Kender du jobbet?

Henriette Ergemann er selvstændig og formand for Kalundborg Kommunes børne- og familieudvalg. Men da hun begyndte som lærervikar, fik hun lyst til at læse til lærer.

Skolepolitiker er vikar: ”Jeg får helt lyst til at blive lærer i stedet”

Formand for Kalundborg Kommunes børne- og familieudvalg Henriette Ergemann har taget job som lærervikar på en af kommunens skoler. Læs om hendes erfaringer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvorfor er du lærervikar?

”Jeg har været selvstændig i flere år og savnede kolleger og noget mere at rive i. Der kan godt gå 14 dage uden en ordre i min webshop med skønhedsprodukter, og salget af kød fra egen svineproduktion hæmmes af, at det ikke er til at få en slagter. Men jeg er også formand for Kalundborg Kommunes børne- og familieudvalg, og det gør det svært at have et fuldtidsarbejde. Jeg kan godt lide børn, så da Hvidebækskolen søgte en tilkaldevikar, sendte jeg en ansøgning. Som vikar kan jeg bedre sige fra, når jeg skal bruge hele dage på politisk arbejde, men jeg har været meget på skolen, og lige nu har jeg fuldt skema i 14 dage”.

Hvem underviser du?

”Jeg begyndte i inklusionscentret, som er for elever med ADHD, autisme eller andre udfordringer. Det er mest der, jeg er. Jeg kan godt lide, at der er færre elever i klasserne og en tydelig struktur for dagen. Børnene opfører sig virkelig pænt. Det giver mig energi, når en dreng, som ikke har deltaget i musik i flere måneder, pludselig gør det. Så kan jeg mærke, at jeg har gjort en forskel, og det elsker jeg”.

Hvad giver vikarjobbet dig som udvalgsformand?

”Jeg får kendskab til praksis, og det kan jeg bruge, når vi skal træffe beslutninger i udvalget. Det er for eksempel svært at stå alene med 24 elever i en klasse. Som politiker slås jeg for at få flest mulige midler til mit område, men vi synes aldrig, at vi er hænder nok i skolen. Det handler dog ikke kun om penge. Vi er nødt til at ændre rammerne for, hvad det vil sige at lave skole. Vi gør meget ud af, at børn skal være nysgerrige, eksperimentere og røre ved tingene i børnehaven, men i skolen skal de sidde stille. Den største udfordring er at finde ud af, hvordan vi kan ændre undervisningen, og det skal vi gøre ved at lytte til skolerne. Her kan jeg være limen”.

Hvilke kommentarer får du på skolen om, at du er udvalgsformand?

”Jeg begyndte i september sidste år, og i den første tid var der ikke mange, som sagde noget. Nogle tænkte måske, at jeg kom for at holde øje med dem, men da stemningen blev god til julefrokosten, kom flere hen til mig og sagde: ’Du er en succesrig politiker, så hvorfor vil du være lærervikar? Og hvor længe kan vi regne med at beholde dig?’ Jeg svarede, at på skolen er jeg lærer og ikke udvalgsformand. Det fik folk til at sænke skuldrene. Nu tror jeg, at de tænker, det er fedt, at en politiker ser, hvad de står i”.

Får du stikpiller om, at Kalundborg Kommune ikke har indgået en lokal arbejdstidsaftale?

”Det er der overhovedet ikke nogen, som har nævnt. Lærerne kan godt skille tingene ad, så på skolen er jeg bare Henriette med lærertimer. Men indimellem er der elever, som er helt overraskede over, at de har set mig i avisen”.

CV

Henriette Ergemann (1974)

2024 → Lærervikar på Hvidebækskolen i Jerslev Sj. i Kalundborg Kommune

2021 → Byrådsmedlem i Kalundborg og formand for børne- og familieudvalget. Valgt for Nye Borgerlige, repræsenterer nu Frit Borgerligt Fællesskab.

2020 → Indehaver af Lux by Ergemann med salg af skønhedsprodukter

2019 → Administrerende direktør og ejer af Røsnæs Duroc med salg af svinekød fra familiens gård

2006-2018 Sælger og senere salgschef i frisørbranchen

1995-2006 Lederstillinger inden for salg i Bilka og Telenor

 

Hvordan kan du trække på dine 15 års erfaring som sælger?

”Jeg har en lederuddannelse fra Dansk Supermarked, hvor jeg havde med medarbejdere at gøre. I skolen er det små mennesker, jeg arbejder med, men opgaven med at danne relationer, motivere og løse konflikter er den samme. Jeg har ikke en pædagogisk uddannelse, men man kan ikke snyde børn. De kan mærke, om man kan lide dem og det, de laver. Jeg er god til at danne relationer, så jeg kommer hurtigt ind på livet af eleverne”.

Hvilke udfordringer oplever du som vikar?

”Jeg sætter ikke bare en film på, for eleverne skal have noget ud af mine lektioner. Men det kan være svært at få ro i en klasse. Jeg har hørt vikarer beskrive det som en krigszone, når de træder ind i en ny klasse. Sådan kan jeg også opleve det, for uden relationer er der elever, som ikke har respekt for læreren. Den udfordring kan læreruddannede også stå med, så jeg synes ikke, at jeg er mere udfordret end det faste personale. Men der er forældre, som burde se, hvordan deres børn opfører sig i skolen”.

Har jobbet givet dig lyst til at uddanne dig til lærer?

”Det har det faktisk. Hvis du havde spurgt mig for to år siden, havde jeg sagt, at det aldrig ville ske, men jeg er vild med at undervise, jeg holder af børnene, og jeg vil gerne være med til at løse de store udfordringer i folkeskolen med blandt andet inklusion, som aldrig må blive en spareøvelse. Skolelederen har også spurgt, om ikke jeg vil læse til lærer. I første omgang venter jeg, til jeg ved, om jeg er så heldig at blive genvalgt til kommunalvalget i november, og hvilke poster jeg får tildelt. Derefter vil jeg finde en løsning, for jeg har lyst til at bygge teori oven på mine erfaringer fra praksis”.