"Vi reagerer, når vi oplever, at der ikke i tilstrækkelig grad er iværksat tiltag, der forebygger risiko for vold og trusler på skolerne. Det er vigtigt, at man på skolerne har foretaget risikovurdering af potentielle situationer med vold og trusler, og det har vi ikke alle steder oplevet, at man har gjort i tilstrækkelig grad", siger tilsynschef Thomas Nygaard Christensen fra Arbejdstilsynet.

"Det er væsentligt, at medarbejderne kan få hjælp i situationen, og at registreringer og analyse af hændelserne kan være med til at forebygge lignende tilfælde".

For eksempel kan det handle om, at lærerne ikke har tilstrækkelig viden om de elever, de skal undervise. Og så kan de ikke i høj nok grad forebygge, at der sker voldsomme episoder.

Mange lærere udsat for vold på jobbet

Medarbejderne må ikke være overladt til sig selv

Den enkelte skole skal vurdere risikoen og tydeligt have beskrevet, hvad medarbejdere og ledelse gør, når der sker voldsomme hændelser. Sådan at der er en plan at handle efter, og alle kender skolens retningslinjer og holdninger.

"Det er vigtigt, at der på en skole ikke opstår en kultur, hvor medarbejderne er overladt til sig selv. Der skal være en fælles kultur, hvor det er et fælles anliggende, at arbejdsmiljøet er godt, og hvor man benytter fælles løsninger, når der opstår konfliktsituationer", siger Thomas Nygaard Christensen.

Han fortæller, at den aktindsigt, som Folkeskolen har fået, viser det foreløbige antal af påbud. Der vil komme en samlet rapport om Arbejdstilsynets indsats på det psykiske arbejdsmiljø på skolerne i løbet af foråret. Arbejdstilsynet vil mødes med Branchearbejdsmiljørådet for undervisning og forskning, hvor DLF har en repræsentant.

Arbejdstilsynet besøger 150 skoler

Indsatsen har kørt fra august 2015 til udgangen af året. De sidste besøg forventes dog at blive afsluttet her i januar.

Krav om ro og overblik

Foruden påbud om vold og traumatiske hændelser har Arbejdstilsynet udstedt påbud og vejledninger om høje følelsesmæssige krav og om stor arbejdsmængde og tidspres.

Thomas Nygaard Christensen forklarer, at der eksempelvis er tale om høje følelsesmæssige krav, når man arbejder i et felt med mange forskellige elever, hvor de ansatte skal være i stand til at udvise ro og have overblikket i kontakten med eleverne. Der er på skoler krav om, at lærere og pædagoger skal være på forkant med elevernes særlige behov, så de ved, hvordan de reagerer og kender til eventuelle udadreagerende elevers reaktionsmønstre. Desuden skal de ansatte kunne varetage kontakten til forældrene - også i forskellige situationer.

DLF: Inklusion kræver lærerkræfter

Enighed om sprogbrug

I påbudene skriver Arbejdstilsynet ind i mellem, at medarbejderne har været følelsesmæssigt berørt under samtalen med de tilsynsførende.

Inklusion: Ingen undersøger, hvad eleverne får

"Hvis de ansatte oplever belastninger, som man ikke har tilstrækkelig forebyggelse imod på skolen, har vi oplevet, at nogle er blevet følelsesmæssigt berørt, når de skulle fortælle om det", siger Thomas Nygaard Christensen.

På mange skoler er de ansatte udsat for krænkende sprog fra elevers side - ind imellem også fra forældreside.

"At blive udsat for psykisk vold af verbal karakter kan være belastende. Også her er det vigtigt at have en fælles tilgang, så det ikke bliver en belastning for den enkelte. Skolen skal have nogle fælles retningslinjer og fælles handlestrategier. Man skal være enige om, hvilket sprogbrug man accepterer på skolen".

Når Arbejdstilsynet besøger en skole, holder de tilsynsførende møder med både ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og repræsentative grupper af medarbejdere. For at sikre at de forskellige perspektiver bliver hørt. Thomas Nygaard Christensen fortæller, at der i tilfælde af påbud bliver skrevet en rapport, som kommer i forvaltningsretslig høring inden et eventuelt endeligt påbud bliver udstedt til skolen. Her har ledelsen mulighed for at rette eventuelle fakturelle misforståelser.

I flere medier har der i forbindelse med omtale af indsatsen på enkelte skoler været rejst kritik af beskrivelsen og de formuleringer, Arbejdstilsynet har skrevet. Der er skoleledere, der fortæller i medierne, at de ikke har kunnet genkende deres skole i beskrivelsen.

Til det svarer tilsynschefen, at han bestemt gerne vil tale med de involverede parter, såfremt der måtte være behov for det, men at diskussionen ikke kommer til at foregå i medierne.

Arbejdstilsynet har i december holdt temamøder for de involverede skoler og kommuner, hvor de foreløbige resultater fra indsatsen blev præsenteret og drøftet.