"En beklagelig udvikling i folkeskolen, hvor flere medlemmer trues og udsættes for vold", konstaterede Danmarks Lærerforening i sin seneste arbejdsskadestatistik.

Her fremgår det bl.a., at fysisk vold fra elever er den dominerende faktor i læreres arbejdsulykker, og den dystre udvikling med vold, trusler og chikane i folkeskolen er ligeledes påvist i andre undersøgelser - ligesom lærere i en række interview i fagbladet Folkeskolen har stået frem og fortalt om deres oplevelser med voldsomt udadreagerende børn - og hvor svært det er at få hjælp til de elever, som ofte slår eller sparker i afmagt og frustration.

Men lige siden en næsten færdiggjort handlingsplan fra daværende undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) røg nederst i bunken hos hendes efterfølger, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), har truslerne, volden og chikanen ikke haft stor bevågenhed i regeringen - der som bekendt længe har måttet fokusere på corona.

Vold i skolen: Er læreres og pædagogers tolerancetærskel for høj?

Og som den afgående Merete Riisager konstaterede allerede i 2019, da det stod klart, at hendes handlingsplan mod volden ville komme til at samle støv:

"Det er jo brandærgerligt, for problemet består - tallene taler jo deres eget ubehagelige sprog". Høring på Christiansborg Men nu sker der endelig noget. Efter pres fra især Dansk Folkeparti og Venstre peger udmeldinger fra undervisningsministeren i retning af, at temaet her i efteråret er rykket betydeligt højere på den politiske dagsorden.

Det kommer bl.a. til udtryk ved, at Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg sætter fokus på problemerne med en høring på Christiansborg den 27. oktober.

Politikere vil bremse vold mod lærere 

Her vil eksempelvis seniorforsker ved Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars Peter Andersen, redegøre for omfanget af "chikane, trusler om vold og fysisk vold i grundskolen", mens professor Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning ved DPU vil holde et oplæg om lærernes autoritet og udviklingen i børnenes personlighed i de seneste år. Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard vil redegøre for læreres handlemuligheder over for elevers vold og komme ind på, hvilke værktøjer, lærerne lovligt kan tage i brug, ligesom også lærernes retsstilling behandles. Juridisk specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Heidi Johannesen vil komme ind på lidt af det samme, bare mere praksisnært, når hun vil redegøre for, hvilke muligheder der er i juraen i dag i forhold til skolernes og lærernes nuværende sanktionsmuligheder.

Inklusionen har gjort det farligt at arbejde i folkeskolen 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere i år over for Folkeskolen oplyst, at hun ville sætte vold i skolen på dagsordenen i 2021 for at finde redskaber og løsninger til at gøre noget ved problemet.

"Det skal være trygt at gå på arbejde og være i skolen. Så det er alvorligt, når lærere, og elever for den sags skyld, oplever slag, spark eller det, der er værre, eller episoder af krænkende eller voldelig karakter", lød det fra ministeren tilbage i januar. Det skal være "relevant og virksomt" Og for nylig har hun i et svar til Venstres Ellen Trane Nørby bebudet, at hun vil tage problemet op i partnerskabet 'Sammen om Skolen'.

Her nævnte hun også, at den tidligere borgerlige regerings indsats på området kan danne "et godt udgangspunkt" for drøftelserne.

"Men der er behov for at sikre, at de indsatser, der igangsættes, opleves relevante og virksomme for medarbejdere, ledere og eleverne og deres forældre", understregede ministeren i svaret.

Hun har også lagt op til, at drøftelserne skal omfatte indsatsen mod mobning og en mere gennemgående revision af ordensbekendtgørelsen, der ellers blev justeret for nylig.