Både studerende og skoler hopper nogle gange over, hvor
praktikgærdet er lavest.
Sådan lyder det fra både en professionshøjskole, praktiklærere og studerende.
Formand for Praktiklærerforeningen
Solveig Hovgaard er selv praktikvejleder og indrømmer, at det kan være
svært at give de studerende i praktik de fulde arbejdsdage, de har ret til.
Solveig Hovgaard har selv både studerende, som har sammenhængende blokpraktik, der ligger i uddannelsens sidste år, og nogle, der er i gang med deres udstrakte praktik på uddannelsens to første år, hvor de som udgangspunkt er på skolen en gang om ugen.
”Jeg bokser også med det her på Fyn. I blokpraktikken er man
forpligtet på fuld tilstedeværelse 37 timer om ugen. Den bliver bøjet mange
steder. Det bliver lagt ud til skolerne at udfylde den forpligtelse. Men det
kan være svært at bede de studerende om at blive på skolen, hvis kollegerne går
hjem for at forberede sig”, siger Solveig Hovgaard.
Praktiklærer udpegede forskellen
Hun er ikke alene om oplevelsen af, at mange skoler bøjer
reglerne for, hvor mange timer de studerende skal være i praktik. Praktiklærer
og -koordinator Martin Langdal Topf har skrevet et debatindlæg om sagen til Folkeskolen.
Her fortæller han, hvordan han alt for ofte hører om skoler,
der lader de studerende "sejle igennem for let". Debatindlægget udsprang af en
samtale, han havde har haft med en studerende på skolen.
”Jeg gik irriteret fra samtalen, fordi jeg igen-igen blev
konfronteret med det faktum, at endnu en praktikskole ikke overholder
praktikkens krav til timetal og arbejdsopgaver”, skriver han.
Uddannelse: På nogle hold får halvdelen fri kl. 13
Institutchef på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Lis Madsen genkender billedet.
"Vi
arbejder intenst på at få vores skoler til at
være med på, at de studerende skal være på skolen i, hvad der
svarer til en fuld arbejdsdag. Der er nogle steder, hvor skolerne går fuldstændig ind i det, mens man andre steder ikke sørger
for aktiviteter for de studerende ud over deltagelse i undervisning”,
siger hun og fortæller, at forskellen kan være meget stor.
”Vi har haft hold, hvor halvdelen af de studerende var fuld tid på en skole, mens den anden
halvdel var på en anden skole, hvor de fik fri kl. 13".
Lis Madsen oplever dog, at skolerne med den nye læreruddannelse er
blevet mere bevidste om deres ansvar.
”Der er en bevægelse. Det handler meget om, hvor meget
skolerne tænker på, at de skal facilitere, at de studerende har gode steder at
sidde og få ro til at forberede sig. Jeg oplever, at der er sket meget, og at
det går i den rigtige retning”, siger hun.
Formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas hører også om
udfordringerne på skolerne.
”Så vidt muligt skal de studerende vænne sig til, at der er
mange timer, hvor man er på skolen. Men der kan også være gode grunde til, at
de ikke er der. Det skal jo give mening og være relevant, at de er på skolen”,
siger hun.
Fritidsarbejde som lærer trækker
Det er ikke kun skolerne, der nogle gange ønsker at bøje reglerne for praktikken. Der er også studerende, som har det lidt svært med
fuldtidspraktikken.
En af dem er Joanna Josephine Nielsen Hüsges, som læser til lærer på 2. årgang på
læreruddannelsen i Holstebro.
”Jeg er 36 år. Jeg har bil og bolig og er nødt til at
arbejde ved siden af mit studie”, siger hun.
Joanna Josephine Nielsen Hüsges arbejder som vikar på en
skole og har skiftet til online-undervisning dette semester for at få mere
fleksibilitet til at arbejde på skolen ved siden af studiet.
”Men en
blokpraktik betyder, at jeg mister seks ugers løn. Jeg kunne virkelig godt
tænke mig, at jeg kunne søge dispensation fra praktikken, fordi jeg arbejder på
en skole”, siger hun.
Afviser dispensationsønske
Men det ville være en meget dårlig ide, mener formanden for praktiklærerne.
”Man kan ikke få dispensation, for man kan ikke være i
praktik hos sig selv. Man skal heller ikke have sine kolleger til at være
vejledere. Det kan sætte parterne i en
uheldig situation, hvis der skulle opstå problemer”, siger Solveig Hovgaard.
Lis Madsen fra Københavns Professionshøjskole er enig.
”Man kan ikke få merit for praktik, bare fordi man arbejder som vikar.
Praktik er et fagligt element i læreruddannelsen, der er tæt integreret med
fagene. I praktikken lærer de studerende gennem kyndig vejledning af en
uddannet lærer og deres vejleder fra uddannelsen”, forklarer hun.
Praktiklærerne: Vi skal ikke undergrave hinanden
Solveig Hovgaard mener, at praktikvejledere og lærere har et
fælles ansvar for at overholde rammerne for praktikken.
”Vi skal passe på, at vi ikke undergraver hinanden. Det
bedste ville være, hvis vi alle holder os inden for rammerne”, siger hun.
Hun fortæller, at de studerende oftest har mellem 14 og 18 lektioner,
når de er i blokpraktik.
”Det kan være svært at fylde resten ud. Men det kommer meget
an på de studerende”, siger hun og forklarer:
”Mange lærere forbereder sig
hjemme. Det giver ikke mening, at de studerende skal være på skolen, når alle
andre er gået hjem. Til gengæld har jeg en forventning om, at når der er møder
eller skole-hjem-samarbejde, så møder man som studerende op. Men det kan være
svært”.
Forberedelsen må ikke ske derhjemme
Umiddelbart mener Solveig Hovgaard ikke, at de partnerskabsaftaler, der er mellem professionshøjskolerne og kommunerne, giver de studerende mulighed for at forberede sig hjemme, når de er i praktik.
”I den
strengeste tolkning, så skal det forstås sådan, at de studerende skal være på
skolen. Derfor opfordrer
vi til, at de studerende forbereder sig sammen på skolen. Det går ikke, at de
går hjem, når de er færdige med at have de lektioner, de skal have. Men det er
ikke sikkert, at alle på skolerne har kendskab til partnerskabsaftalerne”, siger hun.
Lis Madsen er enig i, at praktikken skal tilrettelægges, så de studerende er på skolen.
"Mødepligt betyder normalt, at man er tilstede", lyder det fra Lis Madsen.
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anthon Berentzen mener, at det vigtigste er, at tiden, de studerende bruger på skolen, er meningsfuld.
"Nogle studerende fortæller, at de bare sidder og stirrer ud i luften i fire timer. Det holder jo ikke", mener Anthon Berentzen.
"Man må operere efter de regler og den kultur, der er på skolerne. Nogle steder forbereder lærerne sig meget på skolen, og så giver det mening for de studerende at være der, mens hvis lærerne forbereder sig hjemme, skal de studerende ikke bare være på skolen".
Studerende: Skoler sender os hjem
Sofie Burlund er lærerstuderende på sidste år på Københavns
Professionshøjskole. I hendes optik er det ikke de studerende, der forsøger at bøje
reglerne.
”Jeg har aldrig mødt studerende, som har følt, at de har
haft for meget praktik. Der er et krav fra KP (Københavns Professionshøjskole, red.)
om, at vi har 12 lektioner ugentlig i blokpraktikkerne. Halvdelen af
undervisningstimerne skal være i de fag, du er ude i, halvdelen kan være
fordelt på andre fag. Men man er ikke 37 timer på skolen”, siger hun.
I de to år, hvor hun var i udstrakt praktik, ville hun gerne
have haft flere timer på skolen.
”Minimumskravet er på to lektioner. Vi skulle til Rungsted
to gange om ugen. Det er en lang og dyr tur. Vi mødte fire studerende op. Vi
havde en lektion før frokost, så spiste vi frokost med børnene, og så en
lektion efter frokost, og så kørte vi hjem igen”, fortæller hun.
Sofie Burlund synes, det var svært at lave effektiv undervisning på
den måde.
”Man bruger de første 45 minutter på at repetere, hvad vi gjorde
sidste uge, og så har vi 45 minutter til at banke noget fornuftigt igennem.
Måske giver det kun en halv times effektiv undervisning. Det er ikke særligt
givende for hverken praktiklærere, studerende eller eleverne. Det er svært at
hive erfaring om klasseledelse og relationsarbejde med hjem på så kort tid”.
Hun har vendt problemet med ledelsen på
Københavns Professionshøjskole.
Lis Madsen har hørt fra studerende, som gerne vil i praktik
fulde dage, men ikke får muligheden.
"Vi er i en god proces, og det går den rigtige vej i forhold
til at få alle skoler med på den nye praktik", siger Lis Madsen og tilføjer:
”Vi har brugt meget tid og energi på at drøfte med skolerne,
hvordan man kan tilrettelægge dagen. Vi har lavet partnerskabsaftaler og
tillægsaftaler og beskrivelser og har dialogen om, hvordan man kan gøre det. Vi
lægger også op til, at skolerne videndeler”, siger Lis Madsen.
