Alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Men statistikkerne viser, at elever med dansk som andetsprog scorer lavere i test end etsprogede elever, og kun en del af forklaringen kan findes i socioøkonomiske forskelle, skriver Signe Nørholm Truelsen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC.

"I mine praktikker har jeg oplevet et begrænset kollegialt samarbejde om at styrke elevernes sprog i fagene, og samtidig har jeg erfaret, at faglærere har meget at tilbyde hinanden med særlig viden om netop deres fag og elever", siger hun. Dansk som andetsprogsvejlederen, som i projektet omtales som DSA-vejlederen, har også særlig viden og kompetencer, der bør deles med faglærerne, så det kan indgå som en resurse i det kollegialt samarbejde, mener Signe Nørholm. Bachelorprojektets problemformulering lyder: "Hvordan kan jeg som DSA-vejleder i folkeskolen kvalificere arbejdet med elevernes sproglige udvikling i fagene ved at indgå i et styrket kollegialt samarbejde med faglærerne?"

Med begrebet "sproglig udvikling" forstår hun "at udvikle elevernes sprog i fagene", fortæller Signe Nørholm, som refererer professor Karen Lunds beskrivelse af skolens opgave i forhold til elevernes sproglige udvikling således: "En af skolens vigtigste opgaver er at give eleverne mulighed for at udvikle sig sprogligt på en måde, der sætter dem i stand til at kommunikere fagligt og abstrakt på et andet niveau, end der nødvendigvis er krav om i dagligdagssproget og i hjemmesproget". Eleverne skal altså lære at udtrykke sig nuanceret og fagligt både mundtligt og skriftligt.  Det passer med forenklede Fælles Måls tværfaglige fokusområde "sproglig udvikling", hvor der står, at det "handler om skolens og fagenes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster, så eleverne bliver dygtige til at tilegne sig det faglige indhold og kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog".

Disse mål gælder for alle elever, men mange af dem - særligt elever med dansk som andetsprog - møder store udfordringer, når de skal tilegne sig fagsprog, som er mere abstrakt og skriftsprogsnært end deres hverdagssprog. Det gør det svært for eleverne at tilegne sig fagenes indhold, da der er sammenhæng mellem tilegnelse af sprog og fagligt indhold, siger Signe Nørholm.

Og det er en kolossal opgave. For undersøgelser, der er foretaget af Virginia Colliers og Wayne Thomas fra Georges Mason Universitetet i Virginia, viser, at det typisk tager fem til ti år for elever at udvikle de sprogfærdigheder, der kræves i skolen.

Integrér sprogudvikling og fag

Hvordan udvikles elevernes sprog i fagene så bedst, spørger Signe Nørholm. Der er sket en ændring i forståelsen, siger den australske forsker Pauline Gibbons. Hvor det tidligere var mest almindeligt at undervise i andetsprog uden for den almindelige fagundervisning i klassen, er der nu mere fokus på at integrere sprogundervisning og faglig undervisningen. Nyankomne elever kan have behov for at blive fortrolige med de nye omgivelser og det nye sprog, før de fuldt og helt bliver en del af en almenklasse, derfor kan de have brug for supplerende sprogundervisning, siger Gibbons. Men, mener hun, den almindelige fagundervisning tilbyder den bedste mulighed for at lære fagsprog. Ifølge Gibbons kan fag og emner i fagene udgøre en slags knage, som eleverne kan hænge deres sprogudvikling på: "Since language is best learned in the service of other learning, the mainstream curriculum is an obvious source for language development". Og sprogudviklingen kan samtidig være en knage, som eleverne kan hænge deres faglige læring på: "Equally, language-based tasks in a subject area can effectively recycle key concepts and knowledge in the process of focusing on relevant text types, registers, grammar, and vocabulary".

At integrere frem for at adskille sprog- og fagundervisningen kan altså i den grad være udbytterigt både for elevernes sproglige og faglige udvikling, opsummerer Signe Nørholm.

Lektor Helle Pia Laursen peger på nogle tilgange, som det kan være vigtige for faglærerne at se på, mener hun. Tidligere var der fokus på, "at eleverne fik adgang til det faglige stof ved en tilpasning af det sproglige input i undervisningen ud fra en forestilling om, at man lærer sprog ved at modtage forståeligt input". Man gjorde det faglige stof tilgængeligt for eleverne gennem forenkling af sproget og ved at sænke de sproglige krav. Helle Pia Laursen lægger derimod vægt på, at eleverne ikke blot skal kunne forstå sproget og det faglige stof, men også kunne bruge sproget og udtrykke deres faglige viden om stoffet.

Vigtigt men svært

Det kan være givende at arbejde sammen i lærerteam, siger Signe Nørholm. Men det kan også være svært. For uden at man mærker det, kan fokus forskyde sig, så det ikke er undervisningen og elevernes læring, der er i centrum, siger hun med reference til Lise Tingleff Nielsen: "Ambitionen om at gå fra privatpraktiserende lærer til teamsamarbejde understøttes af forskning, der viser, at et samarbejde i professionelle læringsfællesskaber kan have positiv betydning for lærernes læring, som så får positiv betydning for elevernes læring. Den sammenhæng etableres imidlertid ikke altid i praksis, hvilket Tingleff i sin ph.d. også peger på: Det, at lærerne arbejder sammen i team, kan være en vigtig resurse og føre til lærernes professionelle udvikling, men det er ikke garanti for refleksion og læring hos lærerne, der er rettet mod elevernes læreprocesser. Lise Tingleff peger på, at der i teamsamarbejdet i skolen kan være en tendens til, at det, hun betegner som undervisningens funktionalitet, kan dominere i forhold til et fokus rettet mod elevernes læring".

Hvordan kan jeg kvalificere arbejdet med sproglig udvikling?

Signe Nørholms empiri handler først og fremmest om lærer-lærer-niveauet, da hun har fokus på samarbejdet mellem DSA-vejlederen og faglærerne, og oplysningerne er indsamlet på en folkeskole i aarhusområdet.

"Projektet har haft til formål at undersøge, hvad de to informanter, faglæreren og DSA-vejlederen, ud fra deres forskellige positioner oplevede, mente og tænkte om det eksisterende arbejde og samarbejde på skolen, og hvilke udviklingsmuligheder, de kunne få øje på i den sammenhæng", siger hun.

På baggrund af projektets empiriske materiale forsøger Signe Nørholm at analysere sig frem til svar på spørgsmålet om, hvordan hun som DSA-vejleder kan kvalificere arbejdet med elevernes sproglige udvikling i fagene ved at indgå i et styrket kollegialt samarbejde, der både indeholder vejledning af og teamsamarbejde med faglærere. 

"Det er ikke muligt at give ét enkelt svar", siger Signe Nørholm, som i projektet fokuserer på, hvordan arbejdet kan kvalificeres ved at lade teamsamarbejde mellem lærerne, DSA-vejledning og undervisning i fagene spille sammen. "Der ligger et stort udviklingspotentiale i at sætte arbejdet med elevernes sproglige udvikling eksplicit på dagsordenen i skolen, hvor faglærerne i undervisningen allerede gør en masse for at udvikle elevernes sprog", skriver hun i sin konklusion. I samarbejdet mellem faglærere og DSA-vejleder kan lærerne blive bevidste om, hvad det er, der virker, af det de gør. Det kan åbne for nye undervisningsmåder, hvor sprogudvikling og faglig forståelse integreres, så alle elevers muligheder for at få udbytte af undervisningen øges.

Men det er vigtigt, at integration af fag- og sprogundervisning ikke bliver endnu en ekstraopgave, som lærerne er for pressede til at håndtere, understreger Signe Nørholm. Det skal tværtimod være en støtte til faglærerne. Hun fremhæver også, at lærersamarbejdet ikke blot skal handle om praktiske forhold som koordinering af indsatser og spørgsmål om, hvem, der gør hvad. Teamsamarbejdet skal også indeholde fælles faglige og pædagogiske refleksioner om udvikling af elevernes læringsmulighede, og her kan lektionsstudier anvendes for at fastholde fokus på elevernes læring, mener hun.

Deltagernes viden skal bringes i spil

Men læreprocesserne er potentielt sårbarhedsudleverende, og det kan virke truende mod faglærernes integritet. Der er også risiko for, at viden kan blive for afsenderstyret, og det kan blive en barriere for den kollegiale videndeling, advarer hun.

En god samtaleform derfor være intervision, hvor man fokuserer på at være fælles om at skabe viden blandt deltagerne og gennem dialog at åbne muligheder i situationen samt give idéer til, hvordan man kan handle og tænke anderledes, siger hun.

"Når DSA-vejlederen indgår i lektionsstudier i samarbejde med et team af faglærere, forestiller jeg mig, at intervision kan benyttes som samtaleform især i refleksionsfaserne. To deltagere er intervisionens mindste enhed, men ofte vil der være flere deltagere. I begge tilfælde kan en deltager være interviewer, der stiller afklarende, åbne og procesorienterede spørgsmål for at få de forskellige perspektiver frem. Gennem spørgsmål og reflekterende samtaler kan det åbne for nye handlemuligheder". Intervieweren kan være en lærer i teamet, men det kan måske at være hensigtsmæssigt, at det er DSA-vejlederen, når arbejdet er centreret om elevernes sproglige udvikling. Og det er vigtigt, at DSA-vejlederen indtager en nysgerrig position.

Sigtet med samarbejdet må være klart for alle deltagere, understreger Signe Nørholm Truelsen: "Det gælder ikke om at finde konkrete løsninger via vejlederens råd, men i højere grad at sætte gang i refleksive processer og bringe både faglærernes og vejlederens viden i spil".

Se hele professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: Elevernes sproglige udvikling i fagene - når DSA-vejleder og faglærere samarbejder