Kredsformand Lisbet Skyum fortæller, at Sønderborg Kommune skal hente lærere ind til kommunen for at få dækket behovet på 40 nyansættelser.

Folkeskolereformen giver job-boom i Sønderborg

Sønderborg Kommune har fået behov for at ansætte 40 nye lærere. Det tal kan stige, når antallet af fratrædelser bliver kendt, fortæller Lisbet Skyum, der er formand for den lokale lærerkreds. Opdateret 14.05.14 kl. 09.57

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selvom lærerne i Sønderborg kommer til at undervise flere timer, og elevtallet er faldende, skal der ansættes 40 lærere i kommunen. Det er folkeskolereformens øgede timetal, og lærere som går på pension, der udløser behovet for flere lærere.

"Vi har brug for 39,75 lærere for at dække for reformen og de lærere, vi allerede ved går på pension", siger Jens Erik Henriksen, der er pædagogisk konsulent i Sønderborg Kommune.

Lisbet Skyum, der er formand for Sønderborg Lærerkreds, forventer, at det tal kommer til at stige yderligere.

"Vi kan mærke, at efterspørgslen på pensionsrådgivning har været stigende i år", siger Lisbet Skyum - hendes fornemmelse er, at de ældre lærere vælger at stoppe netop nu, fordi de ikke kan se sig selv i skolen efter folkeskolereformen er trådt i kraft til august.

Selv hvis der ikke havde været en folkeskolereform til at hjælpe de ældre læreres valg på vej, fortæller Lisbet Skyum, at der normalt bliver behov for flere lærere henover sommeren.

Sønderborg: Lærere og forvaltning er enige om arbejdstid

Skal rekruttere udefra På et møde med kommunens skolebestyrelser blev Lisbeth Skyum spurgt, om hun havde en idé til hvordan det kunne man kunne få dækket behovet for lærere?

"Det aktuelle ledighedstal er på 12 lærere, så Sønderborg Kommune må skaffe så attraktive forhold, at folk vil flytte efter jobbet", siger Lisbet Skyum.

Masser af ansøgere (Opdateret 14.05.14 kl. 09.57)

Der er masser af ansøgere til lærerstillingerne i Sønderborg. For eksempel har Dybbølskolen modtaget 100 ansøgninger til fem opslag, og Nørreskovskolen i Guderup har fået 24 ansøgninger til et opslag. 

Af de mange ansøgere - som kommer fra hele landet - er flere end 100 indkaldt til samtale. Det siger afdelingsleder i skoleforvaltningen, Jens Erik Henriksen, til JydskeVestkysten.