»De gyldne dage er ovre«.

Sådan skrev et finsk medie december 2013. Siden de første Pisa-resultater fra 2001 placerede Finland på det globale skolelandkort med resultater, der kunne måle sig med de bedste asiatiske lande, har Finland kunnet bryste sig af at være Europas ubestridte Pisa-konge. Men kurven er vendt.

I perioden 2006 til 2012 har Finland oplevet et markant dyk inden for læsning, matematik og naturfag. Størst er dykket i matematik med et fald på ti placeringer fra en andenplads i 2006 til en placering som nummer 12 i 2012 overgået af de europæiske lande Liechtenstein, Schweitz, Holland og Estland. På læsefronten og i naturfag lykkes det trods et fald stadig Finland at holde resten af Europa under sig. Pisa-tilbagegangen understøttes af landets interne testresultater. Og det sker, samtidig med at landets nye regering trækker store besparelser hen over hele uddannelsessektoren. Det får alarmklokkerne til at ringe.

»Vi har haft økonomiske udfordringer i 100 år, men man har aldrig skåret på uddannelse før«, lyder det fra formand for den finske lærerforening OAJ Olli Luukkainen. Han er helt overbevist om, at besparelserne vil føre til yderligere Pisa-dyk. »Når man skærer i resurserne, vil niveauet i den finske uddannelse falde. Vi vil se det i næste Pisa-måling og de næste igen«.

Finsk forsker: Vi interesserer os ikke for Pisa

Anden omgang af besparelser

I september fremlagde regeringen planer om at skære i uddannelsessektoren med hele 4,5 milliarder kroner. Det fik op mod 30.000 demonstranter på barrikaderne i Helsinkis gader. OECD's generalsekretær, José Ángel Gurría, har udtrykt bekymring.

Folkeskolen går dog fri af de mest omfattende besparelser. Men regeringen fjerner en særlig støtte, som skolerne har kunnet bruge til at ansætte flere lærere for at holde klassekvotienterne nede.

De nye besparelser kommer oven i, at den tidligere regering også førte sparekniven mod de finske uddannelser. Det skader kvaliteten af undervisningen, så nu skyder flere virksomheder op med tilbud om skolehjælp, fortæller Olli Luuk­kainen.

»Vi ser eksempler på firmaer, der om eftermiddagen og aftenen tilbyder hjælp, som forældre kan købe sig til. Det sker allerede i Helsinki, og det vil komme andre steder. De, der har råd, kan købe sig til mere undervisning«.

Han frygter, at det vil gå hårdt ud over ligheden i det finske skolesystem. I 2006, hvor Finland lå nummer ét i matematik i Pisa, lå samtlige finske skoler inden for fem procents variation, hvilket blev berømmet i Pisa-rapporten.

Nye læseplaner skal vende tilbagegangen

For at imødekomme »globaliseringens påvirkning og samfundets nye udfordringer« tager folkeskolerne fra næste skoleår nye læseplaner i brug for første gang i ti år. Og det er en glad lærerformand, som hilser læseplanerne velkommen.

»Vi er meget tilfredse. De er bedre end de forrige. De er mere moderne og kræver, at man arbejder tværfagligt og ikke kun inden for sit eget fag. De afspejler bedre de udfordringer, vi har i samfundet, og hvordan lærerne skal udvikle sig«, siger han om læseplanerne, der også byder på en større omfavnelse af den digitale tidsalder.

Det er den helt rette vej at gå, lyder det fra lærerformanden, som også fortæller, at lærerne har spillet en stor rolle i udarbejdelsen med repræsentanter i både hovedgruppen og faggrupperne bag læseplanerne.

»Vi er i høj grad blevet lyttet til. Vi tror på, at de nye læseplaner er det, der skal til, for at vi kan holde vores førerposition«.

"Vi er det sidste land i Europa, der har taget digitaliseringen til os"

Lærere udvikler selv læseplaner

Siden december 2014 har lærerne ude på skolerne arbejdet på at udvikle specifikke læseplaner, der følger linjerne fra de nye nationale læseplaner. For en national læseplan består kun af brede mål. Hvordan de praktiseres i undervisningen, er op til lærerne at bestemme, fortæller lektor på læreruddannelsen på Helsinki Universitet Heidi Krzywacki.

»Skolerne har stor indflydelse på, hvordan de arbejder. De nationale læseplaner er meget brede. Det er mest af alt en guideline for hele skolesystemet. For eksempel er antallet af sider til matematik på omkring ni, og det er for alle ni år, eleverne har undervisningspligt«.

Hun forklarer, at den nationale læseplan er opbygget i tre blokke med overordnede mål for 1.-2., 3.-6. og 7.-9. klasse, og herfra er det op tillærerne at udvælge, hvad eleverne skal læse i løbet af de enkelte år.

Forsker: Fornuftigt med nye læseplaner


Ifølge projektlederen bag arbejdet med nye forenklede Fælles Mål, forskningsleder på Via University College Andreas Rasch-Christensen, er den nye finske læseplan et godt modtræk til Pisa-tilbagegangen.

»Der sker ikke en revolution med skolen med den nye læseplan, og det er set fra mit perspektiv ganske sundt. Man kunne ellers falde i den grøft efter deres fald i Pisa. Men det er ganske sundt at have is i maven«, siger han.

Ifølge den danske forskningschef følger de nye finske læseplaner en generel international udvikling, hvor der er fokus på bestemte færdigheder, som går igen på tværs af fagene: At løse problemer, kommunikere og være entreprenante.

»Man kan sige, at England ligger i den ene ende af skalaen. Her gør en konservativ regering helt op med kompetencemål og går tilbage til noget, der ligner en kanoniseret viden for fagene. I den anden ende har man måske Ontario, hvor fagene har mistet deres egen ret, men alene er midler til at sikre kompetencer og læring. Danmark og Finland ligger i midten og har fortsat fagene som grundpiller, men også fokus på kompetencer og læring. Finland har i sit nye curriculum mere fokus på det tværfaglige end tidligere, men det er afbalanceret, andre lande går mere radikalt til værks«.

Andreas Rasch-Christensen mener, at Danmark kan lære af måden, Finland implementerer en ny læseplan på med mere lærerinddragelse og knap så markante ændringer.

»Det at sikre en inddragelse af lærerne hele vejen igennem er afgørende for, om en reform kan få en gennemslagskraft, og så gælder det heller ikke om at forandre hele skolen fra start til slut. Dér kunne man have tænkt anderledes med den danske reform i stedet for at indføre alle elementer fra dag ét. Det lykkes aldrig. Så hvis man skal være lidt flabet, så handler det om, at finnerne har haft lidt mere omtanke«.