I Danmark har vi kommunalt selvstyre. Landets kommuner beslutter derfor selv, hvorvidt de sparede midler, i tilfælde af konflikt, skal tilbage på de områder, de er taget fra. Størstedelen af kommunerne har dog endnu ikke taget stilling til, hvad konfliktmidlerne skal bruges på. Nogle kommuner ønsker først at tage stilling, hvis der faktisk bliver konflikt, mens andre stadig har forslag til udvalgsbehandling. Ifølge en rundringning fra folkeskolen.dk har mindst 16 kommuner allerede besluttet, at konfliktmidlerne skal sendes tilbage til de berørte områder.  

Forsker: Løhde skal rykke sig, før der bliver møder i Forligsen igen 

"Vi tog allerede beslutningen i 2013"

Fredensborg Kommune er én af de kommuner, der på forhånd har taget stilling til, at midlerne skal føres tilbage, hvis der kommer konflikt. De følger det politiske spor, byrådet lagde i forbindelse med lærerkonflikten i 2013, der sikrer, at midlerne øremærkes de områder, hvor lønkronerne er sparet.

"Det var et udtryk for en lang historie med et godt samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Danmarks Lærerforening, da vi i 2013 besluttede, at konfliktpengene skulle tilbage til skoleområdet", siger borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen (S), og uddyber.

"Men nu er handler det jo ikke kun om skoleområdet, men en lang række andre områder. Vi har derfor udvidet det politiske spor fra 2013, så konfliktmidlerne skal tilbage til alle de berørte områder", siger han.

I tilfælde af konflikt vil Fredensborg Kommune tilbageføre midlerne i tæt samarbejde med medarbejderne på de pågældende områder. Ledelsen går derfor ikke alene ind og bestemmer, hvad de konkrete midler skal bruges på.   

Lockouten kostede millioner af aflyste lektioner 

Syddjurs Kommune har også valgt at tilbageføre konfliktmidlerne, men kun i det omfang, det kan lade sig gøre, hvilket borgmester Ole Bollesen (S) mener, at det kan på skoleområdet:  

"Det kan lade sig gøre på skoleområdet ved eksempelvis at give erstatningstimer til afgangsklasserne. Men det bliver sværere andre steder for eksempel plejeområdet og kontorområdet. Men beslutningen om at sende besparelserne tilbage til områderne skal ses som en gummiparagraf, som forvaltningen må tage stilling til, hvis konflikt bliver en realitet", siger borgmesteren. 

Strejke eller lockout: Sådan bliver konfliktstøtten 

Brud på budgetforliget

Folkeskolen.dk har ikke fundet kommuner, der på forhånd har besluttet, at konfliktpengene skal gå til andre områder end dér, hvor de er sparet. Men i flere kommuner har et flertal stemt imod, at eventuelt sparede lønkroner øremærkes. Byrådsflertallene i Hvidovre, Frederikssund og Odense har alle stemt imod forslag på forhånd at øremærke besparelserne ved en potentiel konflikt. Disse kommuner tager således først stilling til besparelserne, hvis der bliver konflikt. Her vil man altså senere kunne beslutte at bruge de sparede lønkroner til andre formål end de velfærdsområder, hvor de er sparet. 

Mulig bombe under masselockout: Kommuner skal måske erstatte aflyste skoletimer

Borgmesteren i Fredensborg Kommune stiller sig kritisk over for at bruge midlerne på andre områder:   

"Alle partier er typisk repræsenteret, når vi laver budgetforlig i Fredensborg. Der afsætter vi en bestemt mængde resurser på områderne. Vi har den holdning, at når vi har afsat et bestemt beløb til områderne, så skal de jo også bruges på de områder. En konflikt skal ikke have en betydning for, hvordan vi prioriterer servicen i kommunen. Det vi har afsat på folkeskoleområdet skal også bruges på folkeskoleområdet", siger han og uddyber.

"I bund og grund kan man sige, at budgetforliget ikke bliver overholdt, hvis kommuner vælger at bruge pengene andre steder, end der hvor de er taget fra. Hvis det er besluttet at afsætte X millioner kroner på folkeskoleområdet, så skal en konflikt ikke betyde, at der kun bruges Y millioner", siger han. 

Bondo og Ziegler mødes i Forligsen igen onsdag 

Løkke vil lave velfærdspulje

KL oplyser, at de ikke ønsker at blande sig, men vil lade det være op til de enkelte kommer. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har til gengæld i dag meldt ud, at han ønsker en 'velfærdspulje' af det overskud, der måtte være efter, at det fortabte er blevet indhentet på enkelte statslige områder. Staten forventes at spare en kvart milliard kroner om dagen under en lockout. Statsministeren siger til DR, at han endnu ikke har gjort sig konkrete tanker om, hvad velfærdspuljen skal bruges til. Det vil han tage op med regeringen og Folketingets øvrige partier. Han oplyser, at han ikke vil blande sig i, hvad kommunerne beslutter med konfliktpengene:

"Langt de fleste penge bruges ude i kommunerne og regionerne, og hvad den enkelte kommune og den enkelte region vil gøre, det kan jeg jo ikke svare på. Vi har kommunalt selvstyre", siger han til DR.