"Jeg bliver nervøs, fordi jeg ikke kan overskue, hvornår de ventende opgaver så kan løses. Jeg mister overblikket og synes, at alle de større opgaver hober sig op. Samtidig rykker eleverne for deres bedømmelser".

Sådan kommenterede fransklærer Helle Boelt Hindsgaul i Folkeskolens panelundersøgelse i september. Hun skrev også, at hun følte sig spærret inde uden mulighed for fordybelse og flow i opgaveløsningen - både i forhold til sin undervisning og sine opgaver i det pædagogiske læringscenter (det tidligere skolebibliotek), hvor hun er ansat på Østerbyskolen i Vejen Kommune.  

Dråben, der fik bægeret til at flyde over for Helle Boelt Hindsgaul, blev imidlertid et stort internationalt projekt, som hun qua sin rolle som international koordinator også lige skulle stå for.  

"Vi var jo heldige, at vi fik det her kæmpe projekt gennem Erasmus. Men jeg kunne slet ikke se, hvornår jeg skulle finde tiden til det. Så jeg gik til min leder og fik konverteret nogle understøttende undervisningstimer til det internationale arbejde. Der blev også ansat en koordinator på biblioteket, så jeg ligeledes kunne komme af med nogle opgaver her", fortæller Helle Boelt Hindsgaul.

Og det hjalp.

Stemmer fra skolen: 'Nettopose-læreren' er for længst uddød

Sygemeldinger bliver taget i opløbet

Det har generelt været en stor lettelse for lærerne på Østerbyskolen, at ledelsen siden skolestart har ansat nye lærere og systematisk hyret nyuddannede studenter til at dække vikartimerne, mener Helle Boelt Hindsgaul.

"Jeg oplever det som en imødegåelse af, at vi var ved at knække. Flere af dem, der har været meget pressede har også fået lov til at gå ned i undervisningslektioner i en periode", siger hun. Kun en enkelt nåede at måtte sygemelde sig med stress.

"De andre er forhåbentlig blevet taget i opløbet. Vi er i hvert fald blevet opfordret til at gå til ledelsen og sige, hvis det bliver for meget. Men det er der selvfølgelig nogle, der ikke bryder sig om, for er man så en god lærer?", spørger hun.  

Helle Boelt Hindsgaul, der har været lærer i 22 år, forstår godt, hvis man kan blive usikker på sig selv og sin formåen efter lockouten.

"Den ligger der lidt hele tiden: 'Lærerne piber og er dovne'. Men jeg har sgu aldrig været doven. Det ved jeg bare. Jeg har til gengæld leveret en masse gratis arbejde, og det har jeg gjort med glæde, fordi jeg brænder for mine fag og funktioner", siger hun.

Det er stadig svært

Helle Boelt Hindsgaul har i dag 14 almindelige undervisningslektioner og 13 lektioner i det pædagogiske læringscenter foruden sine opgaver som international koordinator. Det er to færre lektioner end før efterårsferien.

Selvom det har hjulpet, at hun blev hørt, da hun gik til ledelsen og selvom hun er blevet bedre til at sige, at hun når det, hun når, så kan hun indimellem stadig føle sig presset.

"Mine 8.-klasseselever spurgte for eksempel i dag, hvornår de ville få stile tilbage. Og det er virkelig hårdt at skulle sige: 'Det ved jeg ikke'. Men det gør jeg ikke, for de næste fire timer, hvor jeg kan sidde ned og rette i et flow, de ligger først på onsdag", siger hun bestemt og tilføjer, at hun måske når at rette dem alle. Måske ikke. Den uvished frustrerer hende så meget, at hendes stemme dirrer en smule.

Stemmer fra skolen: "Vores hverdag kører"

Ragnarok i lektiecafeen

"Vi havde også en god skole før. Vi stillede kæmpe krav til børnene og vi har jo opstillet mål i meget, meget lang tid. Forskellen er, at vi med reformen har fået en meget kontrolleret dagligdag. Det er ikke meget eleverne må vippe med ørerne længere. Jeg oplever, at der er nogle elever, der taber lysten til at lære meget hurtigt, når det bliver så kontrolleret alt sammen og så er det godt nok en lang dag", siger Helle Boelt HIndsgaul.

I lektiecafeen om eftermiddagen er det ren ragnarok, fordi mange elever med hendes udtryk "simpelthen er for smadrede".

"Selv de søde og artige kan ikke mere den dag, og så fungerer det heller ikke med tre lærere til syv klasser", tilføjer hun. Selvom lektiecafeen som bekendt er frivillig i år, deltager de fleste elever på Østerbyskolen i den. Man har fra skolens side lagt vægt på, at den bliver obligatorisk næste år og så er det sådan, man kører det allerede i år, fortæller Helle Boelt Hindsgaul, der også er formand for folkeskolefraktionen i Fransklærerforeningen.

Stemmer fra skolen: Tilstedeværelses-pligten hjælper mig

Som fransklærer er hun heller ikke specielt imponeret over ideen om den åbne skole i reformen.

"Jeg synes jo bare, at vi er tilbage ved dengang det hed skolen i lokalsamfundet i 1987, hvor jeg startede som lærerstuderende", siger hun og fortæller, hvordan Østerbyskolen altid har haft samarbejde med de lokale aktører, fx museer og slotte. Museumsinspektøren på Vejen Kunstmuseum taler tilfældigvis fransk og hun har derfor ofte haft sit franskhold med dernede.

"Spørgsmålet er, om jeg med reformen længere kan tillade mig 'bare' at give eleverne en oplevelse, de aldrig ville få - eller om det hele skal gå op i mål og kriterier", siger hun og tilføjer, at alle skoler i Vejen Kommune i dag er forpligtet til at arbejde med mål og kriterier i det såkaldte 'Vurdering for Læring'.