Siden teamets fødsel i 1990'erne har vilkårene i skolen ændret sig ad flere omgange, og med hver ny arbejdstidsaftale og reformbølge er også fulgt en diskussion af teamet, dets funktioner og dets vilkår.

»Man kan ikke sige, at den og den reform eller overenskomst har haft den og den betydning, men de har alle øget fokus på teamsamarbejde og fået os til at tale om det«, forklarer Lise Tingleff Nielsen, forskningschef ved UCC og forfatter til ph.d.-afhandlingen »Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet«.

Forberedelse:
 Som teamfolk vi dele 

Og den konstante samtale om teamets funktioner og vilkår er med til at holde det i live.

»Der var for eksempel meget mere tryk på diskussionen om tværfaglighed og projektarbejde i starten af 90'erne, men teamsamarbejdet har stort set haft konstant bevågenhed - med øget opmærksomhed omkring reformer og andre udviklingsinitiativer«, siger hun.

Igen med den nye skolereform er der kastet bevågenhed på teamet. Endnu er det dog for tidligt at sige noget om, hvordan de ændrede rammevilkår har ændret lærernes samarbejdsformer på skolerne, siger forskeren.

Én bevægelse vil Lise Tingleff Nielsen på baggrund af sine mange observationer gennem de senere år i den danske folkeskole gerne udpege: Fagteamet er på vej tilbage.

»Det har været inde, så ude, og nu er det på vej tilbage. Der bliver lagt meget vægt på at styrke fagteamenes arbejde«, siger hun, en ændring der dog ikke direkte kan kobles til det seneste år med reform og ny arbejdstid.

Det betyder dog ikke, at der er en bevægelse væk fra samarbejde om den enkelte klasse, påpeger hun.

»Jeg tror ikke, der findes en lærer i Danmark, der ikke arbejder i klasseteam eller årgangsteam«.

Lærerteamet som krumtappen

Teammødet er en lige så naturlig del af en lærerhverdag som undervisning og gårdvagt. Man skal dog ikke mange år tilbage for at finde en tid, hvor det ikke var sådan. Teamarbejdet kom ind i skolen, samtidig med at eleverne begyndte at spille Game Boy i frikvartererne.

»Op gennem 1970'erne og 1980'erne bliver det mere og mere almindeligt, at der på de danske skoler etableres samarbejdsfora, hvor lærerne diskuterer og udvikler pædagogik, men teamet vinder for alvor indpas i starten af 90'erne«, forklarer Lise Tingleff Nielsen.

Det er i den periode, tværfaglighed og projektarbejde bliver hverdag i skolen, og derfor er der et øget behov for at arbejde sammen på lærerværelset. Samtidig bliver teamet et vigtigt redskab for en anden pædagogisk nyskabelse, der entrerer folkeskolen på samme tidspunkt: Den professionelle lærer.

»Den rolle stiller krav til, at man er eksplicit og tydelig i sine faglige begrundelser. Derfor begyndte man også at se teamet som et lærende forum. Altså et sted, hvor man kunne blive klogere på, hvad projektarbejde er, og hvordan man kan tænke didaktik og progression«, siger Lise Tingleff Nielsen.

Endelig bliver lærerteamet krumtappen i endnu en bevægelse, der sker i skolen i starten af 1990'erne, nemlig en modernisering af den offentlige sektor med fokus på målstyring.

»Man bliver opmærksom på, at skolen er en organisation med en ledelse, lærere og elever, og der er meget fokus på at styre og udvikle organisationen i forhold til nogle konkrete mål. Teamet bliver en organisatorisk enhed, der kan være med til at sikre, at beslutninger på ledelsesniveau siver helt ud i klasserummet«, forklarer Lise Tingleff Nielsen.

Samspil og spændinger

Har teamets art og vilkår udviklet sig, så er det de samme funktioner, det varetager nu, som da det blev skabt: Koordinering, pædagogisk udvikling og et styringsredskab for ledelsen.

De tre funktioner er dog langtfra nødvendigvis i samklang med hinanden, påpeger Lise Tingleff Nielsen.

»Der er masser af samspil, men helt klart også spændinger i konstruktionen. Teamsamarbejdet kan være en anledning til, at man oplever kollegial støtte og sparring, men også til at man oplever, at den autonomi, man som 'privatpraktiserende lærer' har været vant til, bliver begrænset«, siger hun.

Hvis man etablerer teamet ud fra en pædagogisk argumentation som et rum for faglig diskussion og pædagogisk udvikling og så samtidig oplever, at teamet bliver brugt til primært at planlægge og måske implementere kommunalpolitiske målsætninger, så giver det også anledning til spændinger.

»Jeg har mødt team, der har givet udtryk for, at de prøver at få teamsamarbejdet til at handle om at udvikle undervisningen, men at de også oplever, at der bliver lagt rigtig mange andre opgaver ud i teamet. Velkomst af nye lærere, arrangering af idrætsdag, opfølgning på kommunale mål og så videre«, siger Lise Tingleff Nielsen.

En facilitator skaber tid og værdi på møder

Kolleger skal lede hinanden

De tre opgaver kræver også vidt forskellige typer af ledelse, og også her kan det give problemer, når kolleger skal lede hinanden i en kultur som den danske, der er præget af flade hierarkiske strukturer.

»Når teamet skal være et rum til fokuseret pædagogisk udvikling eller til håndtering af mål og implementering, så kræver det struktur og ledelse. Det har man forsøgt at løse flere steder ved at indføre teamkoordinatorer, men der er ingen tvivl om, at det er en udfordring at påtage sig et forholdsvist utydeligt ledelsesmandat«, siger Lise Tingleff Nielsen.

Hvordan får man det til at lykkes?

»Det er svært at give et entydigt svar på, men det er entydigt vigtigt, at teamet og ledelsen får afklaret, hvad formålet med teamsamarbejdet er. Og også hvornår formålet er det ene, og hvornår det er det andet«.

»Hvornår har vi uformel sparring? Hvornår koordinerer vi? Hvornår har vi rum til fokuseret pædagogisk udvikling? Jeg oplever mange team, som kunne have god hjælp af en opgaveopklaring«.