"Mange lærere tør ikke gå uden for pensum og eksempelvis sætte tid af til tværfaglige forløb eller arbejde med hands on-projekter. Det er simpelthen så ærgerligt, for det kommer til at virke, som om lærerne har glemt alt det, de kunne for 15 år siden".

Sådan lyder det fra en af de 971 lærere, der har deltaget i Folkeskolens undersøgelse af, hvordan folkeskolereformen fra 2013 reelt har påvirket fagene i skolen. Og svaret i undersøgelsen er klart og tydeligt. Hele 96 procent af lærerne mener ikke, at deres fag er blevet styrket af reformen. De savner tiden til at skabe og fordybe sig i forberedelsen af en kreativ og varieret undervisning, som motiverer eleverne - især i skoledagens sidste lektioner. Blot fire procent oplever, at deres fag er blevet styrket.

Fra lærerne i undersøgelsen lyder det blandt andet, at "børn i dag får mindre af den sjove og anderledes undervisning end tidligere, fordi der simpelthen ikke er tid nok til at forberede god og inspirerende undervisning til hver lektion", og at et "øget lektionstal og flere opgaver uden tidsramme (som har medført mangel på forberedelsestid) har gjort undervisningen mindre varieret, mindre involverende og mindre fyldt med bevægelse".

Smid skemaet væk

Flere af lærerne beskriver desuden, at deres faglige integritet er under pres som et direkte resultat af den manglende forberedelsestid og de mange faglige mål.

Folkeskolereformen har nemlig ikke alene haft konsekvenser for undervisningen i de forskellige fag, men også for lærernes arbejdsliv. En lærer beskriver således, hvordan reformen direkte har resulteret i "mere stress, en dårligere følelse af at slå til og forringet faglig stolthed", mens en anden lærer tilføjer, at "ildsjælene er blevet drevet væk, andre er knækkede, og så er det svært at bevare en faglig stolthed, når man ved, at man ikke leverer kvalitet".

Ind imellem de mange kritikere af reformen findes dog også lærere, som mener, at der er positive elementer at hente fra reformen.

"Jeg føler, at jeg er blevet mere målrettet i min undervisning. Så på den måde er mine fag blevet styrket", forklarer en lærer.

Og fra flere lærere i undersøgelsen lyder det, at erfaringerne fra tiden før reformen har været med til at få den nye reform til at fungere på fagene i praksis.

"Jeg tror, at min erfaring har været min redning", lyder det blandt andet fra en af lærerne i undersøgelsen.

Nogle fag lider mere end andre

Ni ud af ti lærere mener, at ændringen i forberedelsestiden som konsekvens af lov­indgrebet i 2013 og folkeskolereformen sammenlagt har haft direkte negative konsekvenser for deres fag. En lærer konkluderer i undersøgelsen: "Mine fag ville være blevet styrket af reformen, hvis jeg havde tid til forberedelse".

Langt størstedelen af de adspurgte lærere mener, at manglende forberedelsestid er et problem i deres fag, men alligevel mener nogle af lærerne, at deres fag lider mere end andre. Særligt fransk-, samfundsfags- og dansklærerne oplever, at deres fag er forrin­get efter ændringen i forberedelsestiden. Det samme gør idræts-, håndværk og design- og madkundskabslærerne, dog i mindre grad.

Særligt rettearbejdet i de boglige fag er forklaringen på, hvorfor nogle fag er mere påvirket af ændringen i forberedelsestiden end andre, lyder det fra lærerne.

"Evaluering af skriftligt arbejde udskydes og presses, fordi der ikke er tid. Dette kræver ofte et flow, som kan være svært at finde tid til inden for 37 timer", skriver en lærer i undersøgelsen.

Lærerne er særligt utilfredse med de lange skoledage. Hele 63 procent af lærerne i undersøgelsen mener, at det er vanskeligt at undervise i alle deres fag i slutningen af skoledagen, og fra en af lærerne lyder det, at "hvis man er 'uheldig', og ens timer i et fag alle ligger over middag, så går det direkte ud over fagligheden".

"Samfundsfag skal læres i virkeligheden"

Særligt fransk-, tysk- og fysik/kemi-lærerne oplever, at det er svært at undervise i deres fag sidst på dagen, mens idræts-, madkundskabs- og billedkunstlærerne finder undervisningen sidst på dagen mindre vanskelig. Fra en tysklærer i undersøgelsen lyder det:

"Det kan godt være, at eleverne nu starter tidligere med tyskfaget, men når timerne så ligger i de sidste timer, hvor eleverne er dødtrætte, så mærkes det tydeligt, at indlæringen er langsom, og energien til at yde og træne er begrænset. Det gælder på alle klassetrin".

Mens en anden lærer fortæller:

"Vi sørger for, at idræt ligger sidst på dagen, og forsøger derudover at have hovedlærere på, så det ikke er de små fag med faglærere med mindre relation til eleverne, der underviser sidst på dagen".

60 procent af lærerne konkluderer desuden, at deres fag slet ikke er blevet styrket af længere skoledage. 18 procent mener, at deres fag er blevet styrket i mindre grad, og kun fire procent mener, at deres fag i nogen grad er blevet styrket.

Hvor kan kniven sættes ind?

97 procent af lærerne mener derfor også, at skoledagene skal gøres kortere. Men spørger man lærerne, hvilke fag der skal skæres i, er svaret straks mere broget. Det er nemlig de færreste af lærerne, som mener, at man kan skære i timetallet i deres egne fag.

Langt størstedelen af lærerne mener, at det er den understøttende undervisning og lektiehjælpen, som skal fylde mindre på skemaet, og mere end en tredjedel af lærerne er af den holdning, at der bør skæres ligeligt i alle folkeskolens fag. Men der er også flere, som mener, at det enten er dansk, kristendomskundskab eller engelsk, der må undvære lidt af fagenes undervisningstid.

Leder: Et lille forårsfolkeskoleideal

Flest peger dog på dansk som det fag, der bør skæres i for at gøre skoledagen kortere. Og hele 16 procent af dansklærerne mener da også selv, at deres fag godt kan spare lidt på undervisningstiden.

"Man kunne skære lidt i den reelle danskundervisning og sørge for at implementere læsning og skrivning i nogle af de praktiske fag", foreslår en af dansklærerne i undersøgelsen, mens en anden dansklærer konkluderer, at "de ekstra dansktimer og skoledagens længde gør timerne mindre effektive. Der er grænser for, hvor længe og hvor meget eleverne kan koncentrere sig. Fire daglige dansklektioner i indskolingen er umuligt at udfylde med læringsrelevante aktiviteter med den forberedelsestid, som vi har lige nu".

Kristendomskundskab, matematik, tysk, fransk og håndværk og design står også for skud, og fra en af lærerne i undersøgelsen lyder det, at man bør "skære i kristendomskundskab. Det er ikke nødvendigt for en 1. klasse at have to timers kristendomskundskab om ugen".

Selv om lærerne ikke er helt enige om, hvordan og hvor der skal skæres, så er de til gengæld enige om, hvilke fag der ikke kan tåle at få skåret i timetallet. Samfundsfag, historie, naturfag og idræt bliver nemlig alle fredet af lærerne.

"Det er svært at skære mere i de små fag, hvis eleverne stadig skal have noget ud af det. Det bliver vanskeligt at opnå rimelig viden og kompetencer inden for fagene", beskriver en lærer.

"Jeg savner tid til at dygtiggøre mig"