Nålen glider gennem den leopardplettede skjorte. Med en let bevægelse klikkes den ind i fatningen. »Mai-Britt Markmann, Havdrup Skole« står der på det gule skilt på brystet. Farven signalerer, at Mai-Britt Markmann er læsevejleder. Hun er mødt op til Danmarks Lærerforenings regionale møde om faglig læsning og skrivning i kongrescenteret i Ringsted. Som læsevejleder er hun en af de lærere, som Danmarks Lærerforening håber vil gå forrest i projektet for at højne fagligheden i hele den danske folkeskole.

Opgør med dårlige læsere

Lærernes fagforening har lyttet til forskerne, der siger, at faglig læsning i alle fag og på alle klassetrin er vejen frem, hvis flere elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Baggrunden for initiativet »Vi læser for livet« er, at danske elevers læsefærdigheder har været i fremgang i 1. og 2. klasse, men i 3. stagnerer det. Og i 9. klasse læser 15 procent af eleverne så dårligt, at de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Helt utraditionelt satte fagforeningen fem millioner kroner af medlemmernes penge af til projektet. Efterfølgende er Børne- og Undervisningsministeriet gået med i projektet og har også afsat yderligere fem millioner kroner. 308 skoler har fået bevilget et besøg af en ekspert. Fem skoler er udvalgt til eksemplariske forløb med reel efteruddannelse af lærerne, og op mod 1.100 lærere, ledere og tillidsrepræsentanter har tilmeldt sig de regionale møder som det, Mai-Britt Markmann deltager i denne onsdag.

Lærerne vil gå forrest

Læsevejlederen fra Havdrup Skole er ikke alene til mødet. Ved hendes side står afdelingsleder Karin Fog, tillidsrepræsentant Pernille-Mette Olsen. Desuden er Pernille Pedersen fra Havdrup Skole også med. Hun er ikke læsevejleder, men hun er mere end almindeligt interesseret i faglig læsning og håber på, at hun på sigt bliver læsevejleder. Hun er heldig at have fået plads. Omkring 100 ledere, tillidsrepræsentanter og læsevejledere sidder klar i salen. Egentlig skulle der kun have været fem regionale møder, men tilmeldingerne væltede ind, så DLF besluttede at fordoble antallet af møder. Og der er stadig mange på venteliste. For at komme med skal både leder, tillidsrepræsentant og læsevejleder afsætte en hel dag. Målet er, at de skal tage hjem og målrettet arbejde for at få alle lærerne til at bruge faglig læsning. På Havdrup Skole er udgangspunktet, at man har taget en beslutning om, at der skal mere faglig læsning på skolen. Men hvordan får man lærerne på en hel skole i Havdrup til at tænke læring i nye baner?

Afdelingslederen er projektejer

Forandringsagent Astrid Kilt har redskaber, der kan sætte forandring i gang. Hun er lærer, har undervist i fire år og har derefter uddannet sig til cand.mag. i læring og forandringsprocesser. Hun får kollegaerne fra Havdrup Skole og resten af lærerne og lederne til opmærksomt at suge til sig, mens hun forklarer, at det kan være en god idé at starte en indsats med faglig læsning som et projekt.

Hun anbefaler, at der nedsættes en styregruppe, og foreslår, at styregruppen kunne bestå af tillidsrepræsentanten, afdelingslederen og læsevejlederen. Lederen kan være projektejer, og enten læsevejlederen eller tillidsrepræsentanten kan være projektleder. Gruppen fra Havdrup Skole kan godt se, at de kan bruge redskaberne. Lærerne på Havdrup Skole arbejder dagligt med forskellige former for faglig læsning. Alligevel skal der en ekstra indsats til.

»Jeg tror måske nærmere, vi skal have alle lærerne til at blive opmærksomme på og tænke over det, de gør dagligt, og dermed videreudvikle de overvejelser i forhold til faglig læsning. Det er her, en af udfordringerne ligger«, siger Pernille Pedersen.

Modstand er sundt

Astrid Kilt understreger, at styregrupperne på skolerne helt sikkert vil møde modstand i processen. »Modstand er en sund og konstruktiv forsvarsmekanisme. Hvis I ikke møder den, så er det tid til røde advarselsblink. Det er den, der holder organisationen sammen«, siger Astrid Kilt.

På Havdrup Skole er gruppen sikker på, at den vil møde modstand. De er enige om, at skolen skal have en læsehandlingsplan. Men de skal blive klarere på visionen, målet og strategien til at få faglig læsning ind i alle fag. Da der allerede er gang i flere projekter på skolen, kan nogle lærere måske synes, at den skærpede opmærksomhed på faglig læsning kan virke som endnu en opgave. Astrid Kilt har på PowerPoint foreslået et mål, der hedder, at alle elever skal lære fem faglige begreber hver dag. Gruppen diskuterer lidt, om det er for meget, og hvad målet på Havdrup Skole skal være, men det er svært at finde et svar på de få minutter, der er afsat, og diskussionen må fortsætte derhjemme.

Pernille Pedersen mener, at det er vigtigt, at også forældrene kommer med. I indskolingen har forældrene stort fokus på, at læsning skal plejes, men nogle forældre mister den opmærksomhed på mellemtrinnet.

»Nogle forældre tænker måske: 'Nu er vores børn så store, at de selv kan klare at få læst'. Og derved slipper de lidt følingen med, om børnene får læst dagligt, som de skal. Vi skal inddrage forældrene aktivt«, siger Pernille Pedersen.

Længere når de ikke. Tiden løber ud. Mai-Britt Markmann kan tage det gule skilt af. Sammen pakker de projektredskaberne i form af opstartsviften, projektkapslen og what2do-skemaet ned i taskerne. De skal i gang, når de kommer hjem på skolen.