Sprogprøverne for børn i udsatte boligområder blev indført sidste år, men grundet den ekstraordinære corona-situation fik elever, der ikke bestod prøverne, lov til at gå videre fra børnehaveklassen, hvis deres forældre ønskede det. Sådan bliver det ikke i år.
Sprogprøver: Denne gang risikerer elever at skulle gå børnehaveklassen om
Trods coronasituationen skal børn, der ikke klarer ghettopakke-sprogprøverne, gå børnehaveklassen om. Sådan lyder meldingen fra Børne- og Undervisningsministeriet, som kun vil gøre undtagelser, hvis prøverne må aflyses på grund af nedlukning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Et skoleår med corona er ikke længere en undskyldning. Børnehaveklasseelever i udsatte boligområder risikerer for første gang at blive tvunget til at gå deres første skoleår om. I år vil konsekvenserne af ghettopakke-sprogprøverne nemlig for alvor blive en realitet.
Sprogprøven, der fungerer som en slags stopprøve, skulle være trådt i kraft sidste skoleår, men grundet den ekstraordinære corona-situation fik elever, der ikke bestod prøverne, lov til at gå videre fra børnehaveklassen, hvis deres forældre ønskede det. Sådan bliver det ikke i år.
2020: Elever kan få lov at starte i 1. klasse, selvom de dumper sprogprøven i år
Af den særlige corona-bekendtgørelsen om folkeskolens prøver fremgår det, at eleverne kun kan undtages fra konsekvenserne, hvis eleverne har været forhindret i at tage sprogprøven på grund af covid-19-foranstaltninger.
Børnehaveklasserne er tilbage i skole i langt størstedelen af landet. Og selvom skolerne i nogle kommuner fortsat er lukkede, så kan eleverne stadig nå tilbage inden sommerferien. Og hvad gør man så? Det er et af de spørgsmål, skoleleder på Strandgårdskolen Jan Mindegaard mangler svar på.
Strandgårdskolen er nemlig en af skolerne på listen over skoler, der i år skal have børnehaveklasseeleverne igennem sprogprøver. Samtidig ligger skolen i Ishøj Kommune, hvor man fortsat er lukket ned. Og det stiller skolen i en svær situation, lyder det fra Jan Mindegaard.
"Det her med sprogprøverne har jo været vanskeligt i et skoleår med nedlukninger og genåbninger. Det har været vanskeligt at få kontinuitet i undervisningen, og derfor også vanskeligt at gennemføre sprogprøverne", fortæller Jan Mindegaard.
Børnehaveklasseforeningen: Dump ikke elever - især ikke under corona
Alligevel har man på Strandgårdskolen forsøgt at sikre den bedst mulige sprogstimulering af eleverne, i tilfælde af at sprogprøverne alligevel kan gennemføres.
"Vi har kaldt de børnehaveklasseelever ind, som har haft særligt behov - selv i nedlukningsperioden", siger Jan Mindegaard.
Desuden har man fra skolens side forsøgt at klæde forældrene bedst muligt på til at hjælpe deres børn.
"Vi har også kørt en virtuel forældrecafé, og vi har oplevet stor opbakning fra forældrene. Det kan godt være, at alle forældrene ikke selv er så gode til sproget, men hvis vi eksempelvis sender et sprogspil med ungerne hjem, så kan forældrene godt være med til at spille spillet, så eleverne får stimuleret deres danskkundskaber på den måde", fortæller Jan Mindegaard.
Fine prøver - umulige forudsætninger
Det ændrer dog ikke på Jan Mindegaards fortvivlelse over udmeldingen fra ministeriet.
"Jeg tror simpelthen ikke på, at vi kan nå at holde anden sprogprøve, for vi bliver jo nødt til at have ungerne i gang igen, inden vi kan afholde de her sprogprøver", siger Jan Mindegaard.
Skoleleder håber, at minister vil lempe på sprogprøvernes konsekvenser
Børnehaveklasseeleverne skal nemlig have bestået én af tre sprogprøver inden sommerferien, hvis de vil være sikre på at fortsætte i 1. klasse. Og det kræver ifølge Jan Mindegaard, at eleverne er tilbage i skolen i noget tid, før sprogprøverne kan gennemføres.
"I vejledningen står der jo, at prøverne skal foregå i en velkendt kontekst, som ligner dagligdagens undervisningssituationer, og det kan jo dårligt siges at være en velkendt dagligdagssituation, når man det sidste stykke tid er blevet kaldt over på skolen i grupper af fem eller ti elever", siger Jan Mindegaard.
Fortsat nedlukkede skoler
Mere end hver 10. elev dumpede sprogtest i børnehaveklassen
I skoleåret 20/21 skal i alt 35 skoler - 25 folkeskoler og 10 fri- eller privatskoler - gennemføre sprogprøverne. Næste år daler det tal til 26 skoler - nemlig 18 folkeskoler og otte fri- og privatskoler, da nogle af disse boligområder ikke længere vil være defineret som udsatte boligområder.
Ud af de 25 folkeskoler, der i år skal gennemføre sprogprøverne ligger fem i kommuner, hvor eleverne endnu ikke er vendt tilbage i skole.