Der er ro og tid til at kontakt og hjælp i Mellemrummet.
Foto: Pernille Aisinger
Inklusion: Elever kan få en pause i Mellemrummet
På Lynge Skole har man indrettet et hyggeligt rum, hvor eleverne kan komme og få en pause fra skoledagen. Det hjælper elever med særlige behov, men også de stille elever, som bare får for meget.
Mellemrummets fire funktioner
- Eleverkan ønske at komme i Mellemrummet, fordi de har brug forvoksenkontakt/hjælp
- Eleverkan få dele af eller hele deres undervisning i Mellemrummet i enkortere periode
- Medarbejderne fra Mellemrummet har mulighed for at komme ud iklasser og understøtte lærerne og eleverne i klasserne.
- Endelighar Mellemrummet også en akutfunktion over for elever , der er ikonflikt, eller som har brug for et fristed, hvis man fx har haften dårlig morgen eller på anden måde trænger til at tale med envoksen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den gamle del af skolen er helt klassisk mørke mursten med lange gange og grønne dørskilte ind til hver sit klasselokale. Men i 2000 fik Lynge Skole bygget et nyt indskolingshus til, som er lutter lys med kæmpe vinduer og åbne områder. Her ligger Mellemrummet, hvor elever, som har behovet, kan få en pause fra en til tider lang og måske overvældende skoledag.
"Mellemrummet er både et fysisk lokale, men også en udgående funktion", fortæller skolens leder Thomas Kirkegaard. "Tre-fire lærere, tre klubpædagoger og tre SFO-pædagoger skiftes til at være her to ad gangen fra 8 til 13.30 hver dag. De kan så enten tage sig af elever, som har brug for en pause - måske fordi de har særlige behov, eller hvis der er en krise i hjemme. Eller de kan rykke ud og fungere som støtte i klasserne".
En pause for at blive klar igen
Rummet er oprettet som et forsøg på at rumme alle elever på skolen. Og for at sikre, at hvis man sender en elev videre, så har man virkelig prøvet og man ved præcis, hvad de har brug for.
Her efter frokost på en almindelig onsdag er der fire elever. To er i gang med at klippe ting ud til en opgave sammen med en lærer. Én sidder selv og arbejder med en opgave på en computer, mens en tredje iført hovedtelefoner får hjælp af en pædagog. De to klippende elever småpjatter og hygger sig tydeligt med læreren, som de kender.
"Vi har fx en elev, som har haft det rigtigt svært i klassen. I stedet for at han skulle ud i et andet tilbud, har han haft en periode her i Mellemrummet og fået ro på. Så nu er han klar til gradvist at komme tilbage i klassen igen. Og vi kan se, at det fungerer", fortæller afdelingsleder for indskolingen Tine Riemann.
400 indskolingsklasser kan komme med i gratis projekt om inklusion
Pengene følger barnet
Der er dog også elever, hvor de må erkende, at der er brug for et specialtilbud.
"Pointen er, at vi skal sikre, at vi gør alt hvad vi kan og træffer den rigtige beslutning", siger Thomas Kirkegaard. Han lægger da heller ikke skjul på, at skolen ligesom alle andre har færre penge til støtte end de gerne ville have, så dette er også et forsøg på at bruge de penge der er så godt som muligt.
"Og så er vi jo også en af de kommuner, hvor pengene følger barnet, så vi har også et økonomisk incitament til at se, hvad vi kan gøre for de 250.000 kroner som ellers følger barnet et andet sted hen.
I Aabenraa følger pengene eleven
Eleverne kan komme i Mellemrummet i perioder, som er aftalt med lærere og forældre. Men de kan også 'trække stikket', hvis dagen bliver for meget. Dertil har de små farvede kort, som de kan trække og fx få 15 minutters pause.
"Det er jo primært indskolingen, for det er dér, vi har flest inkluderede elever. Men det er også de stille piger, som bare har brug for lidt ro, der kommer her", siger Tine Riemann.
For hende at se er den store forskel på Mellemrummet og tidligere tiders obs-klasser, at børnene godt kan lide at være her.
"Det er bestemt okay at gå herned blandt børnene. De har gode relationer og har det rart her".