Inden 20-årige Pin begyndte på STU Skivefjord, var hun på efterskole på Synscenter Refsnæs i Kalundborg. Den blinde elev kunne være fortsat på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse hos synscentret, men så skulle hun have boet langt fra sin familie i yderligere tre år.

»Vi kan ikke tilbyde et blindemiljø, men hos os får Pin et netværk i sit lokalområde, og hun lærer omgivelserne bedre at kende, så hun kan gå i supermarkedet, færdes i byen og deltage i aftencafeer. Målet er at gøre hende så selvhjulpen som overhovedet muligt, og derfor er det en fordel for Pin at gå i skole, hvor hun bor«, siger afdelingsleder Gorm Tveen Rasmussen fra STU Skivefjord.

Skolen er en del af Center for Kommunikation & Undervisning Skive-Viborg, og netop som Pin kom i spil som elev, havde synskonsulenterne i Viborg fået nys om, at den ligeledes blinde Thomas Dalgaard var ved at være færdig med en midlertidig ansættelse på Center for Kommunikation i Herning.

»Jeg er ikke  anderledes end  andre lærere  - mine øjne virker  bare ikke«

»Pins uddannelse er en så speciel opgave, at ingen af vores lærere kunne uddannes til at løse den, så det var en betingelse, at vi kunne få fat i Thomas til at undervise hende. Han ved, hvad det vil sige at være blind, og har derfor et helt andet indblik i hendes situation, end nogen seende kan opnå. Han er god til at fortælle, hvis der er noget, vi skal tage hensyn til«, siger Gorm Tveen Ramussen.

Det betyder meget for Pin, at hendes lærer både har en høj faglighed og ved, at det er hårdt arbejde at lære punktskrift og lære at bruge hjælpemidler, vurderer afdelingslederen.

»Pin er rigtig glad for Thomas. Både fordi han kan de ting, han underviser hende i, og fordi de begge interesserer sig for musik. Thomas er en stor inspiration for Pin, og hun synes, det er fantastisk, at hun har skolens suverænt yngste lærer«.

Ingen tasker på gulvet

Inden Thomas Dalgaard begyndte at undervise Pin, arrangerede STU Skivefjord en personaledag om synshandicap. Lærerne skulle løbe på en lige linje med bind for øjnene og bedømme, hvor langt 60 meter er. De spiste også frokost uden at kunne se maden og hjalp hinanden rundt på skolen udstyret med briller, som gjorde dem svagtseende i forskellig grad.

Den dag var godt givet ud, vurderer Gorm Tveen Rasmussen.

»Jeg stod for to år siden og ville være hjælpsom over for Thomas, men man kommer let til at gøre tingene for ham. Nu ved vi, at han kan selv. Han bor i Struer og kommer selv til og fra arbejde, han slår alarmen til og fra og er i det hele taget selvkørende. I begyndelsen var han vores blinde lærer. Nu er han bare Thomas. Men vi stiller ikke længere vores tasker på gulvet, og stolene bliver rykket ind«.

Hvis ikke det lykkes at finde en anden opgave til Thomas Dalgaard, slutter hans ansættelse, når Pin er færdig med sin STU om et år.

»Vi håber, at nogle får øje på, at vi kan løse en STU-opgave for blinde elever. Ellers tror jeg, at Thomas kan finde en niche inden for musik eller it, hvor han også har en høj faglighed. Som han selv siger, så kan han ikke være dommer i en fodboldkamp, så det vil være vanskeligt for ham at træde ind i et klasseværelse med mange elever. Men hos os er det på alle måder win-win«, siger Gorm Tveen Rasmussen.