Umiddelbart ser alt ud, som det gjorde for et år siden, når man besøger Københavns største skole, Kildevældsskolen på Østerbro.

Lærerne ser koncentrerede ud, når de stryger ind og ud af det store lærerværelse i tifrikvarteret. Enkelte når at sætte sig på en af træstolene eller i en sofa, men de fleste skal nå noget i pausen.

Men selv om det er de aktuelle udfordringer i undervisningen, der umiddelbart fylder, så har lærerne ikke glemt lockouten, og de er bekymrede for næste års reformændringer. Folkeskolen.dk fulgte Kildevældsskolens lærere under og umiddelbart efter lockouten, og her en måned efter skolestart kan lærerne fortælle, at der stadig bliver snakket i pauserne.

»Vi har tacklet det på forskellig vis. Nogle har tydeligt været frustrerede over de ændringer, der skal komme, mens andre bare har taget det stille og roligt og venter og ser, hvad der sker, siger lærer og tillidsrepræsentant Jeppe Krogh.

Skoleleder savner udspil fra kommunen

»Men mistilliden under lockouten har været svær at æde for os lærere. At vi bare fik at vide, at vi skal løbe stærkere, som om de tror, at vi ikke laver nok. Det er lidt trættende, at folk kloger sig på et område, som vi er eksperter i, og så aldrig spørger os, når de laver hele skolen om«.

Tom Hansen, som har været lærer i 14 år, de seneste fem år i Kildevældsskolens specialrækker, er en af dem, der tager reformens ændringer, som de kommer. Men når man nævner lockouten, er det noget andet.

»Det var ubehageligt. Der var et godt fællesskab blandt lærerne under lockouten, men der var lidt trykket stemning, da vi kom tilbage. Hvordan skal vi tackle fremtiden? Vi ved ikke noget endnu, men den barske virkelighed skal jo nok komme. Det ubehagelige var manglen på tillid. Lærere er jo meget ansvarlige og vant til, at der er tillid til dem, for det kræver det, hvis man skal være kreativ og nytænkende i undervisningen. Så det er bestemt ikke smart at begynde at diktere lærerne, hvad de skal gøre og hvornår«, siger Tom Hansen.

Både Tom Hansen og hans kollega, Kristian Stanley, underviser i specialklasserækken. Og de har meget svært ved at se, hvordan deres unger skal kunne klare flere timer om dagen. »Hvis vi bare har dem til klokken 14 i dag, så er de helt bøjede i sidste time. De kan ikke efter frokost«.

Forberedelsen bedre efter en pause

Snakken om tilstedeværelse på skolen fra 8 til 16 har fyldt meget blandt lærerne. Kildevældsskolen har faktisk computere nok til de 82 lærere på biblioteket og i it-lokalet. Men lærerne er overbeviste om, at det vil give dårligere forberedelse og dermed dårligere undervisning, hvis de er tvunget til at sidde på skolen og forberede sig umiddelbart efter undervisningen.

»Når jeg har haft fire timers hjemkundskab i træk, så er jeg godt træt i hovedet og ikke særligt kreativ. Men hvis jeg lige får et break og sætter mig igen om aftenen, så har jeg haft tid til at bearbejde det og er klar til at få gode ideer. Når vi skal inkludere så mange forskellige elever, og også i modtageklassen, som jeg underviser i, hvor der er elever fra hele verden, kan man under ingen omstændigheder bruge et standardmateriale. Så jeg har brug for at være kreativ for at kunne undervisningsdifferentiere nok«, fortæller Lotte Andersen.

Både hun og de andre lærere vil også komme til at savne fleksibiliteten i jobbet, hvis de ikke kan forberede sig hjemme.

»Det vil da selvfølgelig være rart for os, hvis vi ikke længere skal have forældremøder om aftenen. Men så skal alle forældrene jo til at tage fri for at komme. Det kan jeg altså ikke se er en fordel for nogen«, siger Lotte Andersen.

Lærerne skal være med til at bestemme

Jeppe Krogh er som tillidsrepræsentant blevet inviteret med i et nyt Med-udvalg bestående af tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelsen. Han og arbejdsmiljørepræsentanten skal snakke med lærerne om deres holdninger til de kommende ændringer og sammen med ledelsen finde ud af, hvilken retning skolen skal bevæge sig i i forhold til reformen. Det er besluttet af børne- og ungdomsudvalget og Københavns Lærerforening.

»Jeg glæder mig over, at der bliver lavet en platform, hvor vi kan komme med vores bekymringer. Det kunne jo lige så godt være sådan, at vi ikke havde noget at skulle have sagt. Alt kan i princippet dikteres, for vi skal huske, at vi stadig er medarbejdere. Men heldigvis er det mit klare indtryk, at vores ledelse absolut ikke er interesseret i at diktere vores arbejde. De har stor forståelse for, hvad det er at være lærer. Og det ville jo også være en katastrofe, hvis de skulle gå ind at diktere hver enkelt lærers forberedelsestid. Så ville lærerne blive spillet ud mod hinanden«, siger Jeppe Krogh.

Det er Tom, Lotte og Kristian enige i. Lærerne på Kildevældsskolen underviser allerede 24-25 lektioner om ugen, så de regner ikke med, at de skal undervise flere timer. Men de frygter, at kommunen pålægger skolen besparelser, så skoleledelsen vil blive nødt til at skære i forberedelsestiden.

»Jeg tror aldrig, at befolkningen forstod under lockouten, at kommunen fremover bare kan komme og pålægge skolelederen besparelser, som han kun kan tage fra vores forberedelsestid. De troede, det bare handlede om, at lederen skal kunne bestemme over lærernes arbejdstid. Selvfølgelig skal min leder kunne bestemme over min arbejdstid. Men han skulle have været sikret, som Bondo forsøgte at få igennem, at han havde en samlet pulje til vores forberedelse, så der ikke kunne skæres yderligere«, siger Kristian Stanley.

Men overordnet ser de alle fire ret lyst på næste års ændringer, og tillidsrepræsentant Jeppe Krogh er sikker på, at de nok skal finde gode løsninger.

»Det er mit indtryk, at vi er samlet om det her, både ledelse og lærerværelse, og at vi prøver at se positivt på fremtiden. Vi har jo fokus på at lave så god en skole for kvarterets børn som muligt. Og selv om jeg kan se nogle ting i reformen, som ikke vil gøre hverdagen bedre hverken for lærerne eller for vores mulighed for at udøve god undervisning, så er det faktisk mit indtryk, at ideerne og tankerne bag den nye reform også bunder i et ønske om en endnu bedre skole. Så selv om vi er skeptiske over for nogle ting, så er vi grundlæggende åbne og fortrøstningsfulde omkring det nye«.