Overenskomstkrav: Specialundervisningstillæg skal komme flere til gode I takt med at flere elever bliver inkluderet i normalundervisningen, mister lærere specialundervisningstillæg. De penge skal samles op, lyder forslaget til et nyt overenskomstkrav fra Danmarks Lærerforening.
Før Overenskomst 15: KL ønsker tillid frem for aftaler Aftaler og tillid er hinandens modsætninger, lyder det fra Michael Ziegler, der skal stå i spidsen for KL’s forhandlinger frem mod en ny overenskomst i 2015. Han håber, at forhandlingerne kan gøre op med nogle af de forældede strukturer, han finder, der er i aftalesystemet.
»Det er ikke rimeligt at sige, at vi skylder en undskyldning« Rettet den 23-6-2014 09:05 Lockout er en del af den danske model, og derfor skylder KL ikke lærerne en undskyldning, mener formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler.
Med jobbet som indsats: Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for »negative holdninger« Skal lærerne fremover holde mund med deres kritik for at undgå advarsler? Hvor går grænsen mellem faglig kritik og negativitet? De spørgsmål stiller lærere i Odense nu efter en turbulent sag, hvor en advarsel fra kommunen blev givet, efter at læreren selv havde sagt op.
Vær seriøs, når du søger jobbet Vil du i betragtning til jobbet, gælder det om at skrive en ansøgning, der viser, at du for alvor er interesseret i arbejdspladsen og den opslåede stilling. En skoleleder har oplevet et forkert navn på sin skole fra ansøger.
Fagre nye verden »Ferie, ferie, ferie«. Snart genlyder de velkendte toner gennem de danske skoler og sender landets skolebørn på ferie. Efter ferien venter en endnu ukendt virkelighed. Hvordan skal vi forholde os til det ukendte, og hvad er egentlig skolens største udfordring?
Lærer for livet: »Det er ikke bare et job at være lærer, det er du hele tiden« Hvis vilkårene ændres, så lærerjobbet kun bliver et lønarbejde, synes jeg, at man skal finde noget andet at lave, for så bliver det hverken godt for eleverne eller for læreren, siger Ditte Tholstrup.
Ikoniske lærere gennem tiden 29. juli 1814 underskrev Kong Frederik den 6. en række skolelove, der gav alle børn i Danmark ret og pligt til undervisning. I de 200 år, der er gået siden da, har mange mennesker gjort en forskel for skolen, elever og lærere. Natalie Zahle grundlagde et undervisningsimperium med pigeskole, gymnasium og seminarium for kvinder. Christen Kold realiserede Grundtvigs pædagogiske tanker og gjorde dem kendte i den brede befolkning, og han grundlagde højskole- og friskolebevægelsen. Læs her om andre store lærerpersonligheder, der har haft betydning for skolen.
»Læreren er hverken repræsentant for staten eller kommunen« En god skole betyder, at barnet får lov til at vokse med opgaven, og at man kan sine ting. At man får myndighed til at være medborger i samfundet. En god skoletid betyder, at man oplever, hvad et fællesskab er. En god skole handler om demokratisk dannelse, siger Marianne Jelved.
En ny læsekrig er brudt ud Undervisningsministeriet hev i 11. time to veteraner fra læsekrigen i 1990’erne ind i arbejdet med at formulere nye Fælles Mål for danskfaget. Og så brød helvede løs.
Husk på, hvor dygtig du er Efter sommerferien venter der store forandringer. Copingstrategier kan gøre det nemmere, selv om de ikke kan ændre virkeligheden. Glem ikke den faglige stolthed, lyder rådet fra psykolog Susanne Kronberg, der også fremhæver, at lærerne skal huske på, hvor dygtige de er.
Oven på forandringer havde læreren brug for et åndehul: »Som tømrer fik jeg ladet batterierne op« Hans Verner Hansen fik nok af udfordringerne i lærerjobbet og etablerede sig som selvstændig tømrer. Her fik han øjnene op for, hvad der virkelig betyder noget for ham: At få børn til at udvikle sig og ikke mindst lærerkollegaerne. Derfor er han vendt tilbage til lærergerningen.
Vandre- og kulturrejse til Rajasthan og Udaipur Efterårsferien 2014. Vandreture, Taj Mahal, fortryllende paladser og 1001-nats-stemning. 11 dage med rejseleder Lise Kloch, antropolog og Indiensekspert. 9.-19. oktober 2014.
Inklusion: Ingen undersøger, hvad eleverne får Når elevernes tildelte støtte skal realiseres, er der ingen kontrol af, om støtten for eksempel i stedet bliver brugt til vikartimer, når skolelederen skal have skolens økonomi til at gå op. To love »slås« mod hinanden. Indfør kontrol, lyder det fra flere sider.
Antorini om inklusionsrapport: »Pengene skal ikke følge eleverne krone for krone« Undervisningsministeren er frustreret over mediedækningen på inklusionsområdet og mener, at ministeriet gør alt, hvad der er muligt, for at inklusionen skal lykkes. Hun synes, at det går godt nogle steder, men erkender, at der også er problemer.
Lærere og ledere meget uenige om inklusion Både opbakningen til inklusion, synet på efteruddannelse og vurdering af resursetildeling afhænger af, hvor langt man er fra klasseværelset. Lærere, skoleledere og forvaltning ser meget forskelligt på inklusionen i ny statusrapport, som et forskerteam har udarbejdet for Undervisningsministeriet.
Tidligere Pisa-deltagere målt igen efter 12 år For første gang nogensinde har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI undersøgt, hvordan unge, der deltog i Pisa 2000-undersøgelsen, nu klarer en ”voksen-Pisa” i læsning som 27-årige (rettet kl. 11.12, red.). Hele skoleverdenens øjne er derfor rettet mod Danmark, når undersøgelsen offentliggøres på torsdag.
