Undervisningen under coronakrisen har tilsyneladende ændret børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils holdning til det største politiske stridspunkt, siden skolereformen blev vedtaget i 2013. 

Ministeren åbner nemlig pludselig op for, at der kan være en værdi i, at eleverne skal være færre timer på skolen. 

DLF til ministeren: Brug resurserne smartere 

"Jeg er en af dem, der har stået meget hårdt på, at man skal beholde de længere skoledage. Men jeg tror simpelthen, at jeg bliver nødt til at æde noget af det - for at sige det lige ud. Der er nogle elever, der har haft rigtigt god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde. Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle høre mig selv sige. Men det har vist sig at kunne noget mere, end jeg umiddelbart havde tillagt det", siger hun. 

Havde inviteret til møde om corona-erfaringer

Undervisningsministeren havde i går inviteret organisationerne i og omkring folkeskolen til en snak om erfaringerne fra undervisningen under både den indledningsvis totale nedlukning af skolerne og den senere gradvise genåbning. Og det er især erfaringerne fra undervisningen under den gradvise genåbning, hvor elever flere steder har modtaget noget af undervisningen på skolen og noget derhjemme, der tilsyneladende har ændret Pernille Rosenkrantz-Theils syn på skoledagens længde. 

DLF til KL: I har misforstået, hvad man bruger fagtimerne til

Som sent som i januar var undervisningsministeren ellers meget klar i spyttet på et samråd i Folketinget om, at der ikke bør pilles ved skoledagens længde. 

"Nu har jeg været rundt og snakke med alle lærerne i hele Danmark, og de synes alle sammen, at skoledagen skal være endnu kortere. Jeg er ikke enig", lød det fra ministeren. 

Rosenkrantz-Theil: Der er brug for at "gen-kickstarte" reformen 

Ikke klar til at indkalde til forhandlinger

Men erfaringerne fra undervisningen de seneste måneder har været lidt af en øjenåbner for ministeren. 

"Kombinationen af at man har kunnet arbejde hjemme og fordybe sig samt have klasserumsundervisning, færre lærere og mindre hold. Det har kunnet noget, som har været til gavn for nogle elever", siger Pernille Rosenkrantz-Theil og noterer sig, at kompetencedækningen med faguddannede lærere samtidig er "gået fuldstændig fløjten" under coronakrisen.

Vil du så indkalde forligskredsen til politiske forhandlinger om skoledagens længde efter sommerferien? 

"Det er alt, alt, alt for tidligt. Vi har end ikke fået de første resultater fra den erfaringsindsamling, vi har sat i gang nu. Men når jeg siger det her så tidligt i forløbet, skyldes det, at jeg synes, at vi skal tillade os selv at gå til de her resultater med åben pande. Vi har prøvet nogle ting, som vi under normale omstændigheder aldrig ville kunne prøve af. Derfor synes jeg, at vi skal tillade os at gå til det her med et åbent sind og lægge de fastlåste positioner til side og så se, hvad vi kan bruge fremadrettet". 

Fredsmægleren

"Vores generation har brug for noget fordybelse, og hvis det kan være en af vejene til det, så synes jeg, at man skal være et skarn, hvis ikke man lyttede på det", siger ministeren. 

Eva skal stå for systematisk indsamling

Pernille Rosenkrantz-Theil har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) undersøge de positive og negative effekter af undervisningen under coronakrisen. 

KL: Nødundervisningen minder mange steder om den understøttende undervisning

"Jeg ser enormt meget frem til at få de første tegninger af det. Det gør os blandt andet bedre i stand til at gribe nogle af de elever, det har haft det svært i denne tid og give os nogle pejlemærker på, hvilke elever det egentlig er, fordi det er ikke de samme, som vi ser under normale omstændigheder. Og så kommer man løbende til at mødes i de sektorpartnerskaber, som vi har lavet under corona, hvor vi diskuterer videre i takt med, at vi bliver klogere", siger hun.

Undervisningsminister: Jeg bøjer mig i støvet for lærerne 

Hvornår regner du med, at Eva er klar med sine konklusioner?

"Vi har bedt dem om at arbejde relativt hurtigt med det første stræk, så vi får et overblik. Så må vi gå dybere ind i nogle problemstillingerne på bagkant. Men tidshorisonten er ret stram. Jeg tror, at vi har givet dem tre måneder", fortæller hun. 

Uvist hvilken en skoledag eleverne vender tilbage til efter sommer 

I mandags blev nødundervisningen forlænget til indtil videre at gælde skoleåret ud. Om elever og lærere så kan vende tilbage til en helt almindelig skoledag efter sommerferien, er endnu for tidligt at sige, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Jeg håber virkelig, at vi kan melde noget ud inden sommerferien. Jeg ved jo, at rigtigt mange lærere bruger den første uge af skolesommerferien på i fællesskab at forberede næste skoleår. Så der er et kæmpe pres for, at vi kan få det afklaret. Men vi risikerer, at lærerne at skulle organisere skoleåret to gange, hvis vi melder noget ud for hurtigt. For det afhænger jo af, hvordan det hele udvikler sig".

Rosenkrantz-Theil: Større frihed under corona har givet mere fokus på kerneopgaven