"Det er rigtigt fornuftigt. Vi kan ikke være sikre på, at skolerne har kunnet stå for den sprogstimulering, eleverne har ret til på grund af coronasituationen. På denne her måde kan man give sprogstimuleringen i 1. klasse. Det synes jeg er godt", siger Regitze Flannov, der er formand for DLF's undervisningsudvalg.
Foto: FatCamera/istock.com
Ministeriet: Elever kan få lov at starte i 1. klasse, selvom de dumper sprogprøven i år
Selvom en elev dumper den nye ghettopakke-sprogprøve i børnehaveklassen, kan eleven alligevel få lov til at følge med sine klassekammerater op i 1. klasse, hvis skolelederen siger god for det. Den mulighed er åbnet på grund af coronasituationen.
Omsprogprøverne
Sprogprøven består af firesprogprøveforsøg, som eleven har til at blive vurderet sprogparat.For børnehaveklasseelever skal de obligatoriske sprogprøveforsøgafvikles tre gange i løbet af skoleåret - i begyndelsen afskoleåret, i februar og inden skoleårets afslutning. Hvertsprogprøveforsøg består af fire delprøver, som har karakter afsproglege. Vurderes eleven ikke sprogparat ved det tredjeobligatoriske eller fjerde frivillige sprogprøveforsøg, skal elevensom udgangspunkt igen undervises i børnehaveklassen i detefterfølgende skoleår. Elever på de omfattede skoler, der modtagerundervisning i dansk som andet sprog skal også bestå en sprogprøvemed risikoen for at skulle gå klassetrinnet om. En elev kanmaksimalt gå ét klassetrin om fra børnehaveklasse til 9.klasse.
Kilde: Børne- ogUndervisningsministeriet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I år er første gang, alle børnehaveklasseelever på skoler, hvor flere end 30 procent af eleverne bor i et udsat boligområde, skal bestå en sprogprøve for at få lov at starte i 1. klasse efter sommerferien.
Skole indkalder børnehaveklassebørn til sprogstimulering under nedlukning
Men på grund af coronasituationen får en elev, der ikke består prøven alligevel mulighed for at starte i 1. klasse til august sammen med sine klassekammerater. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet på sin underside til coronarelaterede spørgsmål.
Det kræver dog en samtale mellem forældre og skoleleder (ændret kl. 15.35).
"En elev, der ikke består sprogprøven, kan påbegynde 1. klasse, hvis elevens forældre efter samråd med skolens leder, anmoder skolens leder om det. Skolelederen giver herefter hurtigst muligt forældrene en skriftlig bekræftelse af modtagelsen af forældrenes anmodning og af, at eleven som følge heraf påbegynder 1. klasse i skoleåret 2020/21", skriver ministeriet.
Støttepartier ville have prøverne suspenderet
Sprogprøverne trådte i kraft ved skoleårets start som en del af den forhenværende VLAK-regerings ghettopakke, hvor også muligheden for at stoppe børnechecken indgår. Derfor var det ventet med stor spænding, hvor mange elever der ville blive nødsaget til at blive endnu et år i børnehaveklassen.
Regeringens støttepartier har kæmpet for, at sprogprøverne helt skulle droppes i år på grund af coronasituationen, og også Danmarks Lærerforening har udtrykt stor bekymring for, om elever risikerede at skulle gå et år om, fordi de måske havde fået den nødvendige sprogstimulering i nedlukningstiden.
Partier vil suspendere sprogprøver og nationale test
Formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov glad for ministeriets beslutning om at lempe på konsekvensen af en dumpet prøve efter et turbulent forår.
"Det er rigtigt fornuftigt. Vi kan ikke være sikre på, at skolerne har kunnet stå for den sprogstimulering, eleverne har ret til på grund af coronasituationen. På denne her måde kan man give sprogstimuleringen i 1. klasse. Det synes jeg er godt", siger hun.
Skolerne er forpligtigede til at "iværksætte en særlig sprogstimulerende" til de elever, der trods en dumpet prøve får lov at starte i 1. klasse, skriver ministeriet.
Større elever kan stadig blive tvunget til at gå om
Udover sprogprøverne i børnehaveklassen på de 39 såkaldte ghettoskoler, indførte ghettoloven også sprogprøver til ghettoskolernes øvrige sprogligt svage elever. Ligesom eleverne i børnehaveklassen risikerer disse elever også at måtte gå deres klassetrin om, hvis ikke de består sprogprøven.
Og disse elever kan stadig ende med at skulle gå deres nuværende klassetrin om, hvis ikke de består en af de mulige forsøg, de skal tilbydes i løbet af i år.
Sproglege med alvorlige konsekvenser
Til gengæld må de gerne rykke videre op sammen med deres klassekammerater, hvis den nuværende situation umuliggør, at skolen kan gennemføre alle fire sprogprøver.
"Hvis en elev, på grund af foranstaltninger i forbindelse med forebyggelse af COVID-19 og den midlertidige lukning af skolerne, ikke har mulighed for at gennemføre alle de obligatoriske sprogprøveforsøg, som eleven har krav på inden den første skoledag i skoleåret 2020/2021, vil eleven ikke af den grund være afskåret fra at rykke op til næste klassetrin", skriver ministeriet.
Hvis ikke det lykkes at tilbyde en elev alle fire forsøg, har eleven ret til fire nye forsøg til næste skoleår på det nye klassetrin.