"Der vil jeg sige, at jeg vil hellere have en lidt større usikkerhed, frem for at eleverne skal sidde i halvanden time, hvor de formentlig vil få svært ved at fastholde koncentrationen", sagde undervisningsministeren i samrådet.

Ellen Trane skal stå på mål for stadig mere kritiserede test

I en kronik i Politiken for nylig har professor Jeppe Bundsgaard gennemgået den måde, elevernes testresultater beregnes på, og hvordan den statistiske usikkerhed medfører, at man ikke kan regne med, at Peter, der har fået 55, er bedre end Niels, der har fået 32 på den 100-skala, lærerne får at se. "Det kan godt være, at det er tilfældet, men det er ikke noget nær sikkert".

Det var den kronik, der fik Alternativets undervisningsordfører Carolina Magdalene Maier til at kalde ministeren i samråd.

Professor: De nationale test er spild af tid og penge

"Jeg synes ikke, ministeren forholder sig til den store statistiske usikkerhed. Er den kritik berettiget?" borede hun yderligere på samrådet. "Og jeg er da enig i, at elever i indskolingen ikke skal sidde i mere end 45 minutter, men spørgsmålet er, om vi så overhovedet skal have test i indskolingen, eller man måske skulle lade testen vare længere tid og så kun teste de større elever", lød det fra Carolina Maier.

Eksperthøring

Jacob Sølvhøj, Enhedslisten, supplerede:

"Der står på ministeriets hjemmeside, at testene giver læreren indblik i hver enkelt elevs niveau, og at læreren på den baggrund kan målrette undervisningen til den enkeltes niveau. Men det er jo bare det, flere forskere sætter et stort spørgsmålstegn ved, om man faktisk kan. Det kan godt være, at man kan se, hvordan ens klasse i store træk ligger i forhold til andre klasser, men hvis man for den enkelte elev kun kan sige, at han med 95 procents sandsynlighed ligger bedre end de 40 procent dårligste og dårligere end de 20 procent bedre, hvordan skulle man så ud fra det kunne målrette sin undervisning?" spurgte Jacob Sølvhøj og foreslog en eksperthøring, hvor eksperternes meninger om testene kan brydes.

"Jeg oplever i høj grad, at testene er præcise nok", svarede Ellen Trane Nørby (Venstre) og påpegede, at der er sket ændringer efter Rambøll-evalueringen af testene i 2013, som har styrket præcisionen.

"Hvis udvalget ønsker en eksperthøring, så gerne, men jeg synes, det er naturligt, at det er udvalget, der påtager sig den opgave".

"Hvis vi tager kritikken for gode varer", insisterede Carolina Maier, "kan vi da ikke bare læne os tilbage og sige, at vi godt ved testene ikke er perfekte. Hvorfor ikke sige, at testene ikke fungerer efter hensigten? Gør det slet ikke indtryk på ministeren?"

"Det er ikke mit indtryk, at der er stor usikkerhed i testene, og jeg mener godt, vi kan leve med den lille usikkerhed, der er", lød det endnu engang fra ministeren, som også fremhævede tal i Rambøll-evalueringen, som viser, at lærerne faktisk bruger testene til at danne sig et overblik over elevernes niveau både fagligt og enkeltvis.

"Jeg synes egentlig, det viser, at for ret store andele af lærerne er testene blevet et arbejdsredskab, som kan bruges i dagligdagen".

Men det er lige præcis det, de ikke kan, fastholder professor Jeppe Bundsgaard, som overværede samrådet, efterfølgende:

"Hvordan kan de på én gang sige, at læreren får en større fornemmelse af elevens faglige niveau, og at testene ikke måler alt, hvad der er relevant. Det kan jo ikke være rigtigt samtidig".

Han er ligesom statistikprofessor Svend Kreiner bekymret for, om lærerne tager dét med at bruge testresultaterne i undervisningen så bogstaveligt, at de begynder at træne eleverne i at besvare testopgaver - for eksempel de berømte ordkædeopgaver, som er konstrueret til at måle elevens læseafkodning, men ikke tjener noget formål i undervisningen.

De er begge klar til at stille op, hvis Folketingets børne- og undervisningsudvalg kalder til eksperthøring om testene.