872 dage skulle der gå fra tidligere kulturminister for de Radikale Uffe Elbæk en novemberdag i 2013 præsenterede partiet Alternativet, før Folketingets yngste parti forrige søndag vedtog en folkeskolepolitik.

Og det er med et klart budskab. Folkeskolen skal have langt mere selvbestemmelse, mener undervisningsordfører Carolina Magdalena Maier. Til det finder hun inspiration fra gymnasierne, som modsat folkeskolen ikke er underlagt kommunerne, men er selvejende institutioner.

"Jeg respekterer, at der er nogle kommuner, der er rigtigt dygtige. Men jeg synes også, at der er en del kommuner, som gør det rigtigt dårligt. Og ud fra den optik synes jeg, at man skal kigge på gymnasiemodellen, som ligger direkte under ministeriet. De har selvfølgelig nogle forpligtelser over for ministeriet, og lige nu er ministeriet i fuld gang med at stramme op med målstyring over for gymnasierne, hvilket vi kæmper bravt imod. Men hvis vi kigger på, hvordan det fungerer i dag, er gymnasierne forholdsvis frie til selv at definere en hel række ting", siger hun.

Blog: Alternativets skolepolitik

Ifølge partiet skal skolerne have lov til selv at bestemme indholdet og de strukturelle rammer for skoledage, så skolerne selv er herre over skæbnen for elementer som reformens lektiecaféer, understøttende undervisning, og hvordan skolerne arbejder med inklusion. "Vi vil sige, at det bestemmer I selv. På den måde får vi den faglige stolthed tilbage i faget, som der mangler", lyder det fra ordføreren.

Der skal hænder og hjerte ind i folkeskolen

Folkeskolen.dk har besøgt Alternativets undervisningsordfører Carolina Magdalena Maier på Christiansborg for at høre partiets nye skolepolitik, der blev vedtaget på partiets Politisk Forum forrige søndag. Alternativet ønsker en nytænkning af vægtning af skolens fag, så der bliver mere fokus på håndværk, iværksætteri og almen dannelse.

"Vi arbejder vi lidt med en overskrift, som hedder en skole for hoved, hånd og hjerte. Skolen er meget for hovedet. Det er meget de boglige fag, der bliver sat fokus på. Når man er til skole-hjem-samtale, står dansk- og måske matematiklæreren for det, men aldrig sløjd- eller idrætslæren. Vi vil sidestille teoretisk og praktisk viden, og så vil vi have mere omsorg, dannelse og medmenneskelighed ind i skolen. Det er vigtigt, at vi holder fast i de humanistiske værdier. Hele vores velfærdssamfund er bygget op omkring en eller anden form for medmenneskelighed", fortæller hun.

Alternativet vil have nye fag på skoleskemaet

I stedet for overordnede målsætninger for mål som, hvor mange elever der skal videre i uddannelsessystemet, handler det om, at skolens overordnede mål skal være rettet mod, at folkeskolen skal få ungdommen til at værne om miljø og bæredygtighed.

"Vi har en vision for det gode liv og det samfund, vi gerne ser, og det vil vores overordnede mål handle om. Vi er simpelthen nødt til at sætte vores børn i stand til at forstå og gøre sig erfaringer med, hvad det vil sige, når vi forurener og ballaster klodens resurser. Så inden for den optik, kommer der nogle rammer fra vores side, som vi vil gerne ligger ned over folkeskolen. Og det er ud fra den præmis, at vi kender ikke verden om 10 eller 20 år. Vi ved ikke, hvad det er for nogle jobs, der er derude".

Væk med nationale test og læringsmålstyret undervisning

Hidtil har partiet ført en ret stille tilværelse på folkeskoleområdet. I februar kaldte partiet dog undervisningsministeren i samråd, efter folkeskolen.dk havde skrevet om uregelmæssige resultater i de nationale test, som blev fulgt op af en hård kritik af testene fra professor på DPU Jeppe Bundsgaard. Og netop de nationale test står for skud, hvis Alternativet selv får lov til at bestemme.

"De nationale test måler så præcist, man kan på 45 minutter" 

"Hvis vi får et rødt flertal næste gang, og vi bliver så mange mandater, at vi faktisk får en reel indflydelse på folkeskolepolitikken, så vil jeg pege på, at vi skal have afskaffet de nationale tests, hele tanken om læringsmålstyret undervisning og den øgede form for dokumentation, der er en kontrol med, om skolerne lever op til det, som ministeriet har sat. Og så vil vi af med det der åndsvage digitale sammenligningsværktøj, der er ligger på ministeriets hjemmeside", fortæller ordføreren.

Ellen Trane: Opgør med 'tys-tys lukkethedskultur'

Partiet pønser allerede nu på at fremstille et beslutningsforslag om at afskaffe de nationale test, fortæller hun. "Og så må vi se, om der er nogle partier, der vil være med på det", siger hun. Ifølge Carolina Magdalena Maier går partiet ikke med nogen drømme om at omvælte folkeskolen med et snuptag.

"Vi har mange ambitioner for folkeskolen, men vi vil ikke lave én stor revolution, for det er folkeskolen ikke tjent med. Man skal have respekt for, at folkeskolen har været igennem fem reformer på 13 år. Det er jo helt åndsvagt så mange reformer, som folkeskolen har været igennem. Hvis vi får mere indflydelse, kan jeg ikke forestille mig, at vi ville gå ud og sige 'nu revolutionerer vi hele systemet', fordi det fortjener ingen. Jeg synes, at folkeskolen har været igennem alt for mange omvæltninger, og lærerne har været igennem alt for meget turbulens og alt for meget mistro".

Ordfører så helst karaktererne afskaffet

I tirsdags trak partiet sig fra forhandlingerne med regeringen om en ny gymnasiereform, som blandt andet handler om at indføre et adgangskrav på 4 i dansk og matematik. Og hvis det stod til Carolina Magdalena Maier, burde det være helt slut med karakterer i folkeskolen. Men da medlemmerne har stor indflydelse på partiets politik, er kompromisset blevet, at partiet "overvejende" ønsker karaktererne erstattet af formativ feedback.

"Hvis du spørger mig personligt, ser jeg ikke ser nogen grund til, at vi har karakterer. I min optik er det ikke en metode, som bringer barnet hen til et nyt sted, hvor man lærer, fordi man egentlig er nysgerrig og gerne vil lære noget nyt. Karakterer fører til teaching to the test. Når vi så skriver 'overvejende' i vores politik, er det fordi, der er nogle stemmer i Alternativet, som har det sådan lidt 'ej, vi ville synes, at det var for grænseoverskridende, hvis man helt afskaffede karaktererne', og det er jo der, hvor vores politik bliver vores medlemmers stemme".

Alternativet: Udvikling giver mest mening, når det spirer nedefra

Efter partiet den 18. juni sidste år for første gang kom i Folketinget, og Carolina Magdalena Maier blev valgt til partiets ordfører for folkeskolen, satte hun en længere proces i gang med at få formuleret en politik på området.

"Jeg satte denne her proces i gang, fordi jeg synes er noget af det vigtigste. Vi udvikler vores politik igennem politiske laboratorier, hvor vi først samler input ind fra medlemmerne. Så vi arrangerede fem laboratorier rundt omkring i Danmark, og så havde vi en arbejdsgruppe, som sad med de her kerneprodukter, der var samlet sammen. Og så sad vi og skrev i et google docs-dokument, hvor vi alle sad og skrev videre og redigerede. Og sådan noget tager tid", fortæller hun om vejen mod en folkeskolepolitik.

Ministeriet lytter ikke til forskningen

Selvom hun gerne ser folkeskolen direkte under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, er hun skuffet over, hvor lidt ministeriet lytter til forskningen på området.

"Jeg hørte lige i dag, at det politiske niveau i Danmark ikke lytter særlig meget til forskning, og at især ministerierne ikke lytter. Der er selvfølgelig forskel. Transportministeriet og sundhedsministeriet bruger forskningen rigtigt meget, men lige præcis undervisningsministeriet er et af de ministerier, som bruger forskningen mindst. Det er virkelig interessant, og det er også det, der er min oplevelse", siger hun og fortsætter.

"Jeg synes nogen gange - lige med undtagelse af Niels Egelund - så synes jeg, at hele forskerfeltet fortæller, at det er en dårlig ide med al den det her læringsmålstyring, en dårlig ide med karakterer, test og summative evalueringer. Men der er bare ikke nogen, der lytter i ministeriet".