“Regeringen vil prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på skolerne. (…) Med investeringen kan kommunerne i årene 2025, 2026 og 2027 opdatere og bygge nye faglokaler. De kan prioritere arbejdsstationer, hvor man har mulighed for at dissekere en fisk, at skolekøkkenet moderniseres, eller at faglokalerne fornyes, så eleverne kan fordybe sig i kreativitet, teknologiforståelse, design og produktion”. 

Sådan står der i regeringens folkeskoleudspil. Det lyder forjættende, og udmeldingen vakte da også umiddelbart glæde hos de faglige lærerforeninger for de praktisk-musiske fag, for der er i den grad behov for en renovering og opgradering af lokalerne til madkundskab, billedkunst, musik og ikke mindst håndværk og design. Pædagogisk LæringsCenterForening var også hurtig til at se nye makerspaces for pengene.

Men hvor langt kan man egentlig komme for 2,6 milliarder på landets 1.061 folkeskoler? En hurtig beregning vil vise, at der gennemsnitligt vil være godt to millioner kroner per skole, men udspillet melder intet om, hvorvidt pengene skal fordeles til hver skole og her igen frit kan fordeles på de relevante fag, eller om kommunerne kan lægge pengene ud på de skoler, de lokalt mener trænger mest.  

Brug for helt nye lokaler 

Lene Jensby Lange er direktør for konsulenthuset Autens, som har rådgivet skoler om nybyggerier og innovative læringsmiljøer i små 20 år. Hun understreger, at det vil være meget forskelligt, hvad behovet vil være på skolerne, og hvad det vil koste at renovere eller nybygge lokaler, så bud vil være i “træskolængder”, som hun siger: 

“Men hvis vi tager udgangspunkt i de to millioner per skole, og man skal starte helt fra bunden med ekstra kapacitet, så vil man i bedste fald kunne få et halvt til et helt lokale, alt efter hvilket af fagene man lægger det på”.

Spørgsmålet er så, om man har brug for at starte helt fra bunden, for de fleste folkeskoler har jo allerede faglokaler, selv om mange ikke er i den stand, lærerne ønsker sig. Men her kommer mængden og skemalægningen ind i billedet, for i udspillet står også, at regeringen ønsker at fordoble mængden af valgfag i udskolingen, så eleverne får 180 ekstra timers valgfag. De skal fordeles med et ekstra af de nuværende valgfag – billedkunst, håndværk og design, musik, madkundskab – og nu også teknologiforståelse, og oveni fordobles timetallet til de lokalt udbudte mindre valgfag. 

Det får formændene for de fire faglige foreninger for de praktisk-musiske fag til at råbe vagt i gevær. 

“Lige nu er skolerne topbelagte med valgfag kun en gang om ugen, så hvis der skal være dobbelt så mange timer, så kræver det nye faglokaler”, siger formand for Den faglige forening Håndværk og Design Irene Egeskov Andersen.  

Øvecontainere og almindelige lokaler? 

Udspillet melder ikke, om alle fem valgfag fremover vil være ligestillede, og om alle skal udbydes eller oprettes. Det vil have stor betydning for behovet på skolerne. I dag er der flest elever, der vælger madkundskab, og færrest, der vælger musik. 

Når det gælder musik, understreger formanden for Musiklærerforeningen, Karen Johansen, at problemet med at få uddannede musiklærere p.t. er langt større end udfordringen med lokaler. Og formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen ser også videreuddannelse af lærerne som et større problem end lokaler, om end de mange steder er nedslidte.

“Faget lider under, at hvem som helst der har klippet med saks og holdt en farveblyant, kan blive sat til at varetage undervisningen i billedkunst”, siger Lykke Andersen. 

Dertil kommer, at en del skoler ikke må bygge mere på matriklen.

“Så skal man til at tænke kreativt. I musik giver valgfagenes krav om meget sammenspil behov for ekstra instrumenter og øvelokaler. Måske kan man tænke i at indrette øvecontainere”, siger Karen Johansen.

Firmaet Servial, som sælger øvecontainere til for eksempel musikskoler og gymnasier, fortæller, at en fem gange syv kvadratmeter stor varme- og lydisoleret container med lys og vinduer, som overholder alle bygningsreglementer og har plads til fem-syv personer, koster 621.000 kroner.

Folkeskolen har spurgt i de fire fags facebookgrupper, og her fortæller musiklærerne, at de kommer et godt stykke vej i forhold til indkøb af instrumenter for mellem 50.000 og 200.000. Én fortæller:

“Jeg byggede et undervisningslokale om til et musiklokale i 2019. Vi købte alle instrumenter fra ny – med det for øje at det skulle være så billigt som muligt, men stadig langtidsholdbart og velfungerende. Her endte regningen i alt på lige under 90.000 kroner”.

Det samme gælder billedkunst, hvor eksempler på ombygninger i form af nyt inventar viser, at man også kan komme et godt stykke for 200.000.

Men det er altså uden lydisolering til at holde musikken i sit eget lokale og keramikovn.

Regeringen vil indføre endnu et fast valgfag, teknologiforståelse, og det vil på mange skoler betyde, at man skal ud at investere i et nyt faglokale til det fag også.

Munkekærskolen i Solrød fik lavet et såkaldt makerspace i skolens pædagogiske læringscenter (PLC) for tre år siden.

Skolens PLC-medarbejder Kirsten Dam Pedersen fortæller, at man har brugt cirka 75.000 kroner på indretning, specialdesignede tavler, 3-d-printere, sandkassebord, folieskærere og diverse specialmaterialer. 

“Det har været vigtigt for os at kunne se et formål med det, vi købte, i stedet for bare at shoppe i begejstring over at have penge til rådighed. Hvis ikke man har en ide om, hvordan tingene kan anvendes, bliver de aldrig brugt. Vi ville gerne have maskiner til at kunne skære i træ. Men de kræver udluftning og andre ting, der gør, at det er afsindigt dyrt”, fortæller hun. 

Ventilation og store maskiner koster dyrt 

Flere undersøgelser har vist, at madkundskab og håndværk og design i den grad trænger til nye lokaler.

I Madkulturens undersøgelse fra 2022 fortalte fire ud af ti madkundskabslærere, at de ikke har tilstrækkelige fysiske rammer eller redskaber, og ni ud af ti vurderede, at bedre lokaler ville hæve kvaliteten af undervisningen. Fagets popularitet gør, at lærerne står med for store hold i forhold til faciliteterne. 

“Der er rigtig mange utidssvarende og nedslidte faglokaler ude på skolerne, som trænger til en grundig renovering”, siger formand for Foreningen for Madkundskab Lone Carlson.

Et firma, der leverer skolekøkkener, oplyser, at projekterne ligger på mellem 80.000 og 650.000 kroner. Skal der bygges et helt nyt lokale, skal der flere nuller til. En lærer fortæller:

“Vi fik nyt lokale sidste skoleår. Der var afsat en million for år tilbage, hvilket jeg godt var klar over ikke rakte. Vi skulle helt forfra: Gulv banket op, nye installationer, væltet to vægge, nyt loft, nyt ventilationsanlæg og så selvfølgelig alt det synlige inventar. Så det blev dyrt – cirka to millioner kroner”. 

Og så er der smertensbarnet håndværk og design, og her løber pengene virkelig stærkt.

Rigtig mange skoler har aldrig fået renoveret deres lokaler, efter at håndarbejde og sløjd blev til håndværk og design, så der er stadig to lokaler, nogle steder på hver sin etage. Andre steder har man renoveret uhensigtsmæssigt og smidt halvdelen af høvlebænkene og de store maskiner ud med tanke på design, og dem kommer man til at mangle med det nye fokus på praksisfaglighed. Dertil kommer, at der p.t. er en binding på, at faget skal udbydes. Endelig er udstyret til faglokalerne i form af maskiner, udsugning og inventar i den tunge prisklasse.

Også her fortæller lærerne om fine renoveringer af selve lokalet til 400.000 uden inventar. Skal det hele med, er man oppe på mindst et par millioner, nogle fortæller om op til seks millioner.

Når de sjællandske håndværk og design-lærere holder stævne, er det på Brøndbyvester Skole. Det er nemlig et af de få steder, hvor der er gode høvlebænke, symaskiner, esser og værktøj nok. På grund af voksende elevtal fik man for få år siden bygget om fra et sløjd- og et håndarbejdslokale fra 70’erne til to værksteder til bløde materialer, et metalværksted og to træværksteder med udsugning og ventilation efter loven. Inklusive inventar, symaskiner, høvlebænke, dekupørsave og værktøj til de ekstra lokaler lød prisen på fem millioner kroner. Havde det kun været det nye lokale med inventar, havde prisen været 2,4 millioner. 

“Jeg har løbende fået opgraderet mit lokale, i de 40 år jeg har undervist på skolen, jeg er aldrig gået med til ombygninger, hvor de fjernede høvlebænke og smed vigtige maskiner ud, og jeg har selvfølgelig beholdt alt det værktøj og de maskiner, jeg havde i forvejen”, fortæller håndværk og design-lærer Claus Eriksen. Skulle han ønske sig noget, var det ikke flere penge til lokaler, men en ekstra lærer at dele de alt for store hold med.

Man kunne også gå en anden vej 

Hurtig lommeregning støtter altså Lene Jensby Langes bud på, at pengene rækker til et halvt til et helt nyt af de tunge faglokaler eller til en lettere renovering af de eksisterende fire lokaler plus et lille makerspace. Men man kunne også gå en anden vej, siger Lene Jensby Lange. 

“Hvis ærindet er at få en mere praksisfaglig skole, så kunne man også se på, hvordan man kunne gøre noget for den almindelige undervisning ved at indrette klasselokalerne til, at man kan undervise praksisfagligt og ikke kun stillesiddende. Man kan også tænke udeværksteder ind. Hvis man er parat til en mere åben tankegang, så kan man pludselig komme væsentlig længere for pengene”.