Den målstyrede skole

? Få klare kvantificerbare mål bliver »det centrale afsæt« for skolens udvikling. Hvorfor?

! »Det er med direkte inspiration fra måden, man i Ontario i Canada har valgt at følge, om eleverne bliver dygtigere. Hvad er det vigtigste at måle på for at se, om der er faglig progression. Der har vi valgt at sætte fokus på dansk og matematik: Hvis man klarer sig godt i dansk og matematik, så klarer man sig også godt i de andre fag. Derudover er det nyt, at vi vil kunne følge progressionen hen over årene. I dag kender vi afgangsprøverne, men vi ved ret beset ikke, hvad der sker undervejs. Så det er nyt, at vi kan følge, at eleverne løfter sig løbende i dansk og matematik«.

? Målene giver noget at styre med - er skolen for ustyrlig, som den er i dag?

! »Nej, jeg vil hellere sige, at det er få klare mål. Hvad er det vigtigste at måle på? Det er meget velovervejet lige præcis i forhold til dansk og matematik. Så kan man lokalt vælge, at der også er andre ting, man vil følge. Derudover skal man huske, at vi også måler trivsel, og begge dele er lige vigtige«.

? Hvordan bevarer man status omkring de fag, der ikke er omfattet af de her mål?

! »Det er sådan, at man stadig skal leve op til Fælles Mål i alle fag. Det er en del af skolele-delsens arbejde at sikre. Vi siger: Hvad er det vigtigste, vi følger nationalt? Samtidig giver vi større frihed lokalt i forhold til folkeskolens formål. En af de gode ting ved de her få mål er, at vi netop ikke har sagt, at de andre fag ikke er vigtige. Hele viften af fag og kompetencer er vigtige, men vi har valgt det mest præcise værktøj, med den viden vi har tilgængelig, for at det er det, man skal følge nationalt«.

? Der er vel risiko for overstyring og fokusering på det, som er muligt at kvantificere?

! »Det er fuldstændig rigtigt, at man hele tiden skal huske, at det ikke er hele viften af Fælles Mål, man får testet af med de nationale test. Men det giver en indikation, i forhold til om der er en faglig progression på nogle grundlæggende kompetencer«.

? Klasselærerfunktionen er noget andet, der bliver ændret med aftalen. Skolerne kan lægge funktionen ud på flere lærere eller pædagoger. Hvorfor?

! »Klasselærerfunktionen er der stadig. Det, vi åbner for, at man kan beslutte, er, at det er flere lærere eller en lærer eller en pædagog, der er omkring teamet, der er tilknyttet klassen. Det er en lokal beslutning, om det skal være én person eller flere. Men det skal være lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen. Der er nogle, som har bedt om en bedre måde at gøre det på, alt efter hvilken teamorganisering der er omkring klassen«.

? Reglen om, at man kun må holddele i halvdelen af tiden, bliver fjernet. Kan enhedsskolen overleve den ophævelse?

! »Det kan den. Vi er meget enige om, at det er vigtigt at bevare enhedsskolen, som vi har i Danmark. Samtidig har vi understreget, at stamklassen skal være udgangspunktet for undervisningen. Og kravet om undervisning med udgangspunkt i stamklassen skal omfatte alle fag. Hvis man er rigtigt dygtig og arbejder med undervisningsdifferentiering, kan man ofte ligge og balancere på holddeling i 50 procent. Vi går ind og ændrer det, så det skal være den pædagogiske begrundelse, der afgør, om man holddeler. Det er pædagogisk målstyring i stedet for at have et tal, der ikke siger særligt meget om pædagogik«.