Lærerstuderende Anni Heinila kom ind på læreruddannelsen i tredje forsøg. Undervejs tog hun kurser i pædagogik og arbejdede med autistiske børn for at kvalificere sig til optagelsessamtalerne. "Det er vigtigt for mig, at det er en universitetsuddannelse, også fordi det betyder, at lærerfaget er respekteret. Men der er lidt for meget forskning for min smag", fortæller hun.
Foto: Lena Malm
Finsk læreruddannelse skaber undervisnings-eksperter
I Finland er læreruddannelsen en kandidatgrad i pædagogik. For her mener man, at evnen til at undervise er langt vigtigere, end hvad man underviser i. De studerende har deres praktik på øveskoler, hvor lærerne er uddannet til at coache de studerende og selv forsker. Læs tema om den finske læreruddannelse i Folkeskolen i morgen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Du skal kunne fange elevernes opmærksomhed. Det er den vigtigste kompetence, som den finske læreruddannelse fokuserer på, lyder det fra ekspert i det finske skolesystem og lektor ved DPU på Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen.
"I Finland bliver man ekspert i undervisning og i ledelse af lærerprocesser og i det didaktisk pædagogiske område. Her bliver man ikke ekspert i det enkelte fag", forklarer han om den finske læreruddannelse, som han blandt flere eksperter kalder verdens bedste læreruddannelse.
Finland: Universitetet har gjort mig til en bedre lærer
De lærerstuderende i Finland vælger mellem at uddanne sig til klasselærere eller faglærere. En klasselærer følger en klasse fra 1.-6. klasse og underviser i alle skemaets fag. Faglæreruddannelse giver adgang til at undervise i linjefag i 7.-9. eller på gymnasiet.
Begge uddannelser har fokus på at udvikle lærernes evne til at lede undervisningen, og når især klasselæreruddannelse giver adgang til at være sammen med eleverne hele tiden, har de finske lærere nogle udvidede muligheder for at arbejde med eleverne.
Finland kæmper for at holde førerpositionen
"Man har nogle linjefag, som vi kender herhjemme, men det er ikke dem, man har kandidatgraden i. Det er ret usædvanligt. Derfor har man nogle lærere, som er i stand til at have eleverne i rigtigt lang tid, fordi de kan undervise i det hele. Og det betyder, at man kan arbejde meget med relationskompetence, og man kan få et godt kendskab til den enkelte elev", fortæller Frans Ørsted Andersen.
Se finsk lærer fortælle, hvad hun holder mest af ved det finske skolesystem
Praktikken foregår på praktikskoler
Også praktikken er anderledes i Finland. I løbet af den femårige uddannelse bliver de studerende sendt i praktikforløb tre gange á seks ugers varighed. De to første foregår på såkaldte øveskoler, der er skoler, som er specialiserede i at modtage studerende, mens det sidste praktikforløb er på en almindelig folkeskole. I Danmark har de studerende i alt et halvt års praktik, som tages på forskellige skoler.
Haarder foreslår øveskoler til læreruddannelsen
Øveskolerne fungerer som almindelige folkeskoler med samme faglige mål som resten af de finske skoler, men lærerne er tilknyttet universitetet, og derfor bærer mange rundt på ph.d.-titler. Og ved siden af at undervise elever og lærerstuderende bruger øveskolelærerne også tid på at forske. Forskning, der blandt andet ender ud som lærerbøger.
Det høje uddannelsesniveau gør, at lærerene kan give de studerende en feedback, der i forhold til Danmark tager udgangspunk i den teori, de studerende arbejder med på studiet, fortæller Frans Ørsted Andersen.
Universitetsundervisere tit på skolebesøg
Øveskolen arbejder tæt sammen med underviserne på læreruddannelsen på Helsinki Universitet. Heidi Krzywacki, der er lektor og underviser i matematik på læreruddannelsen på Helsinki Universitet er . Hun er netop kommet tilbage efter at have været tilknyttet læreruddannelsen i Sverige. Før opholdet i Sverige var hun hyppig gæst på Viikki Øveskole.
"Jeg besøgte skolen i forbindelse med to praktikperioder, som hver er på syv uger. Jeg tror, at jeg var der omkring 80 timer. Så det var ret meget".
Heidi Krzywacki er ikke i tvivl om, at de lærerstuderende får meget ud af at komme ud på øveskoler.
"Øveskolerne betyder, at de studerende kommer ud på skoler, som er meget fokuserede på, at de uddanner lærere. Og det er de samme undervisere, som har været der i rigtigt mange år. Så de ved virkelig, hvordan man vejleder de studerende".
Heidi Krzywacki er enig med Frans Ørsted i, at den finske læreruddannelse ikke uddanner fageksperter. I stedet er fokus på at gøre de lærerstuderende i stand til at reflektere over deres rolle i et klasselokale.
"De lærer at analysere og at observere. De lærer også om hele skolesystemet. Det er ligesom at tage køretimer. Når du har fået dit kørerkort, kan du køre en bil, men det er først dér, du lærer, hvordan du reelt kører bil. Så det handler om, at man i løbet af uddannelsen
Læs tema om den finske læreruddannelse i Fagbladet Folkeskolen og her på folkeskolen.dk i morgen torsdag. Blandt andet reportage fra øveskolen, interview med undervisningsministeren og uddannelsesministeren om muligheden for en akademisk læreruddannelse i Danmark og meget mere.
