på aftenen og fælleskabscykelture med forældre og børn. Sådan brugte Kamilla Tønder sin fritid sammen med eleverne før reformen. Nu ville hun ønske, lærere fik noget anerkendelse for det arbejde, de lægger i at stoppe mobning i stedet for den nedgørende opsang, hun føler, der ligger i forslaget om et klageorgan.
"Jeg gør så mange gode ting som lærer, som jeg ikke får anerkendelse for, og det her var bare dråben. For hvis der er noget, jeg gør, er det at fokusere på trivsel, og så gider jeg ikke have en skideballe om, at jeg ikke gør nok", siger Kamilla Tønder.
Kamilla Tønder skrev sit facebookopslag, der er blevet delt næsten 5000 gange, som en reaktion på undervisningsminister Ellen Trane Nørbys besøg i Go' Morgen Danmark. Her fortalte ministeren om sinaktionsplan mod mobning og sin anbefaling om at oprette et klageorgan. Kamilla Tønder følte sig forbigået og nedgjort.
Lærer skeptisk over for anti-mobbeplan
"Jeg gør meget for trivslen, fordi jeg tror, at børn lærer bedst, hvis de trives, og derfor vil jeg hellere bruge en lektion på at tale med en klasse om en konflikt end at tvinge faglighed ind i deres distraherede hoveder. Og nu får lærerne så igen skældud for ikke at gøre nok for at forhindre mobning, samtidig med, at vi bliver mere og mere pressede på tid, og at eleverne skal præstere mere fagligt", siger Kamilla Tønder.
Reformen kom i vejen for trivsel
Kamilla Tønder er lærer på Østerhåbskolen i Horsens og har arbejdet som lærer i ni år. Hun har altid lagt meget energi i en klasse, hvis der er problemer med det sociale. Med folkeskolereformen i 2014 kom der krav om mere struktur og mere faglighed, der gjorde det sværere at fokusere på det sociale i klassen.
"Jeg talte aldrig mine timer før reform og arbejdstidslov. I gamle dage lavede man fællesskabsting og udredte konflikter, når timen var slut, men det kan man ikke rigtig nu. Vi har fået langt flere strukturerede møder, hvor vi skal være bestemte steder. Så kan jeg da godt mærke, at når klokken ringer ud, så har jeg bare lyst til at tage hjem", siger Kamilla Tønder og uddyber skolereformens bagsider:
"Reformen er rigtig fin i forhold til de faglige krav og målsætninger, men det taber rigtig ofte børnene på gulvet, og især de børn, der har brug for noget ekstra socialt. Det er vigtigt, at man har tid til at snakke med dem og rose dem for deres udvikling, og det kan jeg mærke, jeg ikke rigtig har længere", siger hun.
Lærer: En klageinstans skal komme med løsninger
Nu har undervisningsministeren foreslået et klageorgan, så elever og forældre kan klage over skolen og lærerne, hvis de ikke gør 'nok' for at stoppe mobning. Kamilla Tønder savner anerkendelse og tid til at gøre de ting, der forhindrer mobning.
"Undervisningsministeren talte udelukkende om lærernes indsats mod mobning og lærernes ansvar. Men hvordan skal vi få tid til både faglighed og trivsel? Jeg kan ikke længere tage en snak med min klasse om en konflikt, for så kommer jeg for sent til den næste klasse", siger Kamilla Tønder.
Forældre er fagligheds-fokuserede
En af de ting, som fik Kamilla Tønder op af stolen, da hun så Ellen Trane Nørbys optræden i Go' Morgen Danmark, var, at hun hørte meget snak om lærere. Lærernes rolle, lærernes uformåen og lærernes ansvar. Kamilla Tønder vil ikke placere al skylden hos forældrene, men hun mener, de burde samarbejde mere og bedre med lærerne.
På facebook skriver hun blandt andet: "Velkomstmail fra forældre er gået fra 'Velkommen til, vi glæder os (....) vi håber, vores barn får det godt sammen med dig' til 'Vi forventer, vores barn lærer noget i dine timer!'"
Kamilla Tønder kan mærke, at forældre er blevet mere fokuserede på deres barns faglighed, og at lærere hermed er til for at lære deres børn noget fagligt.
"Forældrenes mål er, at de skal kunne se en udvikling i faglighed hos deres børn. Men når det kommer til stykket, tror jeg, forældrenes ønske i høj grad er, at barnet har det godt", siger Kamilla Tønder.
ADHD-foreningen vil involvere forældrene i klassens trivsel
Derfor håber hun, at forældre vil prøve at være mere positive i samarbejdet med lærere, og at der en gang i mellem skal være plads til, at man går ned i niveau på det faglige for at lægge energi i det sociale, hvis en klasse har mange konflikter.
"Jeg vil gerne have et forældresamarbejde, hvor forældre ikke går i forsvar, når jeg taler om deres barns adfærd, men at vi bliver enige om en handleplan og sammen prøver at få eleven på rette vej, og at vi er enige om hvordan", siger Kamilla Tønder.
For Kamilla Tønder prøver altid at få tid til at rose elever, og hun håber, politikerne vil gøre det samme med lærere.
"Jeg føler, jeg får skældud hele tiden. Og så bliver jeg jo trodsig og har ikke lyst til at gøre det, de siger. Men det gør jeg jo så alligevel, for ellers ville jeg ikke være lærer", siger hun.