Sikring af reallønnen via generelle procentvise lønstigninger plejer at være højt prioriteret, når lærerne stiller krav til arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlinger. Meget tyder på, at det billede gentager sig, når DLF på kongressen i september skal vedtage lærernes endelige krav til overenskomstforhandlingerne 2015.

DLF's hovedstyrelse har netop samlet op på tilbagemeldingerne fra kredsenes debat om lærernes overenskomstkrav.

»Tilbagemeldingerne fra kredsene peger i mange retninger. Nogle siger, at vi skal satse på løn, mens andre siger, at vi skal satse på arbejdstid. Jeg tror, at vi stadig skal gå efter at sikre reallønnen via generelle procentvise lønstigninger, men tilbagemeldingerne peger også på, at vi skal prioritere særlige grupper, som har et lønproblem. Det var en forholdsvis klar tilbagemelding fra debatten i kredsene, hvilket i øvrigt stemmer fint overens med hovedstyrelsens foreløbige tilkendegivelser«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Før Overenskomst 15: KL ønsker tillid frem for aftaler

Specialundervisningstillæg skal samles op

Tilbagemeldingerne fra kredsene har fået hovedstyrelsen til at foreslå et helt nyt krav med ordlyden »forhandling af midlerne i specialundervisningstillæggene«.

»Vi foreslår at tage et krav med om, at vi skal have opsamlet de midler, der bliver frigjort, i takt med at færre lærere får tillæg til specialundervisning«, siger Gordon Ørskov Madsen.

På sigt så han gerne, at specialundervisningstillægget blev konverteret til et tillæg, som langt flere lærere kunne få.

»Vi skal også overveje anvendelsen af specialundervisningstillægget, når så mange elever flytter over i normalklasserne. Lærerne i normalklasserne får en større opgave, og vi skal overveje rimeligheden i, at det er speciallærere, der får et tillæg, når det i højere og højere grad bliver alle lærere, der varetager opgaven«.

Et sådant krav vil dog ikke betyde, at nogle lærere pludselig får frataget løndele.

»Vi vil ikke tage penge fra en hel medlemsgruppe, men hen over tid vil vi gerne se på, om det kunne fordeles anderledes«, siger Gordon Ørskov Madsen.

"Det er ikke rimeligt at sige, at vi skylder en undskyldning"

Arbejdstidskrav skal stilles

Tilbagemeldingerne fra kredsene er også klare, når det gælder forslaget om at stille et arbejdstidskrav om, at »lærerne og børnehaveklasselederne skal sikres mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen samt at løse øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder have et godt samarbejde med forældrene«.

»Langt de fleste kredse er enige i, at kravet skal stilles, som det er foreslået, så vi vælger at sende det videre til kongressen, som det er«, siger Gordon Ørskov Madsen.

Oversete medlemsgrupper prioriteres

Nogle lærere på den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse har ikke en overenskomst, og lærerne på social- og sundhedsskolerne har en mindre løn end folkeskolelærerne. Andre grupper har ikke et centralt aftalt lønforløb. Flere mindre medlemsgrupper i Danmarks Lærerforening har hængepartier, som DLF ved denne overenskomst vil forsøge at rette op på.

»Vi kan ikke løse alle problemer ved en overenskomst, så vi må også se det i et længere perspektiv. Vi blev underkompenseret for 300 millioner kroner i forbindelse med lovindgrebet. Vi forventer, at de penge kommer i spil og skal bruges på de mindre medlemsgrupper«.