Lærer Charlotte Erichsen står på N.J. Fjordsgades Skole i Aarhus i oktober måned i 2014 med en kollega. Hun er bevæbnet med gåpåmod og en kæmpe viden om den nye folkeskolereform. I to måneder har hun terpet på hundredvis af nye videns- og færdighedsmål i et nyt job som international vejleder i Undervisningsministeriet. Nu skal hun møde en gruppe lærere og en skoleleder og i gang med at lære fra sig. Og hun har lidt sommerfugle i maven.

»Jeg stod der i skolegården. Jeg kendte jo godt til den massive kritik af skolereformen. Men jeg glædede mig også til at gå ind til de her ti lærere og en skoleleder. Jeg glædede mig til at se, om det kunne give mening for dem, når vi fremlagde målene for fem forskellige fag koblet til globale læringsaktiviteter«.

Hun har haft tid til at sætte sig ind i alle kroge af reformen, og hun tror på, at den vil gøre en forskel for skolen.

»Reformen er nytænkende, visionær og innovativ. Der var nogle rigtig gode ting i aftaleteksten, som jeg var sikker på kunne skabe spændende ting ude på skolerne. Det ville jeg så gerne være med til at udføre. Det her var rammer, der kunne skabe spændende undervisning og god læring for eleverne«, siger hun.

Charlotte Erichsen har systematisk gennemgået hundredvis af Fælles Mål for de enkelte fag. Og hun tror på, at målene vil sparke mere dannelse ind i skolen.

»Når jeg analyserede målene, syntes jeg, der lå rigtig meget dannelse implicit i målene. Men det krævede, at man havde tid til at analysere, og at man kunne se det bredt og over mange klassetrin. Brugte man som lærer målene, betød det, at man kunne leve op til folkeskolens formål«.

Systematisk gennemgår hun det for lærerne. Og tilbagemeldingen kommer prompte:

»De var begejstrede. Vi fik så meget positiv feedback. Det gav så meget mening«.

Hun er helt høj, da hun forlader skolen og glæder sig bare til næste gang, hun skal gå ind ad en skoleport og vejlede lærere om vejen frem i den nye reform.

Reformen lyder helt rigtig

Folkeskolereformen blev rullet ud over landets skoler i august 2014. Eleverne skulle have en længere og mere varieret skoledag. 3.000 mål for fagene blev bindende for lærerne at undervise efter. Finansieringen af flere timer til eleverne skulle blandt andet ske ved, at lærerne brugte en større del af deres arbejdstid på at undervise. Det havde et regeringsindgreb sørget for året før med en arbejdstidslov, som ændrede rammerne for lærernes arbejdsliv. Arbejdstidsaftalen fra 2008 havde i praksis givet et loft over antallet af undervisningstimer. Men med lov 409 blev det alene skolelederen, der bestemmer, hvor mange undervisningstimer læreren har.

Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og De Konservative havde tre mål for, hvordan skolereformen skulle styrke og udvikle elevernes faglighed: Folkeskolen skulle udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Folkeskolen skulle mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skulle styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene lød helt rigtige for Charlotte Erichsen, og hun var glad for, at hun fik muligheden for at være med på første række, da reformen blev rullet ud. I to år var der afsat penge til hendes vejlederstilling i Undervisningsministeriet. Da hendes stilling blev nedlagt, ville Charlotte Erichsen vide mere om teorierne bag læring. Så i stedet for at vende tilbage til folkeskolen som lærer tilmeldte hun sig en kandidatuddannelse og begyndte at læse til cand.pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk.

Kandidatspecialet

En vinterdag i 2016 sidder Charlotte Erichsen på et værelse i bed and breakfast Kaptajnhuset i Skælskør. Hun sidder på dobbeltsengen med en bærbar computer og papirer spredt ud over dynen. Hun er tæt på afslutningen af sin kandidatuddannelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Specialet er skrevet, og hun mangler kun det allersidste fag: æstetik og læring.

»Jeg ville dygtiggøre mig inden for didaktik og almen didaktik. Jeg ville finde frem til, hvad god undervisning er på et teoretisk plan. For nu havde jeg haft erfaringer med, hvad der kunne virke godt i praksis. Jeg havde prøvet at udvikle undervisningsmaterialer. Og jeg havde brug for at få noget teori på. Jeg ville vide, hvordan eleven lærer bedst muligt«, siger Charlotte Erichsen.

De sidste fjorten måneder har hendes indtægt bestået af Statens Uddannelsesstøtte. To dage væk fra mand og barn i Kaptajnhuset skal gerne give roen og tiden til at få de sidste linjer i specialet på plads. Hun sidder og arbejder med den grafiske roman »Tavs« af Camilla Hübbe og undersøger, hvad en app med lydspor gør for læringen. Så larmer mobilen, og på et øjeblik bliver hendes tanker revet væk.

Det er viceskoleleder Poul Kjær Sørensen på Skælskør Skole, som ringer. Han har hørt rygter om, at Charlotte Erichsen er ved at være færdig som kandidat. Han kunne godt tænke sig, at en lærer med hendes erfaringer kom ud på Skælskør Skole i et barselsvikariat på 14 dage. Han siger, at hun kan se det som en legeplads.

»Lige da han ringede, vidste jeg, at jeg ville sige ja. Jeg sad med romanen foran mig og kunne se, at jeg ville få mulighed for at komme ud og omsætte teorien til praksis med det samme. Hvornår får man lige den mulighed?«

Reformen rykker langsomt

Charlotte Erichsen vender tilbage til folkeskolen. Over hele landet er skolerne på andet år i gang med den nye reform. En evaluering fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, viser, at lærerne ikke har oplevet nævneværdig udvikling på fokuspunkterne i folkeskolereformen. Det halter med: ro og orden, brug af Fælles Mål, variation i undervisningsformer, fokus på faglighed og trivsel i undervisningen. Heller ikke når det gælder feedback til eleverne, teamsamarbejde og pædagogisk faglig sparring samt anvendelse af støtte, oplever lærerne en udvikling.

I 2016 viser en anden Kora-undersøgelse også, at skolereformen har tre stærkt uhensigtsmæssige virkninger: Skolerne fokuserer for meget på at opfylde målene - og bortprioriterer andre vigtige opgaver. Der er en social slagside, som betyder, at målstyring har positiv effekt på resursestærke elevers læring, men negativ effekt på resursesvage elevers læring. Og så er der også en skæv resursefordeling. De bedste og de dårligste skoler får tilført ekstra resurser - men den brede midte bliver overset.

I folkeskolereformens år to er stressniveauet blandt lærerne lige så højt som i reformens første år.

Omkring 60 procent af lærerne fortæller i en undersøgelse foretaget af Folkeskolen, at de føler sig stressede af arbejdsrelaterede årsager. Lærerne angiver i undersøgelsen, at stressen blandt andet udløses af arbejdsbelastning, vikardækning, og hvordan den understøttende undervisning fungerer på skolen. Kun otte procent siger, at deres stress­niveau er mindre i år to end i reformens første år.

Lærerjobbet

Den 20. februar 2017 træder Charlotte Erichsen ind i skolegården foran de store røde bygninger, som udgør Skælskør Skole. Hun skal i 14 dage være i en 7. klasse. Aftalen er, at hun skal afprøve nogle af de redskaber, hun gennem Undervisningsministeriet og DPU har fået med i sin mentale og praktiske rygsæk. Hun glæder sig. Og det er kun et plus, at 7.-klassen er en topmotiveret kunsttalentklasse, som elever fra hele Slagelse Kommune har haft mulighed for at søge ind til, fordi de har særlige evner for enten musik eller billedkunst. Eleverne er lige ankommet til skolen i 7. klasse, og Charlotte Erichsen får lov til at undervise dem i dansk.

»Jeg var så nervøs. Kan jeg få smartboardet til at virke? Jeg havde så mange kreative opgaver med til dem. Jeg brugte en hel uge på at forberede det her forløb til dem, som jo netop handlede om det, jeg skrev opgave om. Jeg udviklede et forløb om multimodale udtryk, når billede og lyd spiller sammen, og når de ikke spiller sammen. Eleverne skulle bruge billeder, lyd og tekst i kombination«.

Hun er ved at boble over, da hun stiller sig foran klassen. Hun kan virkelig mærke, hvor meget hun har savnet at stå foran eleverne. Ordene flyder fra hende, hænderne understreger, hvad eleverne skal, og hun glemmer alt om pauser, indtil én spørger hende, om de ikke godt må spise frokost nu.

Oplevelsen er så fantastisk, at hun er klar til mere, så hun takker ja til at blive lærer i en fuldtidsstilling. Hun skal være klasselærer i 4. og i 8. klasse. Begejstringen bærer hende. Men hurtigt går det op for hende, at især vilkårlige vikartimer æder de timer til forberedelse, som er sat af på hendes skema. Inklusionselever og daglige omsorgsopgaver fylder resten af de arbejdstidstimer, hvor hun skal være til stede på skolen. Størstedelen af forberedelsen til hendes kreative timer må klares hjemme efter arbejdstid.

»Jeg fornemmer hurtigt, at det er et helt andet arbejde, end det var, de 17 år jeg var lærer før reformen. Jeg er perfektionist i forhold til at planlægge undervisningen og være nærværende. Men det er svært i den nye virkelighed«.

Hun får gode tilbagemeldinger fra forældre og elever. Men hun har slet ikke tid nok. Forberedelsestiden på skolen smuldrer. Hun har det ikke godt. Derfor går Charlotte Erichsen til skolelederen og beder om at komme ned på 90 procent af fuld arbejdstid. Hun vil have mere tid til at forberede sig - også selv om det betyder, at hun går ned i løn.

»Men hvis jeg skulle gøre det ordentligt, så skulle jeg ned på 62 procent af en fuldtidsstilling«, siger hun. »Men jeg kan se, at mine kolleger kan klare det, og jeg beundrer lærerstanden for, at den kan«.

Men selv på nedsat tid hænger skoledagene ikke sammen.

»Der sker noget. Jeg mister humøret. Det er svært at få enderne til at hænge sammen. Filmen knækker lidt. Jeg får ikke fulgt opgaverne til dørs. Jeg kan ikke lave noget ud over dag til dag-undervisningen. Jeg har ikke mulighed for at medtænke alle de gode ideer, der er i skolereformen. Det stresser, når man har en hel uge, der skal planlægges, og man så kun har en time til det«.

Det er en dag i september, at det for alvor går op for hende, at hun under de vilkår, hun arbejder under, ikke kan få alle de gode intentioner i folkeskolereformen ført ud i livet.

Der er havregryn på morgenbordet - både almindelige til hendes mand og søn og glutenfri til hende selv. Hendes mand rækker hende kaffen og siger: »Du er simpelthen nødt til at søge et andet sted hen«. Og hun ved, at han har ret. Ni måneder efter at hun vendte tilbage til folkeskolen, går hun op til sin skoleleder og siger op.

Reformen fører til udskiftning

Charlotte Erichsen er ikke den eneste lærer, der forlader folkeskolen i årene efter indførelsen af skolereform og arbejdstidslov. En Epinion-undersøgelse foretaget for Undervisningsministeriet og Forsknings- og Uddannelsesministeriet i 2017 viser, at der sker markant flere jobskift efter folkeskolereformen og ændringen i lærernes arbejdstidsregler. Der var cirka dobbelt så mange i 2014, der skiftede fra en folkeskole til en privat- eller friskole, end i hvert af årene 2011 og 2012. Men stigningen gælder begge veje, for lærerstillingerne i folkeskolen skal besættes, så der sker også flere skift til folkeskolen.

I 2014 skiftede 2.501 læreruddannede til et job uden for folkeskolen. Samtidig skiftede 2.386 til et job i folkeskolen. Undervisningsministeriet sender en pressemeddelelse ud i forbindelse med undersøgelsen, hvor de kalder omfanget af jobskift blandt lærerne for »et beskedent niveau«. Danmarks Lærerforening mener, at der er en »voldsom« udskiftning.

Undersøgelsen viser, at Charlotte Erichsen ikke er den eneste, der føler, at rammerne klemmer. I undersøgelsen angiver lærerne, at de primære årsager til at forlade skolen er: for mange elever med faglige og sociale udfordringer, bedre arbejdsvilkår uden for folkeskolen, dårlig ledelse, manglende oplevelse af anerkendelse af jobbet som folkeskolelærer og følelsen af ikke at kunne levere undervisning af høj kvalitet.

Gymnasiejobbet

2018. Charlotte Erichsen har fundet bedre vilkår for at undervise. I dag er hendes hverdag på Selandia Merkantilt Gymnasium i Slagelse. I den store gule bygning med brede gange nikker eleverne med en anerkendende hilsen, når hun går forbi. Hun underviser i dansk på 1.hhx og har fået lov til at omsætte sit speciale i læsning og literacy til praksis i form af læsekurser for eleverne. Hun får lidt mindre i løn, for hendes anciennitet fra de mange år som folkeskolelærer følger ikke med over på gymnasiet.

Hun underviser i 11 lektioner a 70 minutter - altså 11,6 timers undervisning om ugen. På Skælskør Skole havde hun 16 lektioner a 60 minutter. Hun har valgt en ansættelse på 90 procent af en fuldtidsstilling, for der er meget at lære i et helt nyt system.

»Der er meget mere rettearbejde. Planlægningen af undervisningen tager også mere tid for mig, for jeg skal nå at sætte mig ind i det hele. Men der er mere plads til fordybelse og faglighed, som er kerneopgaven for mig«.

På gymnasiet bestemmer hun selv, hvor hun forbereder sig. Og der er meget færre forstyrrelser, end der er i folkeskolen.

»Den store forskel er, at folkeskolelærere skal forholde sig til så mange faktorer på en dag. Slåskampe, forældre, der møder op, skolepsykologen, der kommer forbi, elever, der bliver syge. I gymnasiet klarer de meget mere selv. De har også selv valgt at gå her. Det giver større fokus på fagligheden«, siger Charlotte Erichsen.

Hun tror stadig på folkeskolereformen. Men hun tror, at den har svære betingelser med de rammer, der er for lærernes arbejdsliv. Og lige nu er det ikke hende, der kommer til at yde en indsats for at realisere politikernes mål.

»Jeg kunne være blevet i folkeskolen. Men det ville ikke have været godt for mig. Jeg kunne ikke nå at spise sundt og motionere. Det kan jeg nu«.