»Det er ikke rimeligt over for barnet, de andre elever eller lærerne. Flygtningebarnet profiterer ikke af at komme direkte ind i en klasse uden nogen ekstra hjælp, og de andre elever må afgive deres egen lærers kræfter indimellem«, siger Elsebeth Henriksen.

Hun mener, at lærerne mangler resurser og erfaringer. Lærerne er derfor efterladt til selv at finde den bedste løsning på at inddrage flygtningebørnene i undervisningen.

»Man står tilbage og tænker: 'Nå, hvad kan jeg finde på?' Og det skal vi gøre, samtidig med at vi har 23 andre elever i klassen, som kommer med hver deres problematik. Vi har i forvejen så lidt tid, der er ikke nogen af lærerne, der kan tage den her opgave oven i alle de andre opgaver«, siger Elsebeth Henriksen.

Flygtningebørn direkte i almenklasser: Lærer: Vi kan ikke trøste dem eller spørge, hvad der er galt"

Kommunen hjælper ikke

Elsebeth Henriksen er også kredsstyrelsesmedlem i Kalundborg Lærerkreds. Hun fortæller, at man flere gange har henvendt sig til Kalundborg Kommune med denne problematik.

»I kommunen får vi det svar, at det er noget, den enkelte skole skal klare. Den enkelte skoleleder skal vurdere hvert enkelt barn og finde en god løsning. Men der må vi fortælle dem, at vi kan se, at der er nogle børn, som stort set ikke får noget ekstra hjælp, og det skal de jo have ifølge bekendtgørelsen«, siger Elsebeth Henriksen.

Hun har henvendt sig til sin skoleleder for at få hjælp til, hvad lærerne skal gøre. Elsebeth Henriksen efterlyser flere resurser, men ved, at det kan være svært med en presset økonomi.

»Jeg har spurgt: 'Hvad skal vi gøre? Vi må jo gøre noget'. Men jeg er da godt klar over, at skolen også er presset på resurser. Vi kan jo ikke tage noget fra et sted, som ikke går ud over noget andet. Resurserne er brugt - de er lagt ud på timer og så videre«, siger hun.

Lærer i modtageklasse: Arbejdet kræver stor indsigt

To timer dansk

Flere af lærerne er også frustrerede over, at de ikke kan tale med børnene, da det for nogle går langsomt med at lære dansk. Elsebeth Henriksen prøver at motivere sine elever til at være med, hvor det er muligt, men hun efterlyser en person, som ved noget om, hvad det vil sige at lære dansk fra bunden.

»Jeg synes, det er fint, at man placerer børnene i en almenklasse, men jeg synes, at man samtidig skal tage dem ud for eksempel to timer om dagen, hvor de kan være sammen med en voksen, som kan give basisundervisning i dansk, som der står i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Men det er jo også et spørgsmål om økonomi, om man kan det«, siger Elsebeth Henriksen.

Kun to kommuner bruger ny lov om undervisning af flygtninge