Nye valgfag, mere frihed til skolerne og nye
faglokaler.
Der skal både indføres nye ting i skolen, ting skal fjernes, elementer skal justeres, hvis regeringen får politisk opbakning til sit skoleudspil - og så er der også planer, der endnu slet ikke er færdigformet.
Ifølge planen vil Mattias Tesfaye efter efterårsferien "gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen", mens de politiske forhandlinger først forventes at starte i begyndelsen af næste år.
Meget få af regeringens 35 elementer, der udgør det annoncerede
kvalitetsløft, kommer desuden med et datostempel på.
Men her er, hvad vi ved om tidsplanen
for regeringens kvalitetsprogram.
Gammel vin på nye flasker: Mulighed for kortere skoledage og fri
kompetencedækning
Nogle af elementerne i regeringens udspil er ”gammel vin på
nye flasker” har både statsminister Mette Frederiksen (S) og Mattias Tesfaye
udtalt.
Her kan man pege på tiltag som 1) skolernes mulighed for at
forkorte skoledagen med op til fire timer om dagen, 2) afskaffelsen af kravet om
fuldkompetencedækning, 3) sænkelse af klasseloftet i 0.-2.-klasse og 4) bedre
mulighed for at skoleudsætte børn, der ikke er skoleparate.
Skolerne har nemlig siden coronanedlukningen haft mulighed
for at sænke timetallet ved at konvertere understøttende undervisning til
to-lærerordninger, og kravet om at der skal være en linjefagsuddannet lærer i
alle timer, har ligeledes været afskaffet siden nedlukningen.
Det nye er, at regeringen
lægger op til at gøre de to frihedstiltag permanente, men ude på skolerne vil
mulighederne altså være de samme i morgen, som de var i går.
I kronologisk forstand kan man sige, at disse ændringer
er de første. For de er blevet indført for flere år siden. Godt nok som midlertidige
ordninger, der nu bliver permanente.
2024: De næste ”nye” skridt
Sænkelsen af klasseloftet i indskolingen og de bedre
muligheder for at skoleudsætte elever er tiltag, der er blev vedtaget i 2021.
Det betyder, at de nye børnehaveklasser til sommer ikke må være
større end 26 elever, og de ikke-skoleparate elever får en økonomisk
støttet mulighed for at tage et år mere i børnehaven.
Allerede i august løftede regeringen sløret for en lille del
af sit kvalitetsprogram, da den offentliggjorde, at den gerne vil afsætte 35 millioner
til intensive læringsforløb i 2024.
Hvor meget intensiv læring skolerne kan bedrive for 35
millioner kan diskuteres, men regeringen har lovet, at beløbet vil stige hvert år
frem til 2028, hvor der vil være en halv milliard til rådighed til formålet.
Summa summarum er, at de første turboforløb, som tiltaget
også kaldes, kan se dagens lys i løbet af næste år.
2025: Nye faglokaler, økonomisk frihed og juniormesterlære
Med regeringens plan følger en økonomisk tabel, der viser, hvor
mange penge der er sat af til de forskellige elementer de kommende år.
Her kan man se, at det
først er i 2025, at regeringen først regner med, at flere af de nye elementer kan træde i kraft.
I 2025, 2026 og 2027 er der for eksempel sat penge af til
nye og forbedrede faglokaler.
Det er også fra 2025, at regeringen begynder at regne værdien af
den konverterede understøttende undervisning med i den økonomiske oversigt.
Ordningen
om konvertering af den understøttende undervisning skal nemlig ikke bare
forlænges. Hvis det står til regeringen skal ordningen udvides, så skolerne kan
veksle 75 procent af midlerne til understøttende timer til alt fra
SFO-lønninger til indkøb af materialer i de praktiske fag.
Denne nye økonomiske frihed er en vigtig del af regeringens
kvalitetsprogram, og den lader altså til at træde i kraft i 2025, hvis alt går, som regeringen forudser.
Snart kan du blive uddannet i klasseledelse
Juniormesterlære er endnu et af de tiltag, som regeringen forventer
vil trække på budgettet fra 2025.
Ordningen er kort fortalt muligheden for, at
de anslåede fem procent af eleverne, der er allermest skoletrætte, kan erstatte
to skoledage om ugen fra 7. klasse med en slags mesterlæreforløb i en virksomhed.
Regeringen regner også med, at der fra samme år skal bruges
penge på obligatorisk erhvervspraktik og forskellige former for meritlæreruddannelser,
der skal gøre det nemmere for folk med andre faglige baggrunde at blive lærer i folkeskolen.
Til sidste men ikke mindst er det også fra 2025, at regeringen
ifølge den økonomiske oversigt forventer, at skolerne vil bruge af de penge, der ikke
skal bruges på understøttende undervisning, på efteruddannelse. Skolens
undervisere trænger ifølge Mattias Tesfaye nemlig til at blive opgraderede
indenfor disciplinerne klasseledelse og specialpædagogik, hvis skolen skal lykkes
med at løfte alle elever i den almene skole.
På et endnu uvist tidspunkt: Nye valgfag, nye afgangsprøver
og færre fællesmål
Nogle af de for lærerne mest konkrete elementer er indtil
videre svære at sætte en dato på.
Regeringen har for eksempel et mål om en ”gennemgribende
fornyelse og en markant slankning af folkeskolens lærerplaner”, står der i
udspillet.
”Vi skal sætte underviserne fri til at lave mere engagerende
undervisning med udgangspunkt i de elever, der er i klassen”, står der.
Regeringens mål er at stryge 90 procent af de fælles mål,
der lige nu ligger for undervisningen, men hvilke mål, der skal stryges, og
hvordan nye mål eventuelt skal defineres og formuleres, er noget, som
regeringen vil beslutte i tæt dialog med skolens parter, fremgår det af ”kvalitetsprogrammet”.
”Arbejdet igangsættes i 2024”, men hvornår det slutter
fremgår ikke.
Og skulle man ikke have opdaget det, har regeringen også
foreslået, at der (på et tidspunkt) igangsættes en kampagne, så skolerne bliver
bedre til at bruge den frihed, som de allerede har.
Nye afgangsprøver på vej - en dag
Der er som sagt mange elementer, som skoleverden venter på, men som vi endnu ikke ved, hvornår skal implementeres.
Et af dem, der er værd at nævne er afgangsprøver.
”Afgangsprøver er noget af det første, som vi vil tage fat
på sammen med skolernes parter”, sagde Mattias Tesfaye i naturlig forlængelse,
da han havde præsenteret regeringens mål om at skolen skulle have 1) flere
valgfag i udskolingen, at 2) ét af dem skulle være teknologiforståelse samt 3) at
nogle elever ville få mulighed for at erstatte en god del tre års skolegang med
en mesterlærerordning.
Disse tre tiltag medfører nemlig et behov for at
revurdere de prøver, som eleverne i dag skal igennem i løbet af en skolegang.
Der er desuden generelt for mange prøver, mener ministeren, der
lægger op til en alvorlig gentænkning.
Men prøverne er adgangsgivende, og ikke bare sådan at
ændre, påpegede Mattias Tesfaye.
Derfor vil der både skulle en tæt dialog
med skolernes parter og en hel del forsøg ude på skolerne til, før regeringen
ville kunne fremlægge konkrete planer for afgangsprøverne i fremtidens skole.
