Teamsamarbejde er blevet en fast del af hverdagen for de danske folkeskolelærere. I en ny undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Folkeskolen, svarer kun en halv procent af de adspurgte lærere, at de slet ikke er en del af et team.

Kigger man nøjere i besvarelserne, træder et besynderligt forhold frem.

61,3 procent af lærerne angiver, at de ofte eller meget ofte får input, der kan bruges helt konkret i deres undervisning. Men når lærerne bliver bedt om at gøre brættet op og svare på, om teamsamarbejdet samlet set er en fordel for dem som undervisere, svarer blot 6,4 procent »helt klart« eller »i nogen grad«. Knap seks ud af ti svarer »ikke rigtigt« eller »slet ikke«.

»Det er hyggeligt, men fagligt ligegyldigt«, lyder udsagnet fra en lærer i undersøgelsen. »Det er en skændsel at se, hvordan den individuelle forberedelse er erstattet af ligegyldigt, ubrugeligt og tidsrøvende teamarbejde«, skriver en anden.

Dreamteam er fælles om undervisningen

Flere giver udtryk for, at deres team enten er for store, at tidspres går ud over arbejdet i dem, eller at møderne ofte kommer til at handle om logistiske udfordringer i stedet for selve undervisningen. Flere besvarelser er dog også stærkt positive.

»Det giver energi. Teamsamarbejde er alfa og omega for mig«, skriver en. »Nødvendigt, udviklende og med til at gøre lærerlivet interessant«, lyder skudsmålet fra en anden lærer i undersøgelsen, som 377 lærere har svaret på.

En pose blandede bolsjer

Forsker Lise Tingleff Nielsen fra Danmarks Evalueringsinstitut udkom i 2012 med sin ph.d.-afhandling om teamsamarbejde i den danske folkeskole. Aktuelt er hun og konsulenter fra Danmarks Evalueringsinstitut i gang med en ny undersøgelse af læreres samarbejde i team. Lise Tingleff Nielsen genkender de blandede vurderinger af teamsamarbejdet fra sit eget arbejde.

»Der er en dobbelthed i svarene, der fint matcher med mine erfaringer på området. Der er hele paletten. Når teamsamarbejde virker, er det stimulerende, fordi man bliver klogere på sin egen undervisning. Men når det ikke virker, er det virkelig tungt«, siger hun.

Når teamsamarbejdet lykkes, er det kendetegnet ved, at deltagerne formår at tale ind i undervisningen i stedet for rundt om den, forklarer Lise Tingleff Nielsen:

Få succes med dit team

»Når man taler rundt om undervisningen, holder man sig til de overordnede betragtninger. Når man taler ind i den, sætter man sig ned og taler for eksempel om en konkret opgave, man har tænkt sig at stille eleverne. Hvad er tankerne bag? Vurderer kollegaerne, at den vil give anledning til de refleksioner, man selv forestiller sig? Til næste teammøde kan man så drøfte, om det lykkedes. Hvorfor fungerede opgaven for nogle elever og ikke for andre?«

Føler sig ikke forpligtet af teamaftaler

Her hæfter hun sig især ved fire tal fra Folkeskolens undersøgelse: 45,6 procent af lærerne svarer, at de »ofte« eller »meget ofte« bruger teamsamarbejdet til at reflektere over didaktiske praksisser. 72,8 procent bruger »ofte« eller »meget ofte« teammøderne til at løse logistiske opgaver.

Ni ud af ti svarer bekræftende på, at teamsamarbejdet anvendes til at vende enkelte elevers faglige eller sociale udfordringer, mens kun knap hver femte oplever, at der på teammøderne indgås forpligtende aftaler om for eksempel klassekultur, faglige forløb eller metoder.

»Det tyder på, at det er svært at nå derhen, hvor man gør undervisningen til et fælles anliggende. Men vi ved fra forskningen, at det er, når man indgår de forpligtende aftaler, at teamsamarbejdet for alvor bliver meningsfuldt og givende«, siger hun.

»Det betyder ikke, at man skal undervise på nøjagtig samme måde. De fælles aftaler skal ikke være en spændetrøje. Men man kan i drøftelserne i teamet meget lettere komme til at snakke pædagogik og didaktik, hvis man har en fælles tilgang til ting som for eksempel klasseledelse«.

Står ikke alene med undervisningen

Hvis undervisningen bliver et fælles anliggende mellem alle lærerne i teamet, bliver det også lettere at skabe sammenhæng på tværs af fagene, påpeger Lise Tingleff Nielsen. Hvis klassen for eksempel har om mikroplast i natur/teknik, og dansklæreren alligevel skal arbejde med en fagtekst, kan den lige så godt handle om samme emne. Desuden får man en følelse som lærer af ikke at stå alene med det hele.

Hvorfor er det så svært at nå derhen?

»Det polemiske svar er, at det er besværligt. Det er ikke, fordi lærerne ikke ønsker det, men det kan komme på tværs i en travl skolehverdag«, lyder svaret fra Lise Tingleff Nielsen.

Derfor er det vigtigt, at ledelsen formår at skabe rammer, så team kan mødes på hensigtsmæssige tidspunkter, og at den sørger for, at de har den rigtige størrelse.

»Møderne skal ligge, så man som lærer får mulighed for at skifte fra at være i en modus, hvor man tænker i funktionalitet og løsninger på konkrete arbejdsopgaver - som er en stor og nødvendig del af skolen - til at give plads til åbne refleksioner, hvor der ikke er noget rigtigt svar«, siger hun.

Lærerteamet taler om det praktiske - ikke om elevernes læring

Lise Tingleff Nielsen vil ikke pege på et tidspunkt på dagen, der er bedre end andre. Anbefalingen er kort og godt, at man skemalægger teammøderne, så alle lærerne i teamet har mulighed for at mødes, og at de prioriteres lige så højt som undervisningen.

»Så man undgår, at de får den lidt stedmoderlige behandling, hvor teammøderne lægges der, hvor der nu lige var plads, når man har lagt undervisningen ind i skemaet«, siger hun.

Hvad angår størrelsen på teamet findes der heller ikke en konkret størrelse, der er den rigtige, påpeger Lise Tingleff Nielsen:

»Det er klart, at det sjældent er hensigtsmæssigt at være tolv, men det afgørende er, at alle deltagerne har en fælles opgave at mødes om. Har de ikke det, så er to for mange«.

Godt halvdelen svarer i Folkeskolens undersøgelse, at deres klasseteam består af ti eller flere medlemmer, mens 45 procent angiver, at der sidder mindre end fem personer rundt om bordet til møderne. Når det kommer til årgangsteamm er det seks ud af ti, der består af fem-ni medlemmer.

Tydelig ledelsesretning for teamet

Endelig skal ledelsen være tydelig i sine prioriteringer af, hvilke opgaver de skal løse, påpeger Lise Tingleff Nielsen. Hvorfor og med hvilke formål lærerne sætter sig rundt om et bord, når der ligger en bunke stile og venter på at blive rettet. Her er der sket en positiv udvikling ude på skolerne, viser undersøgelsen. 85 procent af de adspurgte svarer, at ledelsen på deres skole er »god« eller »meget god« til at skabe en tydelig retning for, hvad teamsamarbejdet skal bruges til.

»Tidligere har man måske - groft sagt - haft en forestilling om, at hvis man sætter syv dygtige lærere sammen om et bord, så kommer resten af sig selv. Især da teamet primært blev set som en organisering til løsning af fælles opgaver snarere end som de professionelle læringsfællesskaber, man i højere grad i disse år har fokus på, at de skal være«.

»Et forum, hvor lærerne kan udvikle sig fagligt, hvilket også i sidste ende kommer undervisningen og elevernes læring til gode. Disse sammenhænge er der flere undersøgelser, der underbygger, hvis teamsamarbejdet spiller, og man lykkes med at tale ind i undervisningen. Så det er enormt positivt, hvis lærerne oplever, at ledelsen er god til at sætte retning«, siger Lise Tingleff Nielsen.

Svært at udfordre kollegaer

Men også på selve teammøderne er det vigtigt, at nogen tager styring. Det oplever Lise Tingleff Nielsen stadig kan være en udfordring i en dansk arbejdskultur med flade hierarkier og en sund autoritetsskepsis.

»Det kan være en udfordring at bringe noget på banen, der kan opleves af kollegaerne som en udfordring af en god kollegial relation. Godt teamarbejde kræver, at der er nogen, der tager styring, hvilket kan virke udfordrende at gøre i et ligeværdigt miljø«, siger hun.

Den uundværlige tre-i-ener: Pædagogisk udvikling, målstyring og koordinering

Mangler der tydelig retning og styring i teamsamarbejdet, kan man ende der, hvor det udefra betragtet ser ud, som om et team er velfungerende, fordi drøftelserne er engagerede og konflikterne få. Men hvor man ikke kommer ind og får fat i kernen.

Derfor glæder Lise Tingleff Nielsen sig også allermest til at se, om det med Danmarks Evalueringsinstituts nye undersøgelse for alvor lykkes at blive klogere på, hvad det konkrete indhold i teamsamarbejdet er rundt­omkring på de danske folkeskoler:

»Der er forskel på gode team og gode team. Ofte anser vi et team, der mødes og har det godt med hinanden, som velfungerende, også selv om det, de drøfter, ikke har den store betydning. Teamsamarbejdet må aldrig blive et mål i sig selv. Det er indholdet, der er det væsentlige. Vi har ikke været så gode til at tale om, hvad det egentlig er, der giver værdi til undervisningen. Og så opleves teamsamarbejdet som drænende i stedet for energigivende og meningsfuldt«.

Kilde: Undersøgelsen er foretaget i Folkeskolens lærerpanel i maj 2019. Spørgsmålene er sendt til 1.100 personer, 377 lærere har besvaret. Data er indsamlet og bearbejdet af A&B Analyse.