Finanslovsforslaget har ramt de frie fagskoler hårdt. Udover de to procents besparelser, som i år for første gang rammer hele uddannelsesområdet, er de blevet pålagt en 18 procents reduktion i taxameterbevillingerne, og derudover fjernes et tilskud på 2 procent.

Det har fået det socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye til at stille et skriftligt spørgsmål til ministeren:

"Hvad er ministerens begrundelse for, at De Frie Fagskoler på regeringens forslag til finanslov for 2016 får reduceret deres driftstilskud med 18 pct. ud over de generelle nedskæringer på uddannelsesområdet?".

"Jeg er meget forvirret. Hvad er egentlig meningen? Da den nye lov for de fri fagskoler blev vedtaget sidste år, var der meget bred konsensus om, at nu skulle de have lov til at lave en skole, der kunne hjælpe en bestemt gruppe unge til at komme på erhvervsskolerne. Jeg håber, at besparelserne er udtryk for, at der har siddet en person som ikke har haft indsigt i, hvad de frie fagskoler er, og derfor ikke har kendt baggrunden for, hvorfor de har brug for et større tilskud end almindelige skoleformer. Jeg håber, det er ren uvidenhed", siger han til folkeskolen.dk

Praktisk undervisning er vigtig men dyr

Formanden for de frie fagskoler Jette Rønne fortæller, at hvis besparelserne effektueres, så kan det betyde, at skolerne må lukke i den nuværende form. En tredjedel af skolernes undervisning er garanteret praktisk-fagligt, og det koster væsentligt mere at drive værkstedsundervisning.

"Det er min kæphest, at alle børn lærer på forskellige måder. Det er jo netop muligheden på de frie fagskoler, at de underviser i dansk og matematik på andre måder og integrerer det boglige i det praktiske".

Mattias Tesfaye frygter, at man kan komme til at lukke døren for nogle med de nye adgangskrav på erhvervsskolerne. Det skulle de Frie Fagskoler hjælpe til at undgå, fordi de unge hos dem kan opnå det krævede 2-tal i dansk eller matematik.

"De her unge er ikke bogligt dumme. Når de ikke har fået de 2-taller, de har brug for, at så er det enten fordi de har socialt flimmer i hjernen - skilsmisser, dumme døgnrytmer, hash - og det kan kostskoleformen være med til at ændre på. Eller de hører til i den anden gruppe, som simpelthen er sådan skruet sammen i hjernen, at de ikke kan forstå pytagoras, selv om en lærer har prøvet at forklare de i 10 år. Men så snart de står på en tagryg og får det i hænderne, så går det rent ind. Vi har brug for alle patroner i hylsteret for at fange den her restgruppe ind, og derfor ærgrer det her mig voldsomt".

Nørby: Skolerne kører med overskud 

Ministeren har i dag svaret på Mattias Tesfayes spørgsmål, og årsagen til besparelserne er ganske som formand Jette Rønne frygtede, at en del af skolerne kører med overskud.

"Regeringens kasseeftersyn har vist, at der er færre penge til politiske initiativer end forventet før valget. Således er det forventede råderum i finanspolitikken reduceret med 3 mia. kr. i 2016, og regeringen har derfor måttet prioritere de offentlige udgifter i det fremsatte finanslovsforslag. Det medfører, at der blandt andet gennemføres en reduktion af frie fagskolers driftstilskud", lyder svaret og fortsætter:

"Frie fagskoler har forholdsvis høje driftstaxametre og har generelt set en god økonomi, hvor skolerne de seneste to regnskabsår har realiseret et samlet overskud på ca. 10 mio. kr. årligt. Ingen skoler har haft underskud i de to år. Med forslaget tilpasses driftstilskuddet i 2016 i forhold til skolernes udgiftsniveau de seneste år. Tilskudsreduktionen vil ikke vedrøre tilskuddene til inklusion, specialundervisning og svært handicappede elever".

Jette Rønne har tidligere forklaret folkeskolen.dk, at årsagen til overskuddet er, at skolerne er nødt til at spare sammen for fx at kunne lave nye værksteder, som bygningstaxameteret slet ikke er nok til. 

"Man er nødt til at kunne spare nogle penge op for at kunne følger med. Det koster altså penge at drive den form for skole der skal til for at hjælpe de her unge mennesker".

Voldsomme ekstrabesparelser kan lukke Frie Fagskoler

Folkeskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby, men presseafdelingen meddeler, at "Ministeren kan ikke sige yderligere om det lige nu, da der er finanslovsforhandlinger i gang".

Opdateret kl. 15:49: Efter at have læst svaret fra ministeren, konstaterer Mattias Tesfaye over for folkeskolen.dk, vilMattias Tesfaye gå videre med sagen. han synes ikke, beslutningen virker gennemtænkt, eftersom skolerne jo med den nye lov har fået nye opgaver med den nye lov. "Så jeg forstår ikke, at man ikke afventer regnskaberne for 2015", siger han.