Tilbage i 2013 sparede kommunerne 1,3 milliarder kroner i lønninger til landets folkeskolelærere i de tre en halv uge, som lockouten varede.

Men bliver lærerne sendt ud i en ny konflikt, er det langt fra sikkert, at kommunerne igen kan indkassere store besparelser på lærerlønninger. Kommunerne skal nemlig måske finde tid og penge til at lægge de aflyste undervisningstimer på den anden side af konflikten.

Det skulle de ganske vist også i 2013 - men siden dengang har elevene som bekendt fået krav på et langt højere minimumstimetal.

Bondo: Lockout vil ramme borgerne unødigt hårdt

Af et brev, som Undervisningsministeriet efter lærerlockouten i 2013 sendte ud til landets kommunalbestyrelser og skoleledere fremgår det, at kommuner og skoler havde pligt til at erstatte timerne, såfremt eleverne lå under det daværende minimumstal for skolens undervisningsfag.

Forskellen på 2013 og i dag er imidlertid stor, da eleverne siden har fået langt flere timer på deres skemaer. I 2013 havde mange skoler skemaer, der lå over det daværende minimumstal, og derfor var der ikke brug for at erstatte timer på den anden side af lockouten.

Sådan er det ikke i dag. Med folkeskolereformen er elevernes skoleuger som udgangspunkt meget præcist på 30, 33 og 35 klokketimer om ugen.

KL vil lockoute 250.000 - blandt andet på folkeskolerne 

En konflikt vil derfor betyde langt flere aflyste timer og meget mindre plads på elevers og læreres skemaer til at erstatte dem, fordi skoledagen er blevet længere.

Ministeriet: Vi forbereder forskellige scenarier

Men hvor Undervisningsministeriet var klar i sin melding til kommunerne efter konflikten i 2013, er meldingen her inden en mulig konflikt langt fra lige så klar.

Folkeskolen.dk har gennem det meste af sidste uge spurgt ministeriet. Men herfra lyder svaret, at der endnu ikke er et svar:

"Undervisningsministeriet vil i tilfælde af en lockout eller strejke tage stilling til, hvordan kommuner og skoler efter konfliktens ophør skal håndtere de undervisningstimer, som eleverne måtte have mistet som følge af konflikten. Hvordan Undervisningsministeriet vil gribe en eventuel konflikt an, afhænger af tidspunkt, varighed og omfang", skriver ministeriet og fortsætter:

"Vi forbereder os i øjeblikket på de forskellige mulige scenarier og er i gang med at udarbejde de nødvendige beredskabsplaner i tilfælde af konflikt - herunder i forhold til prøver og eksamen. Men det er klart, at en eventuel konflikt vil have store konsekvenser for de skoler og uddannelsesinstitutioner, der hører under ministeriet".

Løhde: 'Veldesignet' strejkevarsel fra fagforeningerne årsag til lockout

Ministeriet oplyser samtidig, at minimumstimetallet for et skoleforløb fra 1. til 9. klasse er forhøjet med 930 klokketimer. Det svarer til et helt skoleår i 9. klasse.

Forældre kalder ministeriets svar for uldent

Folkeskolen.dk har også spurgt ministeriet til, hvorvidt forældre med loven i hånden har krav på, at deres børn får det antal undervisningstimer, som står i loven. Til det henviser ministeriet blot til ovenstående svar.

Det er formand for foreningen Skole og Forældre Mette With Hagensen langt fra tilfreds med.

"Det er godt nok et uldent svar. Det kan ikke være så svært at svare på, om børnene har krav på undervisningen eller ej", siger formanden for Skole og Forældre.

Skolelederne er tilfredse

I Skolelederforeningen tager man meldingen fra ministeriet med mere sindsro.

"Jeg synes, at det er fint. Vi kan alligevel ikke gøre noget, før vi ser, hvor længe konflikten varer. Der er ingen grund til at lave en hel masse cirkus, hvis der ikke kommer nogen konflikt", siger formand Claus Hjortdal.

171 folkeskoler udvalgt til strejke: Se om din skole er iblandt 

Ifølge skolelederformanden bør det være op til Folketinget at vurdere, om kommunerne skal finde tid og midler til at kompensere de potentielle aflyste timer.

"Jeg synes, at timerne i et eller andet omfang skal kompenseres. Om det skal være alle timer i alle fag, det bør afhænge af, hvor længe konflikten varer, og så må politikerne tage stilling til det der. Det er dem, der laver loven, og så retter vi ind efter det", siger han.

Ifølge Claus Hjortdal vil det dog være svært at finde plads til al undervisningen, hvis konflikten bliver længere end en uge.

Lærerne: Erstatningskrav vil betyde overarbejde

Også lærerne forstår godt, at ministeriet har brug for tid til at vurdere, hvad der skal ske, hvis eleverne får aflyst deres timer.

Samtidig peger formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Jeanette Sjøberg på, at erstatningstimer efter en mulig konflikt kan føre til mange overarbejdstimer for lærerne og længere skoledage til eleverne.

Tror du, at det vil kunne få betydning for længden af en eventuel konflikt, om timerne på den anden side af en konflikt skal erstattes eller ej?

"Det er svært at svare på. Vi må formode, at KL har overvejet de forskellige konsekvenser af en konflikt. Hvis eleverne skal have de aflyste timer, så bliver det hurtigt til en del overarbejde for lærerne og nogle meget lange skoledage for eleverne efter en eventuel konflikt", siger hun.

Folkeskolen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra KL. KL svarer:

"KL oplyser, at de på grund af de igangværende forhandlinger ikke udtaler sig om konsekvenserne af en potentiel strejke, da målet er at indgå en aftale".

Forældre: Pivringe signal at sende

I Skole og Forældre mener Mette With Hagensen, at det vil sætte skolerne i en dårlig situation, hvis ikke kommunerne skal ind og dække de aflyste timer.

Ny aftale: Lærerne i Holbæk får sikret tid til forberedelse 

"I 2013 fik eleverne typisk ikke timerne tilbage, fordi de allerede levede op til det daværende minimumstimetal. Det var et pivringe signal at sende, at man bare sagde: 'pyt, det indhenter vi'".

"Så lyder det helt hult, hvis de bagefter siger, at en elev ikke må tage fri for at tage på skiferie. For her taler vi jo kun typisk om fem dage", siger hun.

Undersøgelse fra 2013: Nogle af penge brugt på at erstatte timer

En undersøgelse blandt Danmarks Lærerforenings lokale lærerkredse viste efter lockouten i 2013, at mange kommuner efter lærerlockouten valgte at bruge nogle af de sparede penge på at erstatte en del af de timer, eleverne var gået glip af.  

Sådan bliver lockout-milliarden brugt 

I Ringsted sparede kommunen eksempelvis 8,1 millioner kroner på lønninger. Her valgte politikerne at bruge 1,8 millioner til at lave kompenserende undervisning, mens de resterende godt seks millioner kroner blev brugt til it, etablering af læringsmiljøer, lærerarbejdspladser og kompetenceudvikling af lærerne.

Ved lockouten i 2013 blev i omegnen af 2,2 millioner lektioner aflyst.

KL: 86 procent af de ansatte inden for undervisning lockoutes