Stavekontrol er tilladt, men ordforslag er forbudt.
Sådan lyder essensen af den regel, der de seneste uger har mødt kritik fra adskillige af landets sproglærere - og deres elever.
I sin reneste form har retningslinjerne godt nok eksisteret siden efteråret 2021, men blot en uge inden de første skriftlige sprogfagsprøver sendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) en “præcisering” af reglerne til landets skoler.
Her blev det understreget at, “… de røde og blå bølgestreger, som indikerer stavefejl og grammatiske fejl, godt må vises i elevens tekstbehandlingsprogram under prøven. Eleven må dog ikke benytte sig af de ordforslag, som kan tilgås ved at højreklikke eller holde cursoren over ord”.
“Aarhus Kommunes elever bruger Chromebooks. I Google Docs er det snart sagt umuligt ikke at se ordforslag, da de dukker op, når markøren nærmer sig ordet”, skrev Mads Harley Nygaard Dyrmose i en kommentar på Facebook.
Han er lærer på Gammelgaardsskolen Aarhus, hvor han forleden var eksamensvagt til den skriftlige prøve i tysk.
“Det er lidt svært at forklare eleverne 10 minutter i Skriftlig Tysk, at de kan se forslaget, men at de ikke må bruge det”, skriver han på Facebook, og til Folkeskolen fortæller han, at eleverne fik en realistisk, men måske lidt halvhjertet indføring i reglerne.
“Jeg oplyste eleverne om, at de ikke måtte benytte ordforslag, men at det som eksamensvagt er meget svært at overvåge, om de gør det”, siger Mads Harley Nygaard Dyrmose.
“Vi går rundt og tjekker, at eleverne ikke har åbnet sociale medier eller er på andre hjemmesider, som de ikke må være på. Det kan vi godt overvåge, men om de trykker på et ordforslag, det har vi ikke en chance for at holde øje med”, siger læreren.
Lærer: Forbud mod ordforslag er meningsløst
Eleverne har svært ved at undgå at ordforslag bliver vist, forklarer han, så at undgå at “benytte” det virker ifølge ham meningsløst.
“Eleverne vil jo skulle lukke øjnene eller kigge den anden vej, slette ordforslaget og skrive det igen”, siger Mads Harley Nygaard Dyrmose.
På Gammelgaardsskolen var de to eksamensvagter til at holde øje med 24-25 elever under tyskprøven. På de skoler, hvor dobbelt så mange elever går til eksamen på en gang i gymnastiksalen, bliver opgaven med at overvåge brugen af ordforslag blot endnu mere absurd, mener han.
Mads Harley Nygaard Dyrmose synes i det hele taget, at reglerne er ude af trit med den måde man bruger moderne tekstbehandlingsporgrammer på i dag.
"For godt og vel ti år siden gik vi op i, om eleverne havde slået ordforslag til eller fra til eksamen”, siger Mads Harley Nygaard Dyrmose.
Det var før trådløst internet, hvor eleverne havde deres egen computer og måske ligefrem en printer med til eksamen, fortæller læreren og understreger, “Men det er ikke sådan, samfundet fungerer i dag”.
“Når eleverne skriver i forbindelse med undervisningen, på deres telefon eller på sociale medier, får de jo også ordforslag konstant. Det vi forsøger at lærer dem i dag er jo, at bare fordi der er en rød bølgestreg og et ordforslag er det ikke sikkert, at forlaget er korrekt”, siger han.
DLF i brev til ministeriet: Reglen skal ændres
At reglerne virker absurde er Mads Harley Nygaard Dyrmose langt fra alene om at synes.
Siden Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) udsendte sin præcisering, har kritikken været til at få øje på på både Folkeskolen.dk og på diverse sociale medier.
Formand for Engelsk fagudvalg i Sproglærerforeningen Frank Lacey kalder i et blogindlæg reglerne for ”helt gak!”, og han spørger afslutningsvis:
”Hvilken planet lever disse mennesker på?”
Forkvinden for uddannelsesudvalget i Danmarks Lærerforening, Regitze Flannov gik i denne uge også ind i sagen, og skrev et brev til Stuk. Her kritiserede hun, at beskeden blev sendt ud så kort tid inden eksamen, og anmodede styrelsen om at ændre reglerne.
“Vi mener ikke, det er rimeligt med retningslinjer, der er så svære at overholde, og som er utidssvarende i forhold til de tekstbehandlingsprogrammer, som anvendes på mange skoler”, skriver Regitze Flannov blandt andet i brevet.
Stuk har endnu ikke svaret på brevet, fortæller Regitze Flannov, men hun håber på, at styrelsen vil “lytte til de mange konstruktive råd, der er kommet fra lærerne og de faglige foreninger”, siger hun og tilføjer,
“Når nu så mange melder tilbage, at det ikke er administrerbart og at tekstbehandlingsprogrammer i dag er konstrueret på en måde, så det ikke er logisk overhovedet at overholde den regel, så mener jeg, at man må gå i dialog med praktikerne om, hvad der giver mening”.
Stuk: “Ikke nye” regler trængte til præcisering
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt Folkeskolen sine kommentarer til kritikken af reglerne og af styrelsens sene udmelding til lærerne.
“Styrelsen er i gang med at undersøge mulige løsninger for prøveafvikling i fremmedsprogsfagene, som fremadrettet skal gøre tilsynsopgaven på skolerne nemmere”, skriver Stuk i svaret, som også er blevet gengivet i artikler på andre medier.
I svarene nævner Stuk ikke, om man vil kigge på, hvorvidt reglerne i sig selv skal ændres. Men styrelsen understreger, at reglerne ikke er nye.
“Styrelsen understreger igen, at det ikke er tale om nye regler. Præciseringen vedr. brugen af ordforslag i tekstbehandlingsprogrammer blev tilføjet som en del af en større revision af prøvevejledningerne i efteråret 2021”, står der i mailen.
I Vejledningen til Folkeskolens prøver i Fransk i 9. klasse fra 2021 er "ordforslag” ganske rigtigt nævnt to steder.
“Ordbøger og grammatiske oversigter samt tekstbehandlingsprogram med stave- og grammatikkontrol” står registreret som tilladte hjælpemidler i prøven i skriftlig fremstilling, men “Hvis tekstbehandlingsprogrammet har andre funktioner, fx ordforslag eller oversættelse, må disse funktioner ikke benyttes”, står der i den halvandet år gamle opdatering.
Men...
I Undervisningsministeriet egen bekendtgørelse om folkeskolens prøver fra efteråret 2022 er ‘ordforslag’ til gengæld ikke nævnt, og ordet optræder heller ikke i ministeriets ‘Retningslinjer til brug ved den skriftlige prøve FP10 Engelsk’, der blev opdateret i denne måned.
“Ved prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Der må i den skriftlige opgave desuden anvendes skriveprogrammets tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol. Nogle skriveprogrammer har et indbygget oversættelsesværktøj. Dette må ikke benyttes. Vær derfor opmærksom på, om eleverne under prøven skriver tekst på dansk”, står der blandt andet. En formulering der går igen i retningslinjerne for fransk og tysk.
Nye regler eller ej, den seneste tids debat tyder på, at kun ganske få udenfor ministeriets mure har forstået reglernes omfang ud fra Stuks beskrivelser.
Styrelsen skriver da også, at der var behov for en præcisering af de “ikke nye” regler.
“Styrelsen oplyser, at disse regler ikke er nye, men at skolerne er blevet informeret særskilt herom på grund af stigende efterspørgsel fra sektoren”, lyder det i en mail fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet til Folkeskolen.
