Der var lagt op til et brag af en tretrinsraket. Først var folkeskolen statsministerens altdominerende emne fra talerstolen i en af de vigtigste taler i en statsministers kalender. Få dage efter tog Frederiksen, Løkke og Ellemann i samlet trop på skolebesøg og havde inviteret landets vigtigste skolefolk. 

Hvis nogen var i tvivl, skulle der sendes et klokkeklart signal om, at folkeskolen er regeringens “allerhøjeste prioritet”, skar Mattias Tesfaye det ud i pap, da han stod dér sammen med regeringstoppen.

Små 24 timer senere kom så det store “kvalitetsprogram for folkeskolen”, denne gang fra undervisningsministeren, der i et fysiklokale i Greve fik rollen som lærer, der præsenterer sit stof til sin klasse af nysgerrige journalister.

Her gentog han statsministerens vigtigste pointe fra talen en uge forinden: Der skal være mere respekt for lærernes autoritet. Og tilføjede derpå, at skolen kæmper med for meget uro i timerne, og at man er nået til den politiske erkendelse, at det ikke er antallet af timer, men kvaliteten, “vi skal ind at rykke ved”. 

Dagen igennem gentog han de løsninger, regeringen er kommet frem til: Frisættelse af skolen, mere praktisk og motiverende undervisning, flere timer med to lærere og kortere dage for eleverne. 

Populære budskaber. Men lad os gennemgå regeringens forslag.

Kortere skoledag 

Regeringen vil gøre skoledagen kortere. Konkret skal den samlede undervisningstid fra børnehaveklassen til 9. klasse beskæres med 190 klokketimer. 

En lillebitte forkortelse af den understøttende undervisning – og det er vel at mærke i sammenligning med timetallet lige efter folkeskolereformen. Langt de fleste skoler har jo siden da brugt forskellige paragraffer til at forkorte i den understøttende undervisning for til gengæld at sætte en ekstra voksen ind i nogle af timerne.

Den store ændring med det nye udspil vil være, at skolerne får lov til at forkorte med op til yderligere 1.500 timer, uden krav om at pengene skal bruges til tolærerordninger. Faktisk har regeringen med forslaget allerede “omprioriteret” en ottendedel af provenuet fra en kortere skoledag til at finansiere kvalitetsprogrammet. 

Programmet skal altså delvist finansieres ved besparelser på lærer-/pædagogtimer.

Var det frisættelsen?

“Vi skal sætte folkeskolen fri”. Så klart gentog statsminister Mette Frederiksen sit løfte tilbage fra nytårstalen for halvandet år siden. 

Folkeskolens leder: Hvem skal betale løfterne?

Og ordet “frihed” går da også igen i både titlen på udspillet, “Frihed og fordybelse”, og i kvalitetsprogrammet i det hele taget. “Frihed under ansvar” hedder det, og meldingen er, at nu skal 90 procent af læringsmålene, der blev indført med reformen, sløjfes, og det samme gælder reformens krav om daglig bevægelse, lektiehjælp, og at 95 procent af timerne skal varetages af en lærer med uddannelse i det fag, der står på skemaet.

Men var det så det? Var det så den stort opslåede frisættelse, alle har ventet på så længe? 

For kun en måned siden forlængede regeringen skolefrihedsforsøgene for skolerne i Esbjerg og Holbæk, til man har den endelige slutevaluering om lidt mere end et år. Og Statsministeriet har netop oprettet et frisættelsessekretariat. 

Men nu er der tilsyneladende alligevel ikke behov for at vente på erfaringerne.

Sandheden er, at regeringens udspil er et godt stykke fra den frihed, de oplever i Esbjerg og Holbæk, hvor folkeskolerne er lige så frie som de frie grundskoler. I de kommuner er skolerne for eksempel selv herrer over, om de vil bruge Fælles Mål og nationale test, og over hvor mange dansktimer eleverne får.

Allerede i 2017 besluttede et flertal med daværende undervisningsminister Merete Riisager i spidsen at gøre de 3.000 færdigheds- og vidensmål vejledende. De samme mål, som Mette Frederiksen i sidste uge brugte til at få point fra talerstolen på at tegne et billede af en skole med for meget styring og teori.

Og så er der jo også tiltag i regeringens udspil, som går stik imod en frisættelse. For med den anden hånd dikterer man flere timer til praktiske fag og to nye fag på skemaet i form af teknologiforståelse og uddannelse og job.

Den praktiske undervisning i nye lokaler 

Regeringen vil også have “mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever”. Helt tilbage i 2012 talte Socialdemokratiet om eleven Emil, der i en ny skolevirkelighed skulle til at lære matematik i skolens værksted i den understøttende undervisning. I dag taler partiet om skoletrætte Oliver, der skal få glæden ved at gå i skolen tilbage ved at slibe, save og skabe. 

Forskellen kan være svær at få øje på. Og på samme måde er det nye, at undervisningen nu skal være “mere praktisk og kreativ”, mens en “mere varieret og motiverende skoledag” var salgsargumentet for ti år siden. 

Det nye udspil er naturligvis udtryk for en erkendelse af, at skoledagen efter reformen blev oplevet som trættende lang. Det andet hovedproblem ved reformen – at der ingen penge var til de lange skoledage, så lærerne i stedet fik mindre forberedelsestid – tager det nye udspil derimod ikke fat i.

Denne gang skal Emil og Oliver motiveres med bedre faglokaler. Hver skole kan se frem til omkring to millioner til at gøre noget ved lokalesituationen. Og det tog da heller ikke DR og TV 2 mange øjeblikke at finde skoler med mildt sagt tyndslidte faglokaler. 

De praktiske fag skal også fylde mere på de ældste elevers skemaer. Det sker ved en fordobling af timerne til valgfag, så skolerne får mulighed for at opfinde eller måske nærmere genoplive egne lokale valgfag, der måtte dø, da politikerne i 2018 besluttede, at musik, madkundskab, billedkunst og håndværk og design skulle være valg- og eksamensfag 

Bliver der penge til materialer til den kreative undervisning? Ja og nej. For man vil give skolerne mere rådighed over deres egen økonomi, hvis de selv vælger at gøre skoledagen kortere, og nogle af de penge foreslår regeringen, at skolerne bruger på materialer.

Her er der dog et helt afgørende men. For det regnestykke går kun op, hvis skolerne vælger at spare på lærere eller pædagoger. Ellers bliver der ikke frigjort nogen midler til materialer.

Et lærerværelse af respekterede lærere 

En tredje overskrift i udspillet er “Et styrket lærerværelse”. Den mest konkrete af regeringens ambitioner er her at gøre meritlæreruddannelsen billigere med det formål at imødekomme en del af skolens store udfordring med mange lærere uden en læreruddannelse.

Anderledes ukonkret er afsnittet, når det kommer til efteruddannelse af de uddannede lærere. Dér må lærerne vente videre på politisk svar. Regeringens styrkede lærerværelse er i øvrigt et rum, der skal være mere åbent over for at invitere frivillige foreninger til at spille en større rolle i skolen.

Klassefællesskabet styrkes ved at tage nogen ud 

Udspillet indeholder også forslag til at skabe “stærkere fællesskab i klassen”. Her er to af de 35 forslag at sænke klasseloftet for de mindste klasser, og at flere skal have lov til at udsætte deres skolestart. 

Lyder det bekendt? Ja, for det er allerede aftalt og træder i kraft fra næste skoleår. Faktisk er det kun ét ud af de otte klassefællesskabsforslag, der er nyt. Det er den bebudede investering i, at de mest fagligt udfordrede elever skal tages ud af klassen et par timer om ugen for på små hold at få undervisning i dansk og matematik. 

En økonomisk håndsrækning til skolerne altså, men de skal vente helt til 2028, før de får det fulde beløb til at realisere ambitionerne.

Skolebestyrelserne skal sikre opbakning 

Den større frihed fra reformkravene er ifølge regeringen ikke kun mere frihed til lærerne. Det er også et signal til, at forældrene skal mere på banen og sikre “mere lokal opbakning og engagement” via arbejdet i skolebestyrelserne. Her er det dog igen småt med konkrete ændringer. 

Regeringen har trukket et gammelt politisk ønske op af lommen om at få det lokale erhvervsliv ind i bestyrelserne. Det blev allerede muligt med skolereformen. Og nu vil regeringen så prøve at realisere det ved at gøre det til et krav, at der reserveres pladser til lokale erhvervsfolk. Regeringen vil desuden pålægge kommunerne at invitere skolebestyrelserne med til den årlige skoleudviklingsaftale, som i dag er med skoleledelsen.

Får skolerne det, som regeringen siger? 

Den nye folkeskole med kortere dage med mindre uro og mere kreativ undervisning med regeringens kvalitetsprogram afhænger 100 procent af, at skolerne selv vælger at gøre dagene kortere end i dag – en mulighed, de har haft, siden corona kom til landet. 

De flere timer med to voksne afhænger altså alene af skolernes egne prioriteringer i forhold til skolernes egen økonomi og muligheder. Og her er det afgørende, om eleverne skal op til de samme afgangsprøver som i dag – for er der noget, man kan lære af de foreløbige erfaringer fra Holbæk og Esbjerg, er det, at der er grænser for, hvor meget man kan ændre undervisningen i udskolingen, når man skal ruste eleverne til eksamen som før.

Var det virkelig det store løft af folkeskolen? 

Nok har skolerne mange steder desperat brug for et lokaleløft, men det er nok begrænset, hvor meget mere kreativ og rolig skolegang man får for et engangsbeløb på to millioner per skole.