Fra august 2014 ser skolehverdagen anderledes ud, når den ny aftale om folkeskolen træder i kraft. Det blev slået fast torsdag i sidste uge på Bornholm, da regeringen indgik aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om folkeskolen og et par timer senere aftale med KL om, hvordan folkeskoleaftalen skal finansieres.

Antorini om reformen: "Vi siger: hvad er det vigtigste, vi følger nationalt?"

Folkeskoleaftalen kort fortalt: Eleverne skal have flere timer. Disse flere timer bliver finansieret ved besparelse på skolefritidsordning og klubtilbud (1,2 milliarder kroner), ved at lærerne underviser to klokketimer mere om ugen, og ved at staten lægger 407 millioner oven i de kommunale budgetter til skolerne svarende til eksempelvis omkring 900 nyoprettede lærerstillinger.

Skoledagen bliver længere

Skoletiden kommer til at se således ud:

• Indskolingen bliver på 30 klokketimer. I ydertimerne skal skolen tilbyde lektiehjælp, men eleverne må selv bestemme, om de vil tage imod tilbuddet. De elever, der siger nej tak, må gå hjem. For dem bliver skoleugen på 28 timer. At det bliver frivilligt for eleverne at tage imod skolens tilbud om lektiehjælp, er et krav fra Konservative. Efter næste folketingsvalg bliver det obligatorisk for alle elever at modtage lektiehjælp, og skoleugen bliver derved på 30 klokketimer for samtlige elever.

• Mellemtrinnet bliver på 33 klokketimer for de elever, der vil have lektiehjælp, og frem til næste folketingsvalg 30 klokketimer for de elever, der ikke vil have lektiehjælp.

• Udskolingen bliver på 35 klokketimer for de elever, der vil modtage lektiehjælp, og frem til næste folketingsvalg 33 timer for de elever, der ikke vil have lektiehjælp.

Motion hver dag

En anden ny ting er 45 minutters obligatorisk motion i løbet af dagen. Dertil kommer flere såkaldte fagopdelte timer: Flere dansk- og matematiktimer på mellemtrinnet og i udskolingen. Engelsk fra 1. klasse. andet fremmedsprog fra 5. klasse. Historie og valgfag fra 5. klasse. Og mere musik. Og mere natur/teknik. Den tid, der bliver tilovers, skal bruges på såkaldt understøttende undervisning.

For at hjælpe det hele i gang får kommunerne et særligt tilskud på 600 millioner kroner om året over tre skoleår, fordelt så de kommuner, der har de største udfordringer, tilgodeses mest.

»Der er tale om en historisk investering i en bedre skole for vores børn. Det er vi utroligt glade for - også i lyset af al den uro og debat, der har været på området de seneste måneder«, siger KL-formand Erik Nielsen.

Formand for DLF, Anders Bondo Christensen, er mere forbeholden.

»Hvis lærerne skal undervise to timer mere om ugen for at finansiere folkeskolereformen, har man fjernet fundamentet for reformens mål - nemlig at give et løft til skolen. Det handler om kvaliteten i undervisningen, og hvis man skruer timetallet i vejret, får man ikke et højere fagligt niveau«, siger Anders Bondo Christensen.