Indtil 1958 havde man tegning i skolen. Det var et håndværksfag, der fokuserede på material dannelse og havde meget faste rammer for, hvilke teknikker man skulle lære, så man kunne komme ud og blive en god håndværker. Fra 1958 til 1991 havde man formning. Her handlede det om formal dannelse, det var reformpædagogikken med barnet i centrum, og det handlede om at hjælpe barnet til at udtrykke sin indre kunstner. Fra 1991 blev faget så bredt ud til billedkunst med visuel kommunikation og kategorial dannelse - billeder blev et middel til at forstå sin omverden bedre og mere nuanceret. Det blev et fag, der både skulle handle om håndværk, udtryk, oplevelse, kommunikation og analyse. Men spørgsmålet er, om faget er kommet videre fra formningen alle steder...

Henrik Marxen og Knud Erik Christensen, lektorer og cand. pæd. i billedkunst ved Læreruddannelsen på Fyn, mener, at faget trænger til refleksion og øget opmærksomhed. Lærerne har ikke haft et grundbogssystem at arbejde og diskutere ud fra. Efteruddannelse er stort set ikke-eksisterende. Og selv om der bliver uddannet en del billedkunstlærere, er det kun 67 procent af timerne, der bliver undervist af en lærer med linjefag i billedkunst - kun natur/teknik, historie og kristendom har en lavere dækning.

Elevens indre kunstner var hellig

De to lektorer er i fuld gang med at udvikle et grundbogssystem til faget. Første bind, 'Lærerens grundbog til indskolingen', med tilhørende website og taskebøger kom i 2012.  'Lærerens grundbog til mellemtrinnet' er netop kommet ud af trykken. Og om max halvandet år kommer bogen til udskolingen, som bliver en antologi. De håber, at deres bøger kan give anledning til diskussioner og ny inspiration blandt lærerne.

Anmeldelse: Lærerens grundbog til indskolingen

"Vi har faktisk været ret spændte på, hvordan lærerne ville tage imod vores system. Jeg kan huske, da jeg sad til det første møde, jeg var med til i den faglige forening i København for 15 år siden. Der var der en klar holdning til, at der ikke skulle komme et system. Det skulle være op til den enkelte lærer, som skulle lave undervisning, der passede til lokalområdet og de konkrete elever, man havde i klassen. Så vi har faktisk skullet tage mod til os for at turde komme med et system", fortæller Knud Erik Christensen. Og Henrik Marxen uddyber:

"Jeg tror det handler om, at det er et udtryksfag - kunstnerisk. Traditionen i formning var jo, at man ikke skulle "gøre vold mod" barnets kunstneriske udtryk - det skulle være personligt. Men virkeligheden er jo bare, at uden redskaber og sprog til at analysere og formulere sig i billeder og uden systematik og håndværksmæssig kunnen, så ebber det ud. Eleverne kan miste interessen for at skabe, når de bliver ældre, fordi de ikke har lært billedsproget godt nok".

Forfatterne mener, at billedkunstfaget har et meget stort potentiale og en stor berettigelse i skolen både i forhold til kunst, kreativitet og forståelsen af visuel kultur, men hvis det virkelig skal folde sig ud, så skal undervisningen også have et læringsmæssigt formål.

"Det her er på ingen måde en bebrejdelse af billedkunstlærerne. Men de har ikke fået meget hjælp til at udvikle faget de seneste 25 år. En større curriculumændring kom i forbindelse med billedfagets forandring fra formning til billedkunst i 1991. Der har ikke været nogen kandidatuddannelse i faget siden årtusindeskiftet, og der er stort set ingen kommuner eller skoler, der satser på efteruddannelseskurser i billedkunst", siger Knud Erik Christensen.

De nye mål mangler indhold og progression

Den nye grundbog til mellemtrinnet indeholder seks eksemplariske forløb, som lærerne kan bruge som inspiration til egne forløb. Forløbene tager udgangspunkt i samspillet med den omkringliggende verden og er bygget op så processerne er framet og der er diskussion af de bagvedliggende tanker.

"Det må ikke bare være en sjov leg, der lige så godt kunne foregå i en fritidsklub. Det er vigtigt, at der ligger dannelses- og læringsmæssige tanker bag - det må meget gerne være sjovt og legende, men det er også vigtigt hele tiden at holde fokus på hvad det skal bruges til".

De to lektorer har selvfølgelig været opmærksomme på og konstrueret forløbene, så de kan opfylde de nye forenklede Fælles mål til faget, men de har meget bevidst ikke slavisk bygget forløbene op ud fra dem eller brugt meget energi på, hvordan lærerne skal arbejde med faget i de nye læringsplatforme.

"Det her må ikke komme til at handle om at hakke mål af. Vi er meget forbeholdne over for tænkningen i læringsmålstyret undervisning, som er blevet alt for rigid. Og samtidig er vi meget kritiske over for de nye mål i billedkunst, som har mistet det indholdsmæssige fokus, ligesom differentieringen og progressionen i faget på mål-niveau ikke fremstår entydig og logisk sammenhængende", lyder det fra Henrik Marxen.

Lektor: Billedkunst har meget at bidrage med i reformen

Knud Erik Christensen mener, at det giver bedre mening, at læreren selv forholder sig til hvordan faget passer ind i platformene i lige præcis hans eller hendes klasse eller undervisning.

"Og for at være helt ærlig - det her med læringsplatforme kan jo meget hurtigt forandre sig eller være ude igen. Og så vil det være ærgerligt, hvis vi bruger for meget plads på det i bogen, som jo gerne skal holde længe. Læringsmålstyring kan jo være interessant for nogle. Det er ikke fordi vi skal politisere, men vi har jo haft muligheden for at prioritere det, vi syntes var vigtigst i grundbogen, og det var faglighed, dannelses- og læringspotentiale frem for ensporet læringsmålstyring ".

De to lektorer mener, at læreren er ilde stedt med de nye fælles mål alene. Og deres grundbog er derfor netop tænkt til at arbejde med en sammenhængende tænkning og fagets indhold.

"Det handler om, at vi får åbnet ordentligt for det her fag. Og diskussionen om faget skal ikke kun foregå på ministerielt niveau. Vi har brug for, at fagfolkene diskuterer faget - også som en modvægt til, hvad der måtte komme fra ministeriet", siger Henrik Marxen.

Ændret kl 20.30 (red)