I går blev Pisa Etnisk 2015 offentliggjort. Undersøgelsen analyserer, hvordan elever med indvandrerbaggrund klarede sig i forhold til deres etnisk danske kammerater i Pisa 2015-undersøgelsen. Tallene viser, at førstegenerationsindvandrerelever klarer sig bedre end tidligere Pisa-undersøgelser, og de ligger faktisk på niveau med andengenerationsindvandrerelever. Alligevel er der stadig et meget stort gab op til elever uden indvandrerbaggrund, og dette er også meget større end i sammenlignelige OECD-lande. Derudover har hver tredje indvandrerelev i Danmark meget ringe evner inden for læsning, matematik og naturfag.

Pisa Etnisk: Andengenerationsindvandrerne halter fortsat efter

Ifølge Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er der flere forklaringer på, hvorfor elever med indvandrerbaggrund klarer sig ringe i sammenligning med de danske elever. Blandt andet er det konstateret i flere undersøgelser, at der er problemer med at løfte børn fra socialt udsatte miljøer og familier. Derudover føler mange med udenlandsk baggrund sig ikke velkommen i landet, og det er alt sammen problemstillinger, der ikke kan løses i et snuptag.

"Det er tankevækkende, at indvandrerbørn i Danmark i højere omfang end andre sammenlignelige OECD-lande giver udtryk for at de ikke føler sig velkomne. Det er klart at hvis man ikke føler sig velkommen, så har det en betydning for ens selvopfattelse, og hvordan man agerer i en social sammenhæng, som undervisning altid er. I Sverige viser man respekt for børnenes modersmål og baggrund ved at give dem modersmålsundervisning. Herhjemme kører den igen på de høje nagler om modersmålsundervisning virker eller ej. I Sverige er man slet ikke i tvivl om at modersmålsundervisning har en positiv indflydelse på børnenes samlede skolegang", fortæller Anders Bondo Christensen.

Lektor: Modersmålsundervisning fik ikke en chance

Alle lærere skal kunne mestre dansk som andetsprog Han mener derudover, at det er ekstremt vigtigt, at alle lærere, der underviser børn med et andet modersmål end dansk, skal have et grundigt kendskab til dansk som andetsprog for at forstå hvordan eleverne opfatter undervisningen.

"Med det antal tosprogede, vi har i skolen i dag, er dansk som andetsprog i virkeligheden noget, som alle lærere skal kunne mestre. Det er ikke nok, at der et par lærere på skolen, som har noget viden på området, det er den enkelte lærer, der skal have det, og det tror jeg er helt afgørende", siger han og tilføjer, der både er noget skolen kan og skal gøre, og der er nogle ting i samfundet som skal ændres for at få løst udfordringen med de tosprogedes dårlige resultater.

Forældres opbakning betyder noget Undervisningsminister Merete Riisager (LA) pegede i går på, at forældrene har en stor del af ansvaret for hjælpe deres børn og bakke op om deres skolegang, men skolen og lærerne har også et ansvar.

"Vi har alle et ansvar for at eleverne lærer noget, også selvom de har en uheldig forældrebaggrund. Men derfor kan ministeren godt have en pointe, for vi ved faktisk, at forældrenes opbakning til deres børns skolegang har rigtig stor betydning. Man diskuterer, om det er det eller lærernes kvalifikationer, der har den største betydning. Men det er de to ting, der er allermest vigtige, og så må vi som skole se på, hvordan vi kan være med til at styrke det", siger Anders Bondo Christensen.

Kvoter er næppe løsningen Ifølge Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg skal andelen af elever med indvandrerbaggrund begrænses på skolerne, så der ikke opstår ghettoskoler. Hun sagde i går til Jyllands-Posten, at hvis kommunerne ikke vil fordele tosprogede børn ud på flere skoler, må Folketinget gennemtvinge kvoter. Anders Bondo Christensen advarer mod både den fremmedfjendske tone, og de mange snuptagsløsninger, der præger debatten i øjeblikket.

"Vi er alle sammen interesseret i en mangfoldighed i skolen, det er en del af folkeskolens DNA. Der er ingen der synes, at det er en god ide, at der er 90 procent indvandrerbørn på en skole. Men det er bare ikke så nemt. Man får tit de her snuptagsløsninger - nu skal vi have nogle kvoter. Man har arbejdet med den her problemstilling i Aarhus i årevis, og det er altså ikke så enkelt. Vi skal anerkende problemets kompleksitivitet og ikke bare kaste os over snuptagsløsninger, for det er for simpelt", siger han.

Han mener i stedet, at der skal tænkes langsigtet, i stedet for at tage de hurtige løsninger.

"Vi skal gøre det, vi kan i skolen, for eksempel ved at sikre at lærerne har de nødvendige kompetencer, og at der bliver lavet de nødvendige støtteforanstaltninger. Vi skal også kigge på, hvordan vi som samfund kan være med til at skabe et mere inkluderende miljø, så elever med indvandrerbaggrund føler sig mere velkomne i både skolen og samfundet".