Tirsdag havde Mattias Tesfaye (S) første gang siden sin lancering af regeringens skoleudspil inviteret partnerskabet Sammen om skolen til dialog om regeringens planer for skolen.

Inden der bliver indkaldt til politiske forhandlinger, vil ministeren lytte til skolens parter, og selvom partierne i forligskredsen formelt er med i Sammen om skolen, var det alene skolens parter, der var inviteret til det første møde.

KL’s skoleformand, skolelederformanden og lærernes formand mødte op med koordinerede input og holdninger til ministeren. Og stemningen mellem de tre er så god, at de velvilligt stiller op til et fælles interview til Folkeskolen på vej ind til mødet.

Alle tre er enige om, at regeringens udspil skal ses som et udkast til en retning for skolen, men at det konkrete indhold i en kommende politisk aftale på ingen måde er mejslet i sten endnu.

”Det kan godt være, at regeringen her flertal, men vi har aldrig før haft så bred en forligskreds, og man kommer ingen steder uden forligskredsen. Så det er et udspil, der skal forhandles og bearbejdes. Og beskedne, som vi er, så tænker vi os som en form for forligskreds”, lyder det fra skolelederformand Claus Hjortdal, da Folkeskolen spørger de tre formænd, om de har en oplevelse af, at de gerne må bringe ønsker med til ministerens bord, som regeringen ikke selv har bedt om input til.

Kom med fælles papir til ministeren

Stemningen blandt de tre har udviklet sig til at blive så god, at de også for nylig i fællesskab har forfattet et kapitel til Sigge Winther Nielsens nye bog ’Vilde Problemer’ om, hvor godt deres samarbejde fungerer i Sammen om Skolen, der formelt har eksisteret siden foråret 2021.

Folkeskolen undersøger: Hvor meget værksted får man for 2,6 milliarder?

Frem mod dagens møde har de tre foreninger arbejdet på at finde frem til, hvad der er vigtigt for hver af de tre organisationer, og om der er en stor nok fællesmængde til at kunne levere et med fælles indspil til regeringen.

Konkret betyder det, at der før dagens møde har været en grundig koordinering mellem de tre foreningernes sekretariater.

”Når vi kommer i dag, er der nogle temaer, som ministeriet har ønsket, at vi skulle diskutere, og de har sendt nogle papirer. Vi har modsat nogle papirer med, som vi har lavet, med noget politik og synspunkter. Det bærer vi ind, og så skal vi så sammen finde ud af, hvad vi så vil gå med”, fortæller Claus Hjortdal.

Skolelederformanden tilføjer, at de medbragte papirer ikke skal betragtes som et færdigt ”udspil eller som et modspil til regeringens”.

”Vi har masser af bud, som rækker ud over de ting, regeringen har valgt at pege på. Det, regeringen har peget på, kan i høj grad bruges til de dagsordener, vi har sat. Dem vil vi gerne være med til at kvalificere, og så også udvide paletten”, lyder det supplerende fra formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal.

Håber på tålmodighed fra Christiansborg

De tre understreger hurtigt, at det er for tidligt i processen til at blive ret konkrete. De er i hvert fald ikke klart til at svare på, om der er nogle af skolens fag, der skal have færre timer for at gøre plads til regeringens ønske om både kortere skoledage og flere timer i praktiske fag i udskolingen.

”Sådan nogle svar kommer vi ikke med i dag, og det bliver vi heller ikke spurgt om i dag. Det er stadig for præmaturt”, siger Thomas Gyldal.

”Men vi kan komme i den situation, at Folketingets partier har nogle særlige ønsker i nogle fordelingsdiskussioner om timetallet. Dér kan vi blive bedt om at forholde os til det, og så må vi jo i vores koordinerende lag tale sammen om, hvordan vi kan se på det, og om vi har et fælles blik på det”, tilføjer han.

Selvom de tre skoleparter endnu ikke har koordineret et svar på spørgsmålet, tør Claus Hjortdal alligevel godt byde ind.

”Vores svar kunne jo i virkeligheden være: Nej, vi ønsker os frihed”.

Tesfaye svarede på læsernes spørgsmål: Jeg kan godt forstå, at lærerne spurgte om det her

”Det kunne det sagtens være”, supplerer Thomas Gyldal. ”Og det er også lidt vores svar i dag”, tilføjer han uden at afsløre, hvad det er, skolens parter er blevet bedt om at byde ind med på dagens møde.

Andet er vigtigere end timetalsspørgsmålet

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen indskyder, at de tre også mener, at der er en række andre spørgsmål, der ligger før, der eventuelt skal tages stilling til, om nogle konkrete fag skal "bøde” i det store timeregnskab.

”Hvis vi skal tage alvorligt, at vi skal have en proces, hvor vi skaber en anden beskrivelse af fagene og finder hvert fags kerneområde for at få undervisningen til at sprudle mere, så ligger det før, vi skal sige noget om, hvor mange timer de enkelte fag skal have, uanset om det bliver en opgave, der er placeret centralt eller lokalt”, forklarer han.

Officielt har regeringen meldt ud, at de første reelle forhandlinger med partierne forventes at starte i begyndelsen af næste år. Og de tre formænd understreger, at det ikke bliver dem, som vil presse på for at få en hurtig aftale.

”Vi håber på, at vi med vores input på mange fronter kan tale forståelsen af tålmodighed op over for Christiansborg”, siger Thomas Gyldal.

Vil I løfte sløret for, hvad I bringer ind til mødet i dag?

”Der er ikke noget, hvor vi går ind og siger: ’Det her vil være en katastrofe’”, slår Claus Hjortdal fast, inden de tre bliver mere konkrete på, hvad de har af ønsker.

Gordon Ørskov Madsen lægger ud: 

”Der er ingen tvivl om, at vi mener, at der skal langt større fokus på inklusionsområdet. Det gør vi ved at styrke almenområdet”, siger han.

Ifølge lærerformanden er der for få resurser til at sikre, at flere elever har det godt og kan rummes i almenområdet.

”Vi har næsten fået skabt en situation, hvor vi venter på, at der er nogle børn, der begynder ikke at have det ret godt. I stedet for at vente på, at tingene går galt, så lad os da prøve at flytte nogle indsatser, så vi kan undgå, at det går galt”.

Gordon Ørskov Madsen siger, at der både brug for flere penge til almenområdet, end der ligger i regeringens nuværende udspil, og at skolens nuværende resurser desuden skal bruges ”klogere end i dag”.

Thomas Gyldal er helt enig. ”Vi skal have brudt den negative spiral. Noget handler om penge. Noget handler om, at vi får en anden lovgivning”.

Skal skolen for alvor lykkes med at kunne rumme flere elever, ”er vi nødt til at tale strukturer”, lyder det fra KL’s skoleformand. Og det bliver ikke en let diskussion, forudser han.

”Strukturdiskussionen er nok den sværeste, fordi det er dér, hvor vi skal ind og diskutere pædagogiske muligheder. Er vi gået så langt, som vi kan, inden retten til noget træder i kraft? Hele det spil, hvor masser af mennesker har dårlige erfaringer og brændte børn og forældre. Det er ikke nogen nem diskussion, men den har vi forpligtet os til i fællesskab at forsøge at rejse”, siger Thomas Gyldal.

Gordon: Regeringen snyder på vægten

Lærerformanden kritiserer, at en meget stor del af økonomien i regeringens udspil bygger på et regnestykke, hvor pengene teoretisk findes ved at fjerne den understøttende undervisning fra skemaet.

For udregningen går ifølge Gordon Ørskov Madsen simpelthen ikke op, da skolerne allerede i stort omfang har omlagt de understøttende timer til tolærertimer.

”Så det er mest genbrugsmidler. Genbrug er generelt godt, men her synes jeg, at det er at snyde på vægten”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen glæder sig til gengæld over, at regeringen mener, at der er brug for kompetenceudvikling af lærerne. Men ambitionerne her skal der skrues gevaldigt op for, mener han.

”Bare for at nævne tre store klumper, hvor der er et stort behov for kompetenceudvikling, så er der brug for at styrke undervisningen i fagene, trivsels- og inklusionsopgaven og mulighederne for at lykkes med teknologiforståelse”, siger han.

Hjortdal: Frihedsgraderne er ”småting”

Claus Hjortdal tilføjer, at skolelederne især er optaget af, at skolerne skal have mere frihed. Og her er der ifølge skolelederformanden kun småting i regeringens udspil, som løsner styringen af skolerne.

”Der er rørt meget lidt ved styringsmekanismerne i udspillet. Der er kun lidt i forhold til projektopgaven og en smule andet. Vi synes, at der er for mange elementer i udspillet, der er en styring”, siger han.

I regeringens udspil er der lagt op til drøftelser af om og hvordan prøvetrykket kan lettes”.

Det er en drøftelse, de tre skoleformænd ser frem til, lyder det fra Thomas Gyldal.

”Det er ikke noget, som har været så vigtigt for regeringen at tale om, men det er meget vigtigt for os, at prøveformerne kommer til at afspejle og understøtte en forandring af måden at undervise på”, siger han.

”De har undgået alle konfliktområder”

De tre formænd forudser, at selvom der på nuværende tidspunkt hverken er de store konflikter i forhold til regeringens ønsker eller sammenholdet internt mellem de tre organisationer, så kan det blive sværere, når tingene begynder at blive mere konkrete.

”De har undgået alle konfliktområder”, siger Claus Hjortdal om regeringens udspil. Det indeholder 35 forslag til initiativer, men mange af dem er endnu meget ukonkrete.

Hvornår sker der noget? Her er tidsplanen for regeringens kvalitetsprogram

”På et tidspunkt kommer vi tættere på, at der skal træffes beslutninger, og dér går vi tre ind i fællesskab og bliver skarpere – hvis vi kan. Det bliver udfordringen, men også styrken. Vi har bevist, at når vi kan skabe et fællesudspil, så bliver der lyttet meget til os på Christiansborg”, lyder det fra skolelederformanden.

Sammenholdet mellem skolens parter vil også mindske risikoen for, at parterne hver især bliver brugt i et politisk spil, lyder det fra Thomas Gyldal.

”Historisk har det været sådan, at hvis parterne blev inviteret, mødte vi op med hver vores 29 budskaber, som ikke nødvendigvis var afstemt og heller ikke nødvendigvis pegede i nogen særlig retning. Så kunne Folketingets partier plukke det, de bedst kunne lide. Og så kunne de jo altid bare pege på den part, der var tættest på dem selv, og så var der ikke rigtigt noget, der kunne danne basis for enighed”.

”Nu undgår, at det bare bliver alt godt fra havet, hvor ministeren og forligspartierne fisker efter det, de bedst kan lide, og hvor der ikke rigtigt er nogen partsindflydelse. For så bliver parterne bare brugt i et politisk spil”, siger han.