Undervisningsprisen er blevet brugt til at give de studerende på UCL kunstværket 'Et Imaginært Bauhaus'. Det er ikke kun til pynt.
Foto: Knud Erik Christensen
Læreruddanner blandt de første modtagere af stor underviserpris
I eftermiddag hædrer uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og kronprinsesse Mary syv undervisere ved de videregående uddannelser. En af dem UCL-underviser Knud Erik Christensen, som allerede har brændt halvdelen af prisen på 300.000 kroner af.
Om underviserprisen
Priserne uddeles af Uddannelses- og forskningsministeriet ogskal hædre syv af Danmarks bedste undervisere på de videregåendeuddannelser for at sætte fokus på god undervisning, og inspirereandre til at udvikle deres undervisning. Det er første gang atpriserne uddeles. Der uddeles syv priser på hver 500.000 kroner,hvoraf de 300.000 skal bruges på udviklingsaktiviteter, derunderstøtter et godt og engagerende undervisningsmiljø. Undervisereindstilles af ledelsen på deres uddannelsesinstitutioner, eventuelti samarbejde med de studerende.
Underviserprisen 2020 skulle have været uddelt i foråret, mendet blev udskudt på grund af corona. Det er muligt at indstillekandidater på Undervisningsprisen 2021 indtil 8. februar 2021. Sehvordan på Uddannelses- og Forskningsministerietshjemmeside.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den gode underviser gør en forskel, både for de studerende og for måden, man lærer på. Fremragende undervisning bør have samme høje status som fremragende forskning på de videregående uddannelser, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Det er baggrunden for ministeriets nye pris, som uddeles for første gang i dag. En af de syv prismodtagere er underviser ved UCL's læreruddannelse i Odense Knud Erik Christensen, som får prisen for sit arbejde med at klæde de lærerstuderende på, så de ikke bliver lagt ned af det berygtede praksischok, som nyuddannede lærere ofte rammes af.
Rapport: Dét siger forskningen om 'den gode læreruddannelse'
"Jeg vil gerne sende lærere ud, som har oparbejdet kompetencerne til at kunne håndtere praksis derude", siger Knud Erik Christensen.
Den ambition kommer blandt andet til udtryk i de samarbejder, han har sat i værk med museer og skoler. Her skal de lærerstuderende udvikle forløb og læremidler for rigtige folkeskoleklasser. Det er måden, de studerende for styr på de tre ting, Knud Erik Christensen mener, er afgørende for gode lærer: Didaktik, relationskompetencer og klasseledelse. Så er læreren i stand til at skabe en skoledag, hvor eleverne trives.
Kunst til de studerende
Prisen skulle egentlig have været uddelt i marts, så Knud Erik Christensen har længe vist at prisen og dermed pengene var på vej. Og han har allerede brugt dem halvdelen af dem.
"Vi har et det vi kalder et Æstetik Lab på skolen. Det er her, vi blandt andet underviser de kommende billedkunstlærere", fortæller han.
"Der er en meget industriel stemning i rummet med meget få farver - sort, hvid, koks. Så jeg fik den ide at hyre Asbjørn Skou, som har en fortid indenfor street-art, til at udsmykke rummet. Han har tegnet direkte på væggene, og tegningen er monokrom ligesom rummet, vi arbejder i. Jeg tænkte at hans meget levende streg ville være et godt modspil til det meget stringente rum, med lige linjer og rette vinkler. Så jeg gav ham frie hænder til at male, hvad han ville. Og jeg synes, det er lykkedes rigtigt godt", siger Knud Erik Christensen.
Billedkunst på læreruddannelsen: Det faglige niveau falder, men karaktererne er de samme
Det er blevet til værket 'Et Imaginært Bauhaus', som nu pryder to af væggene i UCL's æstetik lab. Men, understreger Knud Erik Christensen, der er ikke tale om udelukkende dekoration.
"Det har været vigtigt for mig, at værket kan komme til at indgå i undervisningen af de studerende", fortæller han. "Blandt andet er der et hold studerende som er ved at lave undervisningsmateriale med udgangspunkt i værket".
Lærebogsforfatter
Ud over at undervise kommende lærere direkte, har Knud Erik Christensen indirekte påvirket en hel generation af billedkunstlærere gennem de grundbøger om faget, han har skrevet eller redigeret i samarbejde med Henrik Marxen. Det projekt blev afsluttet tidligere i år med udgivelsen af bogen 'Billedkunst - valgfag og prøve', hvis mål er at give valgfagslæreren viden og inspiration til forløb i undervisningen i det toårige valgfag. Før Knud Erik Christensen og Henrik Marxen gik i gang med projektet, fandtes der ikke grundbøger til billedkunstfaget og der var faktisk modstand mod at der skulle være det, har han fortalt.
"Der var der en klar holdning til, at der ikke skulle komme et system. Det skulle være op til den enkelte lærer, som skulle lave undervisning, der passede til lokalområdet og de konkrete elever, man havde i klassen. Så vi har faktisk skullet tage mod til os for at turde komme med et system", fortalte Knud Erik Christensen for nogle år siden til folkeskolen.dk/billedkunst
Ny grundbog til billedkunst vil skubbe til lærernes refleksion
Knud Erik Christensen har været tilknyttet UCL som underviser siden 1999, og han har ingen planer om at stoppe med at uddanne kommende lærere.
"Jeg synes stadigvæk, det er superskønt at have med unge mennesker at gøre og prøve at give dem noget viden, nogle forståelser og redskaber til at kunne håndtere deres kommende profession. Det er jeg faktisk stolt af at få lov til at være med til", siger han i forbindelse med prisoverrækkelsen. Han har stadig omkring halvdelen af de 300.000 kroner tilbage til at udvikle sin undervisning for, og han ser frem til at høre sine studerendes ideer til, hvad de kan bruges på.