"Alle os, der har en aktie i, at det her skal fungere, skal sætte os om et bord og give hånd på, at det kommer til at virke", siger underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof.
Enighed om tættere samarbejde mellem virksomheder og skoler
Skoleledere, lærere, virksomheder og elever ser alle meget positivt på den del af folkeskolereformen, som handler om, at læring skal ske i tættere samspil med virksomheder. Men trods de gode intentioner, kan det være svært at få til at fungere i hverdagen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Alle os, der har en aktie i, at det her skal fungere, skal sætte os om et bord og give hånd på, at det kommer til at virke", sagde underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof på et debatmøde som Dansk Industri og Danmarks Lærerforening i fællesskab havde inviteret til på Folkemødet. Emnet var, hvordan man får samarbejde mellem virksomheder og skoler til at fungere i hverdagen.
Følg Folkeskolen på Folkemødet
I folkeskolereformen er der på vejen mod en mere alsidig skoledag nævnt, at skolen skal samarbejde tættere med virksomheder - og her er mange gevinster at hente, mente formand for skolelederne Claus Hjortdal.
"Nogle elever i de ældste klasser kan mangle motivation, og her kan man fokusere mere på håndens arbejde. Vi kan med reformen skabe mening med skolen - også for dem", siger Claus Hjortdal. Han siger, at indtil nu er kontakten til virksomheder på skolerne ofte båret af ildsjæle blandt lærerne. Skoleledernes formand mener, at man med fordel kunne systematisere indsatsen mere.
"Vi skal have en platform, hvor der er en officiel kontakt med virksomhederne. Her kunne kommunerne være bindeled".
DLF-kampagne: Fremtidens starter i folkeskolen
DLF: Lærerne og erhvervslivet skal bære samarbejdet
Medlem af DLF's hovedstyrelse Dan Løwe sagde, at der allerede nu er en platform, men at den ikke bliver brugt så meget, som man kunne ønske sig.
"Vi har brug for erhvervslivet til at lave den kobling. Vi vil meget gerne bruge det meget mere fleksibelt, så det ikke kun er en uge samlet om året", sagde Dan Løwe og henviste til erhvervspraktikken. Dan Løwe fortalte om, hvordan en dreng på hans skole var kommet ud at arbejde som tømrer og derigennem havde han fået mere mod på skolen, da han vendte tilbage.
"De skal vide, hvad det er, de skal bruge skolen til på lang sigt", sagde Dan Løwe.
Elever møder byggepladsens virkelighed
Men modsat skolelederne så han hellere, at det var lærerne og UU-vejlederne, der sammen sætter initiativerne i gang.
"Det skal være den enkelte skole og den enkelte virksomhed, der gør det sammen".
KL tager ansvar for at sikre resurser til skole-virksomhedssamarbejde
Formand for KL's børne- og kulturudvalg Anna Mee Allerslev ville meget gerne støtte mere samarbejde mellem virksomheder og skole.
"Det er en meget vigtig vision. Det er mig, der har ansvaret for, at der er penge til det", sagde hun.
Og en lærer, som deltog i debatten, pegede på, hvor vigtigt det er at holde fast.
"Vi vil rigtig gerne, men alle har travlt og det er ikke kun lærerne, der har travlt, det har de også i virksomhederne. Vi har hele tiden haft samarbejde med virksomhederne, men det kan være svært. Når man står med elever, der er under 7. klasse, skal der to lærere med, og det giver udfordringer", sagde lærer på Sortedamskolen og medlem af Københavns Lærerforenings bestyrelse Eva Stemann.
KL: Kommunerne har ansvaret for skolereformen
Anna Mee Allerslev mente, at det var vigtigt at holde fokus på, hvordan eleverne kan blive bedre.
"Vi skal sikre, at der er resurser og tid til det. Nu hører vi, at der skal være to voksne, men her kan også pædagogerne komme på banen", siger Anna Mee Allerslev.
