Ni måneder efter at slutrapporten om folkeskolereformen slog fast, at arbejdet med at implementere reformen på landets skoler ikke har båret frugt, erklærer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sig nu for første gang parat til at indlede politiske drøftelser om den omdiskuterede skolereform.

Det skete torsdag i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg på et udskudt samråd, som de Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado havde indkaldt til, allerede før corona-krisen ramte Danmark.

Formålet var ifølge Mai Mercado at få sat fokus på væsentlige elementer i reformen, der ikke virker, og her fremhævede hun de lange skoledage, den understøttende undervisning og de tvungne lektiecaféer.

Imødekommende minister

Det viste sig hurtigt, at Mai Mercado nok ikke behøvede at ærgre sig synderligt over, at samrådet torsdag var blevet udskudt i månedsvis fra foråret.

I hvert fald virkede undervisningsministeren i kølvandet på indhentningen af erfaringerne fra corona-nedlukningen af skolerne mere positivt stemt, end hun tidligere har gjort over for de øvrige partiers ønske om at drøfte elementer af den omstridte skolereform.

Pernille Rosenkrantz-Theil startede dog med at slå fast, at man ikke må glemme, hvorfor folkeskoleforligskredsen i sin tid indførte de forskellige elementer.

Minister: Vi vidste, reformen ville tage tid - Konservative: Vrøvl

"Intentionerne var jo at fremme god og motiverende undervisning, der kunne give eleverne et løft. Meningen med både den understøttende undervisning og den lange skoledag var at give eleverne mere tid med lærerne og samtidig give skolerne større frihed til at tilrettelægge skoledagen. Den understøttende undervisning var jo i sin intention et frihedsforslag", pointerede ministeren.

"Jeg har tænkt mig at udvise åbenhed"

Hun erkendte, at vi "langt fra" er i mål med den understøttende undervisning og erklærede sig åben over for at drøfte den, for "jeg tror ikke, vi har ramt den rigtige form endnu".

Hun nævnte også, at det ifølge følgeforskningen hverken lader sig be- eller afkræfte, om lektiehjælp og faglig fordybelse har haft nogen som helst betydning for elevernes læring og trivsel.

"Og når man får sådan en konklusion, så synes jeg, at man skal tage det meget alvorligt, og jeg har tænkt mig at udvise åbenhed omkring andre former her", sagde ministeren.

"Historieløst"

I diskussionen om de lange skoledage var hun dog knap så åben for at drøfte ændringer - men alligevel lod hun en kattelem stå på klem.

"Nogle gange hører jeg argumentet om, at hvis bare man forkorter skoledagen, så bliver alt godt. Det er altså en smule historieløst. Man skal huske, at baggrunden var, at der var kæmpestore variationer i, hvor lange skoledage eleverne fik - og i hvor høj grad kommunerne brugte folkeskolen som spareobjekt. Baggrunden for de lange skoledage var altså et bolværk mod nedskæringer", fastslog ministeren flere gange.

"Så kan man altid diskutere, om der stadig er behov for det bolværk, eller om det er begyndt at betyde noget andet. Det er en relevant diskussion", tilføjede hun.

Lidt senere uddybede hun:

"For mig er det ikke mejslet i granit, hvor lang skoledagen skal være, absolut ikke. Men når vi står så fast på det, så er det, fordi jeg ikke har hørt nogen sandsynliggøre, hvordan man så sørger for, at man i stedet for får mere ud af klokketimerne. Og det duer simpelthen ikke, at eleverne forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Klar til at afskaffe lektiercaféer

Den konservative ordfører Mai Mercado erklærede sig parat til at afskaffe lektiecaféerne i morgen.

"Det er simpelthen ikke godt nok, at vi så mange år efter kan sidde og sige, at vi ikke har ramt den rigtige form. Tiden er brugt op", sagde hun.

Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel

Mens Nye Borgerliges Mette Thiesen kaldte folkeskolereformen for "gedigent makværk", der burde rulles fuldstændig tilbage, pegede SF's Jacob Mark på, at folkeskolens udfordringer består i, at der er flere børn i klasserne, hvor der er stadig dårligere indeklima, og lærerne har dårligere forberedelsestid, mens Danmark bruger færre og færre penge på skolerne.

"Og alt det foregår i en skoledag, der er verdens længste. Vi har en fantastisk god folkeskole i Danmark, men det er ret åbenlyst, hvad udfordringerne er - og at vi bruger resurserne forkert", sagde han.

Skyttegravskrig

Undervisningsministeren udpegede selv tre veje frem mod en bedre skoledag med god og motiverende undervisning, nemlig større frihed, flere ressurser - og lokal pædagogisk udvikling.

Ministerens imødekommenhed og samrådet i det hele taget gik tilsyneladende bedre, end Mai Mercado på forhånd havde turdet håbe på.

Ved afslutningen af samrådet mindede den konservative ordfører i hvert fald forsamlingen om, hvordan stemningen tidligere har været mellem partierne i Børne- og Undervisningsudvalget.

"Det har været en skyttegravskrig, hvor man bare plaffede løs på hinanden. Jeg synes, der bliver rykket på nogle positioner nu, og det er jeg meget tilfreds med", sagde hun.

Herefter svarede Pernille Rosenkrantz-Theil hende bekræftende på, at hun nu er klar til at indlede drøftelser om de reform-elementer, der ikke virker, samtidig med de netop igangsatte forhandlinger om mere frihed til folkeskolen. "Det er helt oplagt, at vi fortsætter derudaf", fastslog ministeren.

Det fik bagefter Mai Mercado til at lufte sin glæde på Twitter, hvor hun kaldte det netop overståede samråd for "det bedste samråd måske nogensinde".