Kriseberedskabet i Mariagerfjord Kommune har oplevet en voldsom stigning i lærerhenvendelser siden 2012.

Lærernes arbejdsglæde halter efter i Mariagerfjord

En ny trivselsundersøgelse placerer skoleområdet på en solid sidsteplads, når det kommer til arbejdsglæde i Mariagerfjord Kommune. Den lokale lærerforening peger på inklusion og skoleomlægninger som de vigtigste grunde, mens skolechefen også placerer sidste års lockout højt på listen over årsager.

Offentliggjort

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Mariagerfjord Kommunes trivselsundersøgelse arbejder medEuropean Employee Index 2013, hvor den gennemsnitligearbejdsglæde i Europa er 100.

Her ligger ansatte i Mariagerfjord på indeks 75, men påskoleområdet er man helt nede på 69.

I gennemsnit var danskernes arbejdsglæde i 2013 på indeks70.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Årsagerne til at skoleområdet halter efter er som følger: Ny skolestruktur i kommunen, ny folkeskolereform, lockout, øget inklusionspres og massivt fokus fra pressen på skoleområdet. Det mener i hvert fald skolechef Peter Rasmussen.

Helsingør: Trivasel er faldet på grund af lock out og reform

 

"Sammenlagt har forandringerne haft den konsekvens, at de ansatte kan føle sig presset på deres faglighed og det betyder noget for trivslen", siger han.

Det er, ifølge den lokale lærerforening en "sober analyse".

"Vi synes dog, at man har været hurtig til at give lockouten en væsentlig del af skylden. Det synes vi ikke er helt rigtigt. Det har selvfølgelig en betydning, men det er ikke den vigtigste årsag", siger kredsens arbejdsmiljøansvarlige, Henrik Hvirring.

Boom i henvendelser i 2012

Det bygger han blandt andet på tal for lærerhenvendelser til den lokale krisebehandling (RITS- og psykologbehandling).

"I 2010 blev der henvist 11 lærere til kriseberedskabet. I 2011 var det 13 styk og i 2012 steg tallet så til 31. I 2013 var det indtil september henvist 24. Stigningen begynder altså længe inden, vi overhovedet var begyndt at snakke om lockout, nye arbejdstidsregler og folkeskolereform", siger Henrik Hvirring.

Han peger derfor på øget krav om inklusion af elever med særlige behov og skolesammenlægninger som de bærende årsager til, at lærerne oplever deres arbejdsliv negativt.

Kredsen lavede selv en trivselsundersøgelse blandt lærerne i 2012, og den viste, at 56,2 procent af kommunens lærere mente, at inkluderede elever havde negativ betydning for deres arbejdsliv.

Inklusion presser lærere i Mariagerfjord Kommune

Ifølge Henrik Hvirring har kredsen generelt oplevet en stigning i henvendelser fra stressede lærere i løbet af de seneste år.

Lærerne på gulvet skal høres

Skoleområdet i Mariagerfjord Kommune tager resultatet af den seneste trivselsundersøgelse "meget alvorligt".

Alle skoler arbejder nu med, hvordan de kan styrke trivslen, og mange steder bliver der afholdt ekstra medarbejderudviklingssamtaler for at understøtte trivselsarbejdet, oplyser kommunen.

"I forbindelse med realiseringen af den nye folkeskolereform er der nedsat en række arbejdsgrupper centralt i Mariagerfjord Kommune, hvor realiseringen også bliver drøftet lokalt med lærere og pædagoger. Jeg tror på, at det er vigtigt at inddrage medarbejderne i processen, og at det kan være et vigtigt element i en forbedret trivsel på skoleområdet", siger Peter Rasmussen.

Henrik Hvirring er glad for, at lærere og pædagoger bliver hørt i arbejdsgrupperne og vil i øvrigt lægge sig i selen for at sikre, at trivselsundersøgelsens konklusioner på skoleområdet også fører til ændringer.

"Vi vil løbende tage det op i MED-systemet, for at sikre os, at der vitterligt bliver fulgt op på det her. Det er meget vigtigt, at vi finder løsninger på de eksisterende problemer, inden vi bevæger os over i en ny arbejdstids-virkelighed", siger han.