Lov 409 og folkeskolereformen gav flere jobskift. Størstedelen af de lærere, der krydsede kommunegrænser for at få et nyt job, kom fra en kommune, som ikke havde indgået en arbejdstidsaftale med den lokale lærerkreds, slår tal fra Danmarks Statisk nu fast. 

KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne Michael Ziegler er ikke sikker på, tallene er udtryk for en udvikling. Og hvis de er, tror han, at udviklingen vender.

"Det kan jo godt være, at der har været nogle efterdønninger i 2014, når to så store ændringer trådte i kraft. Og jeg tror, mange ledere har gået hårdt på med fuld tilstedeværelse, hvor jeg har fornemmelsen af, at mange bløder lidt op nu", siger han.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo tror, lærerne flytter efter gode arbejdsvilkår. 

"Jeg kan godt forstå de lærere, der ikke føler eller følte, de kan gøre deres job godt nok under vilkårene og så tager valget om at finde en kommune med en aftale, der gør arbejdstiden mere fleksibel", siger Anders Bondo Christensen 

Skiftede job: "Mine børn skal ikke være taberne"

Analysen viser, at knap 11 procent af de lærere, der arbejdede i folkeskolen i 2014, havde forladt folkeskolen helt året efter.

Dertil kommer 3,6 procent af lærerne, der skiftede til et job i en anden kommune - det tal er meget større end tidligere. Af de 3,6 procent var det størstedelen, der forlod et job i en kommune uden en arbejdstidsaftale med den lokale lærerforening.

Andelen af lærere, der skiftede job til en anden kommune var langt større end i eksempelvis skoleåret 10/11, hvor andelen, der fandt et job i en anden kommune, var under én procent. Anders Bondo Christensen frygter, at lærernes hyppigere jobskift går ud over elevernes læring.

Nye tal: Flere lærere skiftede job efter Lov 409 og reform

"Alle taler om, at mobilitet på arbejdsmarkedet er så godt, men taberne er altså de børn på skolerne, der ser fire-fem forskellige dansklærere komme og gå på et år", siger Anders Bondo Christensen.

I skoleåret 2014/15 havde 39 kommuner lokalaftale eller forståelsespapir, det tal er nu omkring 69. I 29 kommuner har lærerne altså fortsat ingen lokalaftale eller forståelsespapir.

Lærernes adfærd ændrede sig - moderat.

Analysen, som Danmarks Statistik netop har udgivet, er lavet for at be- eller afkræfte tesen om, hvorvidt lovændringer om arbejdstid i 2014 og vedtagelsen af en skolereform i samme år førte til 'øget lærermobilitet'. Analysen konkluderer, at flere lærere skifter job - både branche, sektor og kommune - men adfærdsændringerne er dog - ifølge analysen- moderate.

Michael Ziegler, formand for KL's løn-og forhandlingsudvalg og chefforhandler på lærernes overenskomst, er en smule overrasket over, at flere lærere ifølge analysen flytter fra kommuner uden aftale end fra kommuner med aftale. At være lærer i en kommune uden lokalaftale er ikke ensbetydende med at have dårlige arbejdsvilkår eller manglende fleksibilitet, mener han.

"Det siger jo også noget, at analysen ikke siger, at lærerne nødvendigvis flytter til kommuner med en aftale. Gode arbejdsforhold handler ikke om et stykke papir, men om noget meget bredere, eksempelvis skolens ledelse. Hvis ledelsen er med på at samarbejde med lærerne om fleksible arbejdstider, så er det i og for sig lige meget med en lokalaftale. Der er mange skoler i kommuner uden aftaler, hvor man startede med en skrap implementering, men så har man blødt op", siger Michael Ziegler.  

Hver femte lærer: Ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt

KL-forhandleren tror, at udviklingen, hvis der nogensinde har været tale om en udvikling, vender.

"Det kan jo godt være, at der har været nogle efterdønninger i 2014, når to så store ændringer trådte i kraft. Og jeg tror, mange ledere har gået hårdt på med fuld tilstedeværelse, hvor jeg har fornemmelsen af, at mange bløder lidt op nu", siger han.

Flere syge lærere

Udover at lærerne i højere grad flytter fra kommuner uden lokalaftale, viser analysen også, at 11 procent af de lærere, der arbejdede i folkeskolen i efteråret 2014, ikke arbejdede der året efter. I 2010/11 var dette tal fx 8,8 procent.

"Det overrasker ikke, men det bekymrer. Hvis vi skal vende den udvikling, mangler vi nogle lokal- og centralpolitikere, der vil gå lærerne i møde om deres bekymringer om de mange undervisningstimer og den ufleksible arbejdstid. Ikke kun for lærernes skyld, men også for at skabe noget stabilitet, så forældrene kan stå inde for at sætte deres barn i en folkeskole", siger Anders Bondo.

Bondo og Ziegler: Stor vilje til dialog

Omkring en tiendedel af dem, der forlod folkeskolen mellem 2014 og 2015, skiftede til enl friskole. En tredjedel skiftede helt branche og en tredjedel procent kom på offentlig forsørgelse. Før lov om arbejdstidsregler og folkeskolereform var det under tre procent, der året efter var på offentlig forsørgelse. Det drejer sig ifølge analysen i høj grad om, at flere lærere kom på sygedagpenge efter lov 409 og skolereformen indtrådte. Naturligt, siger Michael Ziegler.

"Sygefraværet er også steget i resten af den offentlige sektor. Det er en generel tendens, at den usikkerhed, store ændringer som arbejdstidslov og skolereform fører med sig, gør at flere melder sig langtidssyge for så at komme tilbage. Det så vi også ved kommunalreformen, hvor der er højt sygefravær lige efter for så at falde igen. Derudover var der i de år store konjunktur-forandringer, som spiller ind".