1,5 mio. kr. er afsat til arbejdet med at afdække lærernes behov for efteruddannelse. En afdækning, der kan danne grundlag for drøftelser om kompetenceudvikling og karriereveje ved overenskomstforhandlingerne i 2024.

Af aftaleteksten fremgår det, at "projektet skal afdække lærernes og skolens behov, ønsker og muligheder for efter- og videreuddannelse (kompetenceudvikling)", og "afdække mulige karriereveje for lærere, der kan medvirke til at fastholde flere lærere i skolen".

Ny viden om lærernes faglige kompetencer og kompetencebehov skal altså på bordet forud for OK24. Ifølge Morten Refskov kender man dog allerede til lærernes efteruddannelsesbehov og ønsker i Danmarks Lærerforening.

"Vi er egentlig ikke så usikre på, hvilket behov der er uopfyldt derude. Lærerne hungrer efter efteruddannelse, der er fagspecifik, men det er blevet forsømt i efterhånden alt for mange år. Vi ved godt, hvad vores medlemmer ønsker sig, men vi har brug for at få arbejdsgiverne til at anerkende det og handle på det", siger Morten Refskov.

Efteruddannelse sat i stå af corona

Morten Refskov understreger desuden, at projektet kun er et lille skridt mod det endelige mål.

"Det er jo en smal aftale, og derfor er vi glade for de steder, hvor vi trods alt har fået en flig af noget der rækker ind i fremtiden. Og det her er bare et felt, som har været misrøgtet i alt for mange år. Derfor kan man jo også glæde sig meget over lidt".

Nybrud

At efteruddannelsen nu er på vej på overenskomsten, er noget af et nybrud, selvom det også var på bordet forud for forhandlingerne i 2018.

"Vi har traditionelt set stået fast på et princip om, at efteruddannelse er noget, som arbejdsgiverne alene skal finansiere. Men der er løbet meget vand i åen, når det kommer til, hvem der skal betale for at holde arbejdskraften ved lige. Andre fagforeninger har for længst forladt et så stålsat princip. Og derfor arbejder vi også i Danmarks Lærerforening på at finde ud af, om vi i den her nye virkelighed kan have en interesse i at betale for dele af det. Det skal også afsøges i det her projekt, men i sidste ende er det kongressen, der bestemmer", fortæller Morten Refskov.

Kompetencedækning når ikke i mål

Men hos Danmarks Lærerforening oplever man ikke, at arbejdsgiverne ikke ønsker, at der skal ske noget, når det kommer til efteruddannelsesområdet.

"Egentlig ved vi, at vi har nogle arbejdsgivere, som også godt kunne tænke sig, at vi gjorde noget på efteruddannelsesområdet. De har nok bare den opfattelse, at de ikke skal stå for finansieringen alene", lyder det fra Morten Refskov.

Et nedprioriteret område

Han oplever, at efteruddannelsesområdet er blevet nedprioriteret i mange år.

"Nogle problemer har været større og har stået mere lige for. Helt oplagt står kampen for medlemmernes arbejdstidsvilkår. Når vores medlemmer i dagligdagen har svært ved at få tingene til at hænge sammen, fordi de skal undervise for meget og forberede sig for lidt, så har vi ikke prioriteret at bruge penge fra overenskomsten til efteruddannelser", fortæller Morten Refskov.

Alligevel er også efteruddannelsesområdet en stor prioritet hos Danmarks Lærerforening.

"Vi ved jo, at man som lærer har brug for løbende opkvalificering, og der er også en arbejdsmiljødel i det. Man har som lærer brug for at komme lidt ud af den faste trummerum og få nogle værktøjer, nye input og noget inspiration udefra", siger Morten Refskov.

Antallet af lærere, der efteruddanner sig i fag, er dalet markant

Og netop finansieringsspørgsmål kommer alt for ofte til at spænde ben for, at lærerne får netop det, lyder det fra formanden.

"Problemet er ofte, at man ikke får bevilliget efteruddannelse. Dels fordi der er et kursusgebyr, dels fordi det koster noget arbejdstid. Her opstår udfordringerne også lokalt og hos den enkelte lærer".

I fællesskab med arbejdsgiverne

I Danmarks Lærerforening er man endnu usikker på, hvad den præcise model for efteruddannelse på overenskomsten skal være.

"Vi har ikke lagt os fast på, hvor vi præcist skal hen, fordi vi også tror på, at det skal ske i fællesskab med vores arbejdsgiver. Vi skal få øje på det behov i fællesskab, og vi skal i fællesskab formulere nogle løsninger", fortæller Morten Refskov.

Man afsøger derfor både på mulighederne i styrkelse af uddannelsesplanen, rettigheder gennem arbejdstidsaftalen og en mulig kompetencefond.

"Med en kompetencefond ville man kunne binde nogle midler, så man som ansat vil være berettiget til at modtage midler til efteruddannelse. Og det kan jo gøres på tusind forskellige måder. Og det kan jo gøres på mange forskellige måder. Den helt store drøm kunne være at skabe en pengetank, der finansierer, når lærerne tager efteruddannelse. Men det er Rolls Royce-modellen", forklarer Morten Refskov.

Også vigtigt for KL

Hos arbejdsgiverne i KL er lærernes efteruddannelse et vigtigt område. Sådan lyder det i et skriftligt svar fra direktør Kristian Heunicke til folkeskolen.dk;

"Faglig udvikling og kompetencer, der matcher de nuværende mangeartede krav og opgaver til lærere, er afgørende for skolens udvikling og for, at eleverne får den bedste mulige undervisning. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi i forbindelse med overenskomstforhandlingerne har aftalt et projekt, der stiller skarpt på kompetenceudvikling".

Desuden understreger Kristian Heunicke, at den indhentede viden skal føre til en styrkelse af efteruddannelsesområdet. 

"Formålet med projektet er at indhente viden om kompetencebehov og muligheder for kompetenceudvikling i skolen, så vi kan styrke de relevante kompetencer hos lærerne. Projektet skal afdække lærernes og skolens behov, ønsker og muligheder for efter- og videreuddannelse", lyder det fra Kristian Heunicke.