Gordon Ørskov Madsen, der er formand for DLF’s overenskomstudvalg, så gerne, at specialundervisningstillægget blev konverteret til et tillæg, som langt flere lærere kunne få.
Arkivfoto
Overenskomstkrav: Specialundervisningstillæg skal komme flere til gode
I takt med at flere elever bliver inkluderet i normalundervisningen, mister lærere specialundervisningstillæg. De penge skal samles op, lyder forslaget til et nyt overenskomstkrav fra Danmarks Lærerforening.
Overskrift
HOVEDSTYRELSENS FORSLAG TIL KRAV TIL OK15 (KOMMUNER OGREGIONER)
Løn
Generelle procentvise lønstigninger
Videreførelse af den nuværende reguleringsordning
Lønforbedringer til LC-gruppen
Grundløn til PB-ere i ernæring og sundhed
Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse
Forhandling af midlerne i specialundervisningstillæggene
Arbejdstid
Rammer der sikrer lærerne og børnehaveklasselederne mulighed forprofessionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningensamt at løse øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen,herunder have et godt samarbejde med forældrene
Tryghed
Pligt til at tilbagekalde opsigelsen, hvis der opstår ledigt job iopsigelsesperioden
Ret til uddannelse i opsigelsesperioden
Øvrige ansættelsesvilkår
Ret til afvikling af 6. ferieuge som på det øvrige kommunalearbejdsmarked.
Initiativer der hjælper nyuddannede i overgangen tilarbejde.
Tilpasning af reglerne om vilkår for varetagelsen af praktik påbaggrund af den nye læreruddannelse
Ændring af hovedaftalen således, at sparede lønmidler ved konfliktskal indbetales til en uddannelsesfond
Forhøjelse af akut-midlerne
Sikring af TR-repræsentation/kontaktperson på hver matrikel
Overenskomstdækning
Overenskomstdækning af USB/STU
Alle vejledere og konsulenter på UU dækkes afLC-overenskomsten
Ny stillingsbetegnelse i overenskomsten med selvstændig grundlønog lønforløb: Pædagogisk/psykologisk konsulent
Tilpasning af områdebestemmelsen vedr. specialundervisning forvoksne
Projekter
Herudover ønsker hovedstyrelsen at stille krav til en rækkeiværksættelse af en række projekter om blandt andetefteruddannelsesplan, sikring af reduktion af arbejdsopgaverne vedefteruddannelse og andre opgaver og forsøgsprojekter omarbejdstilrettelæggelsen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sikring af reallønnen via generelle procentvise lønstigninger plejer at være højt prioriteret, når lærerne stiller krav til arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlinger. Meget tyder på, at det billede gentager sig, når DLF på kongressen i september skal vedtage lærernes endelige krav til overenskomstforhandlingerne 2015.
DLF's hovedstyrelse har netop samlet op på tilbagemeldingerne fra kredsenes debat om lærernes overenskomstkrav.
»Tilbagemeldingerne fra kredsene peger i mange retninger. Nogle siger, at vi skal satse på løn, mens andre siger, at vi skal satse på arbejdstid. Jeg tror, at vi stadig skal gå efter at sikre reallønnen via generelle procentvise lønstigninger, men tilbagemeldingerne peger også på, at vi skal prioritere særlige grupper, som har et lønproblem. Det var en forholdsvis klar tilbagemelding fra debatten i kredsene, hvilket i øvrigt stemmer fint overens med hovedstyrelsens foreløbige tilkendegivelser«, siger Gordon Ørskov Madsen.
Før Overenskomst 15: KL ønsker tillid frem for aftaler
Specialundervisningstillæg skal samles op
Tilbagemeldingerne fra kredsene har fået hovedstyrelsen til at foreslå et helt nyt krav med ordlyden »forhandling af midlerne i specialundervisningstillæggene«.
»Vi foreslår at tage et krav med om, at vi skal have opsamlet de midler, der bliver frigjort, i takt med at færre lærere får tillæg til specialundervisning«, siger Gordon Ørskov Madsen.
På sigt så han gerne, at specialundervisningstillægget blev konverteret til et tillæg, som langt flere lærere kunne få.
»Vi skal også overveje anvendelsen af specialundervisningstillægget, når så mange elever flytter over i normalklasserne. Lærerne i normalklasserne får en større opgave, og vi skal overveje rimeligheden i, at det er speciallærere, der får et tillæg, når det i højere og højere grad bliver alle lærere, der varetager opgaven«.
Et sådant krav vil dog ikke betyde, at nogle lærere pludselig får frataget løndele.
»Vi vil ikke tage penge fra en hel medlemsgruppe, men hen over tid vil vi gerne se på, om det kunne fordeles anderledes«, siger Gordon Ørskov Madsen.
"Det er ikke rimeligt at sige, at vi skylder en undskyldning"
Arbejdstidskrav skal stilles
Tilbagemeldingerne fra kredsene er også klare, når det gælder forslaget om at stille et arbejdstidskrav om, at »lærerne og børnehaveklasselederne skal sikres mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen samt at løse øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder have et godt samarbejde med forældrene«.
»Langt de fleste kredse er enige i, at kravet skal stilles, som det er foreslået, så vi vælger at sende det videre til kongressen, som det er«, siger Gordon Ørskov Madsen.
Oversete medlemsgrupper prioriteres
Nogle lærere på den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse har ikke en overenskomst, og lærerne på social- og sundhedsskolerne har en mindre løn end folkeskolelærerne. Andre grupper har ikke et centralt aftalt lønforløb. Flere mindre medlemsgrupper i Danmarks Lærerforening har hængepartier, som DLF ved denne overenskomst vil forsøge at rette op på.
»Vi kan ikke løse alle problemer ved en overenskomst, så vi må også se det i et længere perspektiv. Vi blev underkompenseret for 300 millioner kroner i forbindelse med lovindgrebet. Vi forventer, at de penge kommer i spil og skal bruges på de mindre medlemsgrupper«.