”Vi har i højere grad pligt til at være åbne og lyttende til hele sektoren end i den tidligere primære rolle som leverandør, hvor vi vurderede spørgsmål ud fra forretningsmæssige hensyn”, fortæller vicedirektør i Kunder og Digitalisering hos Uni-C Jakob Harder om Uni-C's nye rolle.

Ny rolle til Uni-C: Vil sparre med lærerne om it i skolen

Uni-C har i 2012 fået en ny rolle for Ministeriet for Børn og Undervisning og skal fremover i højere grad komme med politiske anbefalinger. I den forbindelse vil Uni-C sparre med blandt andet DLF om digitalisering på skoleområdet.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Beslutningen om at omlægge Uni-C, så det i langt højere grad bliver en traditionel styrelse under Ministeriet for Børn og Undervisning, bunder en stor budgetundersøgelse fra foråret 2011, fortæller vicedirektør i Kunder og Digitalisering hos Uni-C Jakob Harder. 2012 er så blevet brugt til at klargøre og igangsætte Uni-C's nye rolle.

"Undersøgelsen var anledning til større overvejelser i departementet om Uni-c's rolle. I den forbindelse blev bestyrelsen for Uni-C nedlagt og organisationen ændret", siger Jakob Harder.

Ministeriet forlænger it-tilskud

Har haft fingrene i folkeskolereformen Uni-C skal i langt højere grad fungere som en traditionel styrelse og bliver en tydelig del af det politiske system. For eksempel har Uni-C haft en aktiv rolle i forhold til it-området i regeringens aktuelle reformudspil for folkeskolen.

"Tidligere ville Uni-C nok have ventet på, at reformen var vedtaget, hvorefter vi ville få en bestilling på nogle it-systemer eller noget lignende, som skulle udvikles. Men med Uni-C's nye rolle kan vi selv komme på banen med den viden, vi har. For eksempel fra vores viden fra EMU'en og i form af anbefalinger fra ministerens it-rådgivningsgruppe", siger Jakob Harder.

Antorini nedsætter it-rådgivningsgruppe for folkeskolen

"Vi er i færd med at kigge på, hvilken rolle, Uni-C skal spille i fremtiden. Er der steder, hvor der er brug for en central aktør for at sikre it-understøttelse på området, så er det os. Men er der andre steder, hvor markedet kan stå for udviklingen, så skal vi understøtte, at det sker på bedst mulig måde. Vi skal være myndighed og regulator i stedet for konkurrent", fortæller Jakob Harder.

Nyt dialogpanel skal sikre diskussion om skole-it Et af de nye tiltag i forbindelse med Uni-C's nye rolle er to digitaliseringspaneler, hvor relevante parter kan være med til at diskutere udviklingen inden for it på folkeskoleområdet. Det ene panel dækker dagtilbuds- og grundskoleområdet, det andet dækker ungdoms- og voksenuddannelserne.

"Formålet er at få drøftet nogle af de strategiske problemstillinger med de relevante parter. Det handler om at få diskuteret nogle af beslutningerne med de relevante aktører i sektoren inden beslutningerne bliver taget".

Arbejdsgivere: It kan spare lærertimer

Har pligt til at være åbne Et større fokus på åbenhed og dialog er ifølge Jakob Harder en naturlig konsekvens af Uni-C's nye rolle.

"Vi har i højere grad pligt til at være åbne og lyttende til hele sektoren end i den tidligere primære rolle som leverandør, hvor vi vurderede spørgsmål ud fra forretningsmæssige hensyn", siger han.

Det er stadig det politiske system, som endegyldigt bestemmer, hvilken retning, udviklingen af it i skolerne skal gå, men vi gør mere ud af at byde ind i forberedelserne af de politiske udspil med den viden vi har, understreger Jakob Harder.

Skoleledere skal sikre it-udviklingen

DLF vil sikre didaktikken i it-materialer Danmarks Lærerforening er en af en lang række interessegrupper på uddannelsesområdet, som er med i de nye digitaliseringspaneler. Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Uni-C ser frem til at være med til at kvalificere ministeriets initiativer på it- og digitaliseringsområdet. Særligt udviklingen i forhold til digitale undervisningsmaterialer er vigtigt, mener Bjørn Hansen.

It-penge fordelt på skolerne uden plan

"I forhold til for eksempel de 500 it-millioner kan vi pege på, hvor vi synes, det er mest hensigtsmæssigt at bruge midler for at styrke digitaliseringen i skolen. Hele området omkring materialer er enormt vigtigt, og her vil vi meget gerne være med til at pege på didaktisk brugbare materialer til lærernes undervisning, som tager forbehold for de mål, der er sat for undervisningen."