Politikernes forsøg på at give skolerne mere frihed til at håndtere udfordringerne med at indhente elevers faglige corona-efterslæb får ikke ligefrem de københavnske skoleledere til at kaste sig ud i jubeldans på lærerværelserne.

"Det kommer jo så sent, skolerne har jo planlagt alt. Nu handler det om hverdagen - så jeg tænker, at det kun vil være et fåtal, der vil gøre brug af det. Så skal man jo til at bryde skemaer og alting op igen", lyder det fra formanden for de københavnske skoleledere, Jeanne Jacobsen, der er skoleleder på Tove Ditlevsens Skole.

Baggrunden er, at skolepolitikerne på Københavns Rådhus netop har besluttet sig for at give hovedstadskommunens 66 folkeskoler frie tøjler til at gøre skoledagen kortere ved at konvertere understøttende undervisning til flere lærere i klassen, ligesom den nyvundne frihed også giver dem lov til at droppe elevplaner og fravige kravet til lærere om undervisningskompetence.

Nu får Københavns skoler lov til at gøre skoledagen kortere

Den københavnske beslutning kommer som en følge af den corona-hjælpepakke, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) aftalte med et bredt politisk flertal den 1. juni.

Ud over en økonomisk indsprøjtning på 295 millioner kroner indeholdt pakken også de nye frihedsgrader til kommunerne og skolerne, så de - i dette skoleår - bedre lokalt kan sætte ind mod elevers faglige efterslæb efter corona-nedlukningerne de seneste to skoleår.

"Det kommer man nok ikke til at gøre brug af"

Kompetencen til at beslutte, hvordan friheden skal bruges, ligger formelt hos kommunen, men i København er den altså nu uddelegeret til skolerne.

"Jeg tænker altså ikke, at det er så epokegørende i København. Vi har jo hele tiden haft mulighed for at konvertere understøttende undervisning, hvis vi har kunnet argumentere for det over for vores skolebestyrelser. De, der ikke har gjort det, har jo ikke gjort det, fordi det ikke mente, at man skulle gøre det. Nu kommer der så denne mulighed på et tidspunkt, hvor alting ellers er lagt til rette, så jeg tænker, at det kommer man nok ikke til at gøre brug af", siger Jeanne Jacobsen.

Den nye mulighed for at droppe elevplanerne forstår den københavnske skolelederformand slet ikke.

"Hvorfor skulle man sige, at de ikke skulle have en elevplan? Vi er jo ifølge folkeskoleloven forpligtet til at melde tilbage til forældrene om børnenes standpunkt. Så skal man altså bare til at finde på en ny måde at gøre det på", siger hun.

Skoleåret skudt i gang med krav om kortere skoledage

Og så mener hun i øvrigt, at virkeligheden i København har indhentet den nye mulighed for at fravige kravet om undervisningskompetence.

"Vores problem er jo at få uddannede lærere, og det er i virkeligheden meget værre".

"Det fylder ikke hos folk"

Jeanne Jacobsen slår fast, at politikerne skulle have truffet beslutningen tidligere, hvis de københavnske skoler i højere grad skulle have gjort brug af de nye frihedsgrader.

"Men alt omkring det her corona er jo kommet to minutter i 12 eller fem minutter over 12. Det har ikke givet skolerne særlig gode vilkår til at planlægge. Det er nok også derfor, at der faktisk er meget lidt palaver og snak om de nye muligheder. Det fylder slet ikke hos folk. Nu handler det om hverdagen og virkeligheden", siger hun.

Ingen har endnu overblik over, hvordan kommunerne på landsplan vil bruge de nye muligheder. Formanden for KL's børne- og undervisningsudvalg, borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) fra Herlev, siger, at behovet kan se forskelligt ud fra kommune til kommune og fra skole til skole.

"Det er lokalt, man kender eleverne bedst, og det er her, man kan vurdere, hvordan man bedst muligt hjælper eleverne godt på vej efter en lang periode, hvor skoledagen har set meget anderledes ud", har han tidligere sagt til folkeskolen.dk

Trods de københavnske skolelederes skepsis over for de nye muligheder finder formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, store perspektiver i aftalen - i hvert fald på længere sigt.

Umiddelbart gælder den nye frihed kun for indeværende skoleår, men Gordon Ørskov Madsen mener, at de nye frihedsgrader bør gøres permanente - og udvides.

DLF-formand: "En god dag for skoleelever, lærere og skoleledere"