ADHD-foreningens bøn tilskolerne
ADHD-foreningen sender Vild og Stille-materialet til landetsskoler i denne uge med en opfordring til personalet på kontoret omat give det til klasselærerne i 3. til 5. klasse. Men den reellemålgruppe er klassernes kontakt- eller klasserådsforældre, såkampagnen er afhængig af, at lærerne deler det ud til dem.
"De mange led er kampagnens ømme punkt, men der vælges typisknye kontaktforældre i klasserne i september, og vi ved af godegrunde ikke, hvem de bliver. Derfor har vi en bøn til klasselærerneom at formidle kampagnematerialet videre til de forældre, derbliver valgt. Der er også den mulighed, at lærerne sætter tid af påforældremødet til, at forældrene kan spille dilemmaspillet. Så kankontaktforældrene bagefter tage hånd om aktivitetsdagen for elever,søskende og forældre", siger chef for strategi- og forankring TinaVaarning fra ADHD-foreningen.
Ugh ugh - aloha
Ugh ugh - aloha er en af de fire aktiviteter, som elever,søskende og forældre kan lave sammen:
Tid: cirka. 20 min.
Deltagere: 16 til 60 deltagere.
Materiale: Intet
Formål: At lave en fælles hilsen for klassen og få sat fokus på,at det er rart at blive hilst på, når man mødes. Det er også en godmåde, at sige "vi ses" på, når skoledagen er slut.
Beskrivelse: Deltagerne bliver delt ind i grupper på 4 til 6. Deforskellige grupper har fem minutter til at finde på deres hilsen.Det kan være en bestemt måde at give hånd på, en sjov lyd, underligkropsvridning, seje håndtegn eller andet. Kun fantasien sættergrænser.
1. runde: I stiller jer i to lige lange række med front modhinanden. Herefter går man mod midten, hvor der hilses med denhilsen, man har fundet på i sin gruppe. Gå tilbage igen. Den enerække rykker en tak til højre, den anden række bliver stående(personen forenden af rækken løber ned i den anden ende, så han/hunigen står over for én), og man går igen mod midten og hilser. Dettegentages, enten til alle har hilst på hinanden eller cirka tigange.
2. runde: Som i runde 1, men når man har hilst, må man kopiereden andens hilsen, hvis man synes, den er bedre. Når rundenslutter, vises de hilsner, som er tilbage. Eleverne fra klassenskal nu vælge, hvilken af disse hilsner, der skal være deresklassehilsen, når de mødes, og når de tager afsked.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Inddragelse af forældrene er godt for fællesskabet og trivslen i klassen, mener ADHD-foreningen, som deler årets Vild og Stille-kampagne, "Vi passer på hinanden", op i et forældremøde og en aktivitetsdag for eleverne og deres familier.
Et spil med dilemmaspørgsmål lægger op til debat på et forældremøde om børnenes trivsel, og en række aktiviteter skal få børn og voksne til at grine sammen, og børnene skal lave en reklame for deres klasse.
"Vi læser tit i medierne, at forældre bør deltage aktivt i klassens sociale liv, men der bliver ikke skrevet meget om, hvad de kan gøre, og der er heller ikke ret meget materiale, de kan tage udgangspunkt i. Derfor har vi valgt at tage fat her, så alle ikke behøver opfinde den dybe tallerken", siger strategi- og forankringschef Tina Vaarning fra ADHD-foreningen.
Samtidig er tiden inde til at tage fat i klasser, som er lidt ældre end i indskolingen, mener hun.
"Det kan være, at forældrene har opdaget nogle ting omkring elevernes trivsel, som der bør arbejdes med. Men hvad er det lige, de kan gøre for at hjælpe? Det kan dilemmaspillet hjælpe dem med at afklare. Desuden har vi hørt, at mange andre organisationer sender materialer til indskolingen, så nu prøver vi noget nyt".
Dilemmaer afdækker forældrenes synspunkter
Dilemmakortene byder på spørgsmål som "Hvordan ville du reagere, hvis du hørte om børn, der blev holdt udenfor i frikvarteret?" og "Du opdager, at dit barn skriver sms'er til sin veninde/ven fra klassen om en anden i klassen. Det sprog, de bruger, er ikke særlig pænt. Hvad gør du?"
"Nogle forældre vil måske ikke blande sig, for det må læreren tage sig af. Men man rammer ind i en gråzone, for der kan sagtens være en regel i klassen om, at eleverne skal tale pænt om hinanden, men hvordan håndterer man det, når børnene skriver grimme sms'er i fritiden? Det kan der være forskellige syn på blandt forældrene", siger Tina Vaarning.
Der kan også være forskellige opfattelser af, hvordan man bør gribe ind.
"Nogle vil måske give børnene en røffel, mens andre vil gribe anderledes ind. Med et dilemmaspil kan forældrene inspirere hinanden, og debatten kan gøre det mere legitimt at tage fat i andre forældre, hvis man senere opdager, at noget er galt, så man kan få en snak om, hvad man kan gøre".
En klar fordel at læreren lytter med
Klassens kontaktforældre kan stå for både dilemmaspil og aktiviteter for hele klassen, men lærere kan også tage initiativet. For eksempel på skoleårets første forældremøde.
"Vi har afprøvet dilemmaspillet i to klasser. I den ene var klasselæreren med, men ikke i den anden. Det er klart en fordel, at læreren er med som en flue på væggen, fordi det både giver læreren indsigt i samspillet mellem forældrene, og hvad de mener, at læreren skal tage sig af. Det giver grobund for, at man afstemmer forventningerne ud fra forældrenes konkrete udsagn i dilemmaspillet, for eksempel om hvem der bør gribe ind, når to eleverne skriver grimt om en kammerat, eller en elev kun inviterer fem børn fra klassen med til sin fødselsdag, selv om der er en aftale om, at man inviterer hele klassen", siger Tina Vaarning.
Hvis ikke læreren lytter med, må klassens kontaktforældre sørge for, at læreren får en melding om, hvordan debatten er forløbet, tilføjer hun.
Godt at få børn og forældre til at grine sammen
Materialet lægger også op til en aktivitetsdag for alle elever, søskende og forældre. I løbet af to timer kan de prøve fire aktiviteter, som sætter fokus på henholdsvis en god start på dagen, frikvarter, en god afslutning på dagen, og når klassen mødes efter skoletid.
Bagefter deles eleverne i grupper, som laver hver en reklame for klassen, hvor de beskriver, hvad der er godt ved at gå i klassen. Reklamerne kan hænges op i klassen som et minde om dagen.
I princippet kan lærere køre forløbet med eleverne i skoletiden, men det er tænkt som en mulighed for, at børn og forældre kan have det sjovt sammen, og hvor forældrene griner sammen, så de ser nye sider af hinanden.
"Når man har grinet sammen, er det nemmere at henvende sig til hinanden, hvis der senere opstår en konflikt mellem børn i klassen. Samtidig lærer forældrene de andre børn i klassen at kende", siger strategi- og forankringsschefen.
Alle klasser kan bruge materialet
Selv om ADHD-foreningen står bag Vild og Stille, er årets kampagne ikke målrettet klasser, der har elever med ADHD. Der er således ikke noget i hverken dilemmaspørgsmål eller aktiviteter, som handler om ADHD.
"Alle klasser kan bruge materialet. Det handler om at skabe god trivsel, eleverne lærer mere. Samtidig er det nemmere at være et barn med ADHD eller ADHD-lignende symptomer, fordi god trivsel gør eleverne mere rummelige. Derfor er kampagnens budskab, at vi passer på hinanden og hjælper hinanden med at få det godt", siger Tina Vaarning.
Der ligger materiale om ADHD på foreningens hjemmeside, som lærere og forældre kan ty til, hvis de vil vide noget mere specifikt om ADHD.
Du kan læse mere om Vild og Stille-kampagnen via dette link:
