Alternativet vedtog den 17. april en folkeskolepolitik. Den indebærer blandt andet nye fag til eleverne.
Foto: Sebastian Bjerril
Alternativet vil have nye fag på skoleskemaet
’Globalt medborgerskab’, ’bæredygtighed, klima og økologi’ og også gerne noget ’praktisk filosofi’. Hvis det står til Alternativet, skal der nye fag på skoleskemaet i folkeskolen. Se her, hvad partiets fag går ud på.
Dét skal også på skemaet
Udover partiets konkrette bud på nye skolefag, ønsker partietmere fokus på følgende emner:
- Kunst og kultur
- Fysisk og mental sundhed
- Køn, seksualitet og normativitet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Alternativet er langt om længe klar med en skolepolitik. Folkeskolen skal være med til at "håndtere de tre store kriser: system-, empati- og klimakrisen", står der i partiets nyformulerede politik, og det skal blandt ske ved at føje nye fag til elevernes skemaer.
Står det til partiet, skal alle elever fra 0.-9. klasse have fagene 'globalt medborgerskab' og 'bæredygtighed, klima og økologi', og hvis eksperterne siger god for ideen, må skemaerne også meget gerne indhold faget 'praktisk filosofi'. Partiet har dog ikke sat et bestemt timetal af til deres nye fag.
Faget globalt medborgerskab skal gøre eleven i stand til at agere i en globaliseret verden og introducere eleverne til grundlæggende demokratiske rettigheder.
Alternativet vil tage folkeskolen fra kommunerne
"Med faget er vi ovre i en samfundsfagstankegang, så det kunne erstatte samfundsfag, når eleverne kommer op i de større klasser. Men i de mindre klasser vil det være et nyt fag. Det skal handle om demokrati og aktiv demokratisk deltagelse. Og når vi så putter det globale på, handler det om, at vi i Danmark ikke kan lukke os om os selv".
"Vi er blandt andet del af et forpligtigende europæisk fællesskab, som viser, at vi har et ansvar, og at vi nogle gange giver mere, end vi får igen i et internationalt perspektiv. Vi skal lære børnene om børnekonventionen, flygtningekonventionen og menneskerettighederne, så de ved, at vi har forpligtiget os på nogle andre ting end bare vores eget lille samfund", fortæller hun.
Børn skal kunne tænke på andre end sig selv
Ifølge Alternativets ordfører er det vigtigt, at eleverne præsenteres for sådanne tanker i en helt tidlig alder. Selv har hun tre børn, hvor de to har gået på friskole. Her er de i en helt tidlig alder haft diskussioner om børnekonventionen. Og det har haft stor betydning for, hvordan de ser verdenen, mener Carolina Magdalena Maier.
"På deres skole har de arbejdet meget med det. Så hver gang, de skal forholde sig til et eller andet, kan de sætte det i relation til, hvordan andre børn har det i forhold til de konventioner, vi har. Det giver en bevidsthed om, at der er nogle universelle principper for, hvordan vi skal behandle hinanden som mennesker."
Blog: Alternativets skolepolitik
"Det tror jeg godt, at man kan få fra man er helt lille. Børn har jo i sig selv en enorm stærk retfærdighedssans. Det skal udfordres, fordi det kan godt blive meget selvretfærdigende. Det er vigtigt at holde fast i indignationen, men det er også vigtigt, at den kan bruges i forhold til at se ud over sig selv, så det også kan handle om, at børnene i Afrika eller fangerne i USA bliver uretfærdigt behandlet. Det kunne være fedt, hvis faget kunne skabe mere opmærksomhed på det".
Skolen skal gøre samfundet mere grønt
Med partiets nye skolepolitik skal folkeskolen bidrage til målet om at skabe en bæredygtig og grøn økonomi, og det skal afspejles af elevernes skemaer. For med faget med det lange navn 'bæredygtighed, klima og økologi' skal eleverne have ugentlige lektioner om klimaforandringer, miljø og økologi.
Ifølge partiet skal det blandt andet ske med inspiration fra Varde Kommune, som har indført obligatorisk naturskole, hvor dele af undervisningen foregår i naturen for at styrke elevernes tilhørsforhold til lokalområdet og gøre dem klogere på sammenhængen mellem fremstilling, forbrug og genbrug af materialer. Og samtidig bør alle skoler have en skolehave til årstidens grøntsager.
Tvivl om filosofi skal være ét fag
Står det til Carolina Magdalena Maier, bør folkeskolens elever også have filosofi. Partiet ser etik og moral som nogle af grundpillerne i samfundet, og derfor skal eleverne i praktisk filosofi sættes over for etiske og moralske dilemmaer. Men om det skal være et separat fag, har partiet endnu ikke besluttet sig for.
"De nationale test måler så præcist, man kan på 45 minutter"
"Vi har ikke taget stilling til, om det skal være et fag. Det skal først drøftes med eksperter på området. Men det handler om dannelse. Et lille barn har en ret god fornemmelse for sit eget selvforhold. Børn er gode til at fornemme, hvordan de har det. Men det aflærer vi nogle gange i folkeskolen, fordi vi bliver så fokuserede på alt muligt, som er ydre".
"Det handler om at sætte barnet i stand til at mærke efter; hvordan har jeg det egentlig selv, men også det at kunne sætte sig udover sin egen subjektivitet og se sig selv i sammenhæng med andre. Det, jeg tror, kunne være mega fedt som fagperson at arbejde med helt fra 0. klasse og op til 9. klasse, men jeg er også åben for, at det kan integreres i de øvrige fag".