Ude på legepladsen slår store vanddråber ned mod Borgerskolens bordtennisborde. Indenfor i 7.x handler dagens tema om at se muligheder. Lærer Mette Greve læser en tekst op for klassen om en dreng, der aflyser sin aftale om at ligge i telt med et par venner, fordi det regner.

»Vi skal hellere se på det, vi kan, i stedet for alt det, vi ikke kan, fordi det regner«, ­siger en pige og begynder at nævne alt det, man godt kan lave i et telt, selvom det regner.

En af drengene rækker hånden op og siger: »Han er en sortseer, der bare synes, at det er noget skidt det hele«.

Det er klassens time, og halvdelen af årets timer bruger Mette Greve på at undervise i Perspekt. Det er et konceptuelt undervisningsmateriale, hvorigennem eleverne lærer personlige og sociale færdigheder, der er nødvendige for at kunne gebærde sig som elev og kammerat. Det er nemlig ikke en selvfølgelighed, at eleverne har lært det af forældrene. Materialet er derfor også tiltænkt alle børn, hvad enten de har diagnoser eller ej.

»Eleverne får øvet kommunikationsfærdigheder og sociale kompetencer, for eksempel respekt over for hinanden. Det er selvfølgelig svært at sige, om det er Perspekt eller min klasseledelse, men klassen er blevet bedre til for eksempel konflikthåndtering, og de er blevet mere opmærksomme på hinanden«, siger Mette Greve. Hun er dog ikke i tvivl om, at undervisningsmaterialet stiller nogle gode rammer til rådighed, som hun bygger videre på i sin egen fortolkning.

I dette skoleår har lærere stået for un-dervisningen, men efter sommerferien bliver Perspekt pædagogernes område. Men alle lærere har fået værktøjerne til det fælles sprog, og det står dem frit for at inddrage det i undervisningen, hvis det giver mening.

Vis din vrede

I gruppeordning A, som er Borgerskolens specialrække for de yngste børn, bruger lærere og pædagoger også Perspekt som afsæt for undervisningen, men her er det pædagog Mona Laursen, som står for træningen.

»Man kan være forskellig med hensyn til udseende, familie, tanker og følelser«, forklarer Mona Laursen for ungerne.

»Man kan vise sine forskellige følelser uden at sige noget. I kan se, at hunden er glad, når den logrer, eller sur, når den viser tænder. Hvordan ser I ud, når I er vrede?« Alle børnene skærer ansigter og ser meget vrede - næsten bidske - ud, og en stille knurren slippes løs.

»Kom, nu skal vi danse stopdans. Når musikken stopper, så skal I vise en følelse med kroppen, og så skal jeg gætte, hvad det er«, siger Mona Laursen og begynder at danse med børnene, mens lærer Ulla Thomsen styrer musikken.

»De her børn har svært ved at sætte ord på for eksempel følelser. Der hjælper Perspekt, fordi det er meget konkret og visuelt«, forklarer læreren. Mona Laursen er helt enig.

»Det er et genialt system. Man skulle ikke tro, at man kan undervise systematisk i sociale færdigheder, men det kan man. Det kræver dog meget planlægning, når øvelserne skal omsættes til dagligdagen«, siger hun. Pædagogerne ser på trivsel, og lærerne ser på faglighed og trinmål.

»Vi ser nogle andre ting end lærerne. Vi skal ikke være dårlige lærere, og lærerne skal ikke være dårlige pædagoger. Det fantastiske ved skolereformen er, at begge kompetencer kommer i spil, og det er til gavn for børnene«, fortæller Mona Laursen. Hun synes, at det er ærgerligt, at diskussionen ofte handler om at tage arbejdet fra hinanden.

Elever forstyrrer ikke uden grund

På Borgerskolen er 62 lærere og pædagoger blevet efteruddannet i Perspekt, og derudover er 60 lærere uddannet som observatører, så de ved, hvad målet er, og kender til konceptet. Kurser og materialer har i alt kostet skolen 170.000 kroner.

»Vores forudsætning er, at et barn, der skal lære, også er socialt kompetent. Vi er nødt til også at kræve høj faglighed på de sociale kompetencer«, siger Anne-Margit Lassen. Hun er pædagogisk afdelingsleder for udskolingen, og hun har været med til at indføre Perspekt på hele skolen. For hende at se er der en sammenhæng mellem socialt kompetente børn og læring.

»Der har været meget fokus på faglighed de sidste par år, men det er også vigtigt at lære børnene det sociale. De to ting hænger sammen«. Anne-Margit Lassen ser også undervisningsmaterialet som en mulighed for at komme væk fra gentagelserne »lad nu være med at forstyrre« og »sid stille«.

»Når børn forstyrrer, er det et udtryk for, at der er noget, de ikke kan. Læreren eller pædagogen skal finde ud af, hvilke sociale færdigheder eleven skal trænes i. Målet er at skabe ro og børn i trivsel«.

Men er sociale færdigheder ikke forældrenes opgave?

»Jo, det kan man sige. Men vi kan konstatere, at nogle børn mangler disse forudsætninger. Vi har barnet seks timer om dagen, hvorfor skal vi så ikke prøve at gøre en forskel? Vi skal som skole ikke lade os begrænse af, hvad der sker eller ikke sker derhjemme«, svarer Anne-Margit Lassen og fortsætter. »Vi overtager ikke ansvar fra forældrene - vi tager ansvar«.

I bund og grund handler den sociale træning om at lære sig selv at kende. I de store klasser er valget af ungdomsuddannelse ikke kun et fagligt valg, det er en social kompetence at kunne vurdere muligheder i forhold til sig selv og tage en beslutning om fremtiden, fortæller udskolingslederen.

»Nogle af øvelserne kan virke meget banale. For eksempel at lære eleverne at bede om hjælp. Men hvis den stille pige ikke beder om hjælp, når hun går i stå, så kan læreren heller ikke hjælpe hende«, fortæller Anne-Margit Lassen.

I 7.x stiller Mette Greve eleverne en ny opgave: Du har stil for til mandag morgen. Lørdag eftermiddag skal du spille kamp, og om aftenen er der Melodi Grand Prix. Søndag formiddag har du lovet at passe din onkels hund, og søndag aften plejer du at se krimi i fjernsynet. Hvornår skal du få tid til at skrive stil?

»Man kan droppe Melodi Grand Prix, det bliver jo genudsendt«, siger en af pigerne.

»Man må finde tiden til stilen, for skolen er altså vigtigere end fodbold«, svarer en anden af pigerne.