Hænger debatten om brug af elevernes trivselssvar på individniveau sammen med debatten om paragraf 16b, der giver mulighed for at konvertere dele af den understøttende undervisning til kortere skoledage? Ifølge KL gør den.

For diskussionen om trivselsdataene resulterede blandt andet i, at Undervisningsministeriet i sidste uge slog fast, at det ikke har været har været i orden, at kommuner har brugt de nationale trivselsmålinger til indsatser målrettet de enkelte elever.

Undervisningsministeriet lukker ned for kommuners brug af trivselsmålinger 

En lignende kritik vil KL gerne undgå, når det kommer til kommunernes og skolernes brug af paragraf 16b til at skære i skoleskemaerne landet over.  

"Spørgsmålene om kommunernes brug af trivselsdataene har ført til en generel diskussion af, hvordan de udmønter folkeskoleloven. Og en af de diskussioner, vi meget let kan komme ud for, er, hvordan vi bruger 16b. Så jeg er optaget af, at vi overholder loven, når vi bruger paragraffen", lyder det fra udviklingschef i KL Arne Eggert.

Trivselsmålinger samkøres med andre test via cpr-nummer 

Han og formand for Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Jan Henriksen sendte derfor i sidste uge et fællesbrev til kommunerne, hvori de opridser regler for brugen af den efterhånden meget omtalte paragraf 16b.

KL: Paragraffen skal bruges korrekt

Både nuværende undervisningsminister Merete Riisager og hendes forgænger Ellen Trane Nørby har tidligere udsendt såkaldte hyrdebreve til kommunerne, hvor de har opfordret til at benytte paragraf 16 b.

Nyt hyrdebrev til kommuner om skoledagens længde 

Og ministeriet har to gange bedt analysebureauet Epinion om at undersøge omfanget af brugen af paragraffen. Den seneste måling fra september 2017 viste, at 43 procent af skolerne har skruet ned for antallet af timer.

Men ifølge Arne Eggert er der nu behov for at præcisere lovbestemmelserne i forbindelse med brugen af paragraffen. Derfor oplyses kommunerne blandt andet om, at loven foreskriver, at paragraffen kun i "helt særlige tilfælde" kan bruges for eleverne i 4.-9. klasse.

Kortere skoledage betyder kun en ekstra lærer i timen hver anden gang

Er der ifølge jer for mange skoler, der har kortet i skoledagen, når Epinions tal viser, at det er sket på 43 procent af skolerne?

"Jeg ved det faktisk ikke. Det er også det, vi skal blive klogere på ved at finde ud af, hvad er det for nogle begrundelser, der bliver brugt. Men jeg er egentlig ikke så interesseret i, hvor det rigtige niveau ligger. Jeg er mere optaget af, om vi bruger paragraffen på den rigtige måde, så vi ikke ender ud i en diskussion som på trivselsområdet, hvor det bliver diskuteret, om der nogle steder er opstået en kommunal praksis, hvor vi forvalter imod lovgivers intentioner", forklarer Arne Eggert.

KL: Loven er klar nok

Er loven klar nok i forhold til, hvad der ligger i, at det skal være "i helt særlige tilfælde"?

"Jeg tror godt, at den skoleleder, forvaltning eller kommunalbestyrelse, der skal tage beslutningen, kan vurdere, hvad der er i særlige tilfælde. For man kender eleverne og klasserne derude. Men nogle gange vil jeg tro, - og det er kun mine personlige gisninger - at kommunerne kan have svært ved at forstå, at der er forskel på anvendelsesmulighederne i indskolingen og klasserne opefter".

Forsøg: Kortere skoledag bliver til tolærerordning, turboforløb og senere mødetid 

I brevet opfordrer KL og BKF kommuner og skole til at dele deres erfaringer med at korte skoledagen. Og det fremgår også, at KL vil spørge ind til brugen i en kommende undersøgelse.

"Vi håber, at erfaringerne kan gøre os klogere på, hvordan paragraffen kan medvirke til at løfte klasserne pædagogisk, men også på, hvor anvendelsen ikke har fungeret så godt.

De undersøgelser, vi hidtil har set, har spurgt ind til, hvor meget den bruges. Nu vil vi gerne kigge mere kvalitativt på, hvornår den virker godt, og hvornår den virker mindre godt".

I Hvidovre er kortere skoledage en succes

Hvidovre Kommune var en af de første til at lade det være op til skolerne selv at bestemme, om skoledagen skulle gøres kortere til fordel for flere fagtimer med to voksne og færre med understøttende undervisning.

Beslutningen blev taget i oktober 2015, og siden har alle kommunens ni folkeskoler valgt at korte skoledagen. Ordningen er blevet evalueret i forbindelse med kommunens kvalitetsrapport. En evaluering, som blev præsenteret for kommunens børne- og undervisningsudvalg i  januar sidste år.

Hvidovre åbner for kortere skoledage 

Af referatet fremgår det, at "de foreløbige erfaringer viser, at kvaliteten i undervisningen er blevet højnet".  Paragraffen har desuden givet "en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen, så Åben Skole i højere grad kommer i spil".

Det noteres samtidig, at pædagogerne er blevet knyttet tættere til lærerteamet, og eleverne giver udtryk for, at de oplever en "væsentlig bedre trivsel og læring".